Har du endnu ikke lagt dine surt tjente skillinger for Batman: Arkham Asylum i Eidos´ lomme, er det måske værd at vente lidt endnu. Ifølge det engelske filmvurderingsorgan BBFC, er der en Game of The Year-udgave på vej.
Skal vi give et fornuftigt bud på indholdet, kunne man forestille sig, at den PlayStation 3-eksklusive Joker dukker op på Xbox 360, Dem Bones-banen som var en forudbestillingbonus ryger med, mens de to gratis DLC-pakker selvfølgelig også bliver inkluderet.
Hvad vil I mene, at pakken bør indeholde?