Der har været en del snak om, om Horizon Zero Dawn Remastered måske er en af de mest unødvendige remasters længe - og selvom spillet er blevet flot opdateret til PlayStation 5, så var spillet allerede ganske flot og virkelig velfungerende på PC.
Det er måske også derfor, at denne remaster er kommet ret sløvt fra start på PC, hvis man skal tro på tallene fra Steam. I øjeblikket ligger spillet med lige over 2.500 samtidige spillere som det højeste niveau på Steam, hvilket ikke er imponerende.
En anden grund, som kan være medvirkende, ikke nødvendigvis afgørende, til det lave spillerantal er Sonys stædige krav om en PSN konto - også i singleplayer spil, noget som PC-spillerne ikke er helt glade for.
Horizon Zero Dawn Remastered er ude nu på PlayStation 5 og PC, og hvis man allerede ejer Horizon Zero Dawn i enten Standard Edition eller Complete Edition, kan man opgradere til den remastered udgave for 70 kr.
Du kan læse vores anmeldelse af Horizon Zero Dawn Remastered her.