Homefront: Revolution

Da THQ gik konkurs og var nødt til at sælge deres mange projekter, kommende udgivelser og serier fra, opstod der en unik mulighed: at tage et kendt navn og frit forme det efter en ny vision og retning. Det er der sjældent lejlighed til i en branche, som helst holder sig til det, der allerede er kendt og etableret, af frygt for at skræmme forbrugere væk. Hvor størstedelen af de THQ-projekter, der blev solgt, allerede var betryggende tætte på at være færdige, så var der tre titler, der enten kun lige var taget hul på, eller som lå stille. Den første var Darksiders, og vi forventer at høre nyt om det næste spil i den serie ganske snart. Den anden var Red Faction, der ser ud til snart at forsvinde i glemslen. Og så var der Homefront.

Homefront var THQ's sats på at på at sikre sig deres egen pendant til Call of Duty eller Battlefield. Men trods massiv markedsføring og interesse fra pressen, var det en fuser ved udgivelsen. Det foregik i en dyster nær-fremtid, hvor Nordkorea succesfuldt har invaderet og besat Nordamerika, flere år før Call of Duty tyede til samme ide for at puste friskt liv i sin singleplayer-kampagne. Men på grund af den korte kampagne i Homefront og det lidt for bekendte first person shooter-gameplay, der ikke rigtig adskilte sig fra konkurrenterne, forsvandt det i tilbudskasserne længe før THQ kollapsede.

Og det er her, Crytek træder ind, griber licensen og genopbygger den. De har beholdt baggrundshistorien - Nordkorea invaderer og besætter Nordamerika - og er hoppet fire år frem, har flyttet placeringen fra Colorado til Philadelphia, og perspektivet fra krigsveteran til "manden på gaden", idet byens indbyggere langsomt opbygger en modstandsbevægelse.

Det er stadig et førstepersonseventyr, og du bruger stadig mest skydevåben for at sikre overlevelse. Men det, der virkelig er overskriften for denne genfødsel, er Cryteks tilgang til spildesignet: store sandkassemiljøer, der frit kan udforskes alene eller med tre venner i co-op. Et kort på skærmen giver et hint om hvor tæt pakket de gader, vi kan slå os løs på, er. At udforske omgivelserne er ikke nødvendigvis lig med øjeblikkelig ildkamp. Så længe dit våben er gemt væk og du ikke opfører dig truende, kan du udforske disse områder, holde udkig efter KPA-styrkernes fæstninger, tagge sikkerhedskameraer og aflure patruljeruter, mens du blænder i med de civile.

Det her er ikke nogen korridor-shooter, og når kuglerne endelig flyver, er det som resultat af en meget længere proces. Ved at anskaffe en smartphone kan du scanne områder for farer og markere dem på din HUD og dit kort, bryder du uset ind i varehuse, kan du skaffe våbendele og hverdagsgenstande og bygge nye våben med dem. Det bedste legetøj er gemt væk bag fjendens porte og bevogtet af soldater. At snige sig uden om dem er et must, da de kan tilkalde et væld af kampvogne og -helikoptere, hvis de opdager dig i færd med noget ulovligt.

I demoen, som vi ser som led i Deep Silvers pre-E3-præsentation, fremstiller vores figur en bombe af en fjernstyret bil, kører den ind i skyggerne og parkerer den ved siden af en nyankommet konvoj ved en KPA-post. Idet den eksploderer, er det signalet til vores tre kammerater om at angribe posten fra deres skjulte stillinger på begge sider af porten. Vi hiver riflen frem og slutter os til kaoset.

Det er en kort men visuelt imponerende demo, hvilket ikke er uventet, taget i betragtning af den bygger på Cryteks egen CryEngine, og stilen minder mere om Ubisofts The Division end noget andet. De regnvåde gader gør plads til udvasket ødemark, idet vi begiver os ned i undergrunden og dukker op i en af de røde zoner, dele af byen der er blevet sønderbombet, og demoen slutter.

Holdet fortæller om, at besættelsen er reaktiv, at AI'en reagerer organisk på angreb, og ideen om, at når missioner lykkedels, vil byen aktivt ændre sig efterhånden som modstandsbevægelsen vokser. Det tolker vi som scriptede events i gaderne, adgang til bedre grej, flere områder der åbner sig, snarere end modstandsmåler i en menu, der vokser. Det er ikke et unikt gameplay-system, vi har set den slags i tredjepersonseventyr i årevis, men Homefront bliver ikke mindre interessant af den grund.

Eftersom spillet er planlagt til at udkomme i 2015 på PC, PS4, Xbox One og Mac, er vi fuldt bevidste om at denne lille gameplay-bid vil vige for meget mere info i løbet af E3, Gamescom og hvad der følger. Det ser bestemt ud som et next-gen spil, men vi mangler at se, at det ikke bare er en samling gamle mekanikker under overfladen, men noget nyt. En revolution, frem for evolution.