Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Honor Pad 8

Til trods for en enormt ringe stemmeassistent, så er Honors Pad 8 solid til prisen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Som vi har skrevet før, så er det ikke helt lige så let at købe en Android-baseret tablet, som det er at købe en iPad. Først og fremmest er der ikke helt samme garanti for sømløs performance, Googles Pixel Slate er vist rigeligt bevis på det, og selvom at flere producenter dyster aktivt om forbrugernes gunst, så er der bare ikke helt samme strømlinede brugerfladeoplevelse.

HQ

Men i det mindste er de billigere, ikke? Det passer i hvert fald med Honor Pad 8, der kommer til at koste cirka €330 når den lanceres i Europa inden længe, og selvom at andre kinesiske brands mangler central Google Service-platformstruktur, så er der alt du Google kunne ønske dig her.

Først og fremmest er det hele aluminium, og rent visuelt føles Honor Pad 8 faktisk som en mindre iPad Pro med de mere industrielle retvinklede hjørner og jævne skærmkanter hele vejen rundt. Den vejer 520 gram, men mangler dog ret afgørende både en IP-certificering og SIM-slot.

Honor Pad 8

Men der er altså gode nyheder til prisen udover udseendet. Du får 12 tommer igennem et IPS LCD på omtrent 350 NITS. Det hele kører i 1200x2000, og er faktisk overraskende solid kalibreret. Nej, hverken farver eller lysstyrken på en iPad Air til sokkeholderne, men den koster vitterligt også dobbelt så meget, og det samme gælder for Samsungs tablets.

Dette er en annonce:

I stedet har Honor fokuseret på at give dig mere der hvor det betyder noget. Du får eksempelvis 128GB plads i den billigste version, samt enten 4GB eller 6GB RAM, hvor vi for alvor vil anbefale at betale ekstra for de 2GB. Der er en Snapdragon 680 SoC indvendig, som faktisk ikke frustrerede synderligt henover testperioden på cirka tre uger, og den er også tilpas ydmyg nok til at det 7250mAh store batteri holder i hvert fald til to dages relativt intens brug.

Der er relativt hurtig opladning også, cirka 22.5 watt fra en oplader du heldigvis får med. Kameraet er direkte forfærdeligt, både foran og bagtil. Foran er det på bare 5 megapixel, og kan kun filme i 1080p/30fps. Det overraskende er at det er præcis samme situation bagpå, så glem AR gaming, eller noget der ligner daglig brug. Det er det simpelthen for grynet til.

Honor Pad 8

MagicUI er faktisk en relativt positiv overraskende, for der er nogle få iPadOS-agtige træk der gør den lettere at bruge. Der er en "dock", der gør at du kan holde hyppigt brugte apps nede i bunden, samt lettere multi-tasking. Udover det er MagicUI faktisk ret let, udover at Honor har implementeret deres egen stemmeassistent, YOYO, der er direkte ubrugelig. Heldigvis er der også Google Assistant.

Dette er en annonce:

Til €330 får du altså en ret solid tablet, og er du på markedet efter en billig Android tablet, så er Pad 8 både flot, brugbar og billig nok til at du bør overveje den. Der er dog små knaster hist og her, såsom YOYO, de 4GB RAM i den ene konfiguration og eventuelt kameraerne. Hav det in mente.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Honor Pad 8

Honor Pad 8

HARDWARE-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Til trods for en enormt ringe stemmeassistent, så er Honors Pad 8 solid til prisen.



Indlæser mere indhold