Honor 70

Måske er det værd at indlede med at sige, at den nye Honor 70 kommer komplet udstyret med Google-tjenester, som betyder fuld adgang til Google Play Store, samtlige applikationer og hele den software-ramme som en moderne smartphone-bruger forventer.

Huawei har forsøgt i en årrække nu at fastholde markedsandel uden den her Google-ramme, og det kan være svært, særligt hvis du ikke har lyst til at sammensætte din app-samling fra APK-sider, eller har noget behov for at sideloade.

Men det er altså ikke et problem her, så for omtrent 480 pund (dansk prissætning afventes), så kan du få hvad Honor selv refererer til som en "high-end mid-ranger". Så hvad får du for dine penge? Først og fremmest er der intet ved selve designet, der ikke øjeblikkeligt skriger "flagskib", i det du pakker den ud. Der er godt nok ingen IP-certificering, men rammerne er aluminium, bagsiden er i frostbehandlet glas, og hele profilen minder faktisk lidt om en Samsung Note10, som så sandelig ikke er nogen kritik.

Vi får desuden WIFI6, dobbelt SIM, trådløs opladning og fast-charging på 66 watt, som hører med i æsken. Jo, selve displayet er en kende kurvet, Honor kalder det deres Super Dual Curved Screen, men generelt set er der ikke noget der diskvalificerer Honor 70 som en solid mid-ranger.

Indvendig finder vi en Snapdragon 778G+, enten 128, 256 eller 512GB UFS 3.1-plads og 8 eller 12GB RAM. Det vigtigste at slå fast er at Honors MagicUI 6.1-platform fungerer decideret glimrende med de her specifikationer, og jeg følte aldrig at jeg decideret ventede på telefonen under testperioden på cirka tre uger.

Det er dog displayet der er i fokus her. Det er et OLED-panel, 1080p, 120Hz, og med en farvemætning der for alvor gør det tilfredsstillende at se serier, Youtube-videoer og spille spil. Desuden er den refresh-rate dynamisk, så selvom at det ikke er LTPO display, så kan telefonen løbende justere skærmens refresh-rate for at spare batteri.

Alt er naturligvis ikke perfekt, og jeg mangler for alvor enten IP-certificering, et jack eller måske sågar microSD, for disse ting har det med at dukke op på de her trin af prisstigen. Desuden er der ingen stereohøjtalere, men bare en i bunden, som slet ikke giver samme fylde. De fleste ville nok forvente at finde MagicUI som en del af de her ret centrale kritikpunkter, men udover at være udstyret en heftig omgang "bloatware" fra start af, så er det her faktisk relativt minimalistisk. Nej, det er ikke det samme som stock Android, som jeg fortsat foretrækker, men hvis du kan leve med et skin, så er MagicUI slet ikke værst.

Honors primære salgsargument er faktisk kameraet, en 54 megapixel main, som bruger den helt nye IMX800-sensor fra Sony. Den er i øvrigt f/1.9. Desuden er der en 50 megapixel ultra-wide (og makro) på hele 122 grader. Der er også en dybdesensor på 2 megapixel, der udelukkende er til for at justere bokeh til eksempelvis portrætter.

Der er et hav af modes her som Solo Cut, Multi-Video og Panorama, men primært så tager Honor 70 virkelig overraskende solide billeder hele vejen rundt. Der er en god synergi i farverne mellem de to sensorer, og der er generelt altid blød bokeh, solid farvekemi og fin kontrast. Selv efter mørket begynder at falde på kan IMX800-sensoren tydeligvis følge med, og det her er, måske med undtagelse af en iPhone 13 på tilbud eller Googles Pixel 6A, et af de bedre kameraer i den her prisklasse.

Og til en pris på de der cirka 5000 kroner, muligvis lidt mere, så er der faktisk ret meget at elske her. Ja, den er måske en tusbas' for dyr, men pointen er at Honor 70 har designet, specifikationerne, og kameraet til at være en solid contender på markedet.