Hitman HD Enhanced Collection

Jeg kan ikke bebrejde IO Interactive for udgivelsen af Hitman HD Enhanced Collection. Efter skilsmissen med Square Enix, er der gode grunde til at udgive så meget af deres største vare, for at tjene nogle hurtige penge. Og med en udgivelsesdato, der ligger få måneder efter det det fremragende Hitman 2, kunne man let forestille sig fans ville samle denne pakke op, i håb om at tilbringe mere tid sammen med Agent 47. Der er dog ingen tvivl om, at Hitman er en serie, der har flyttet sig meget og Enhanced Collection et godt eksempel på dette.

I denne pakke finder man Blood Money og Absolution. På mange måder et mærkværdigt makkerpar, da det ene bliver betragtet som et højdepunkt i serien og det andet som lavpunktet. Blood Money indeholder nogle af seriens bedste, og mest ikoniske områder til at begå sine mord, hvilket også er grunden til, at mange fans sætter det øverst på skamlen over de bedste spil med den skallede snigmorder. Der er altid mange veje til sit mål, og man føler aldrig spillet skubber dig mod "den rigtige metode". Spillet slipper dig løs i en legeplads af muligheder, og så gælder det bare om at eksperimentere.

Det er desværre også det eneste aspekt af Blood Money, man stadig kan omtale i rosende toner. Gameplayet er forældet, og måden hvorpå lig falder sammen, efter du har skudt eller kvalt dem, ser unaturligt og latterligt ud. Gamle fans af spillet vil måske finde en nostalgisk glæde i den ukomfortable styring og ligene der ruller rundt på gulvet, men nye spillere vil ikke finde meget at more sig over. Nyere spil i serien har også gjort det lettere at finde ud af, hvilke områder man må gå ind i, og hvilke områder der er forbudte. I Blood Money må man prøve sig lidt frem og se hvad der sker. Hitman har selvfølgelig altid været en serie, der går ud på at eksperimentere, men at gå ind i et rum og blive skudt på, fordi der må man ikke være, er bare ikke den sjove måde at fejle på. Her vil gamle fans igen have et forspring, da de kender områderne, man ikke må bevæge sig i, mens nye spillere gentagne gange vil kaste armene opgivende i vejret.

Absolution føles på mange måder som det omvendte spil af Blood Money, og derfor vil min ris og ros også blive vendt på hovedet. Gameplayet har fået et ordenligt løft i den korrekte retning. Man mærker det fra første mission, hvor Agent 47 bare føles naturlig at føre frem i verdenen. Hvor man ofte må gætte sig frem til den korrekte knap i Blood Money - og derefter undre sig over, at udviklerne valgte at placere den funktion på den knap - så giver det bare mening i Absolution. Grafisk har spillet også fået et tiltrængt skub, der bringer det en del tættere på hans moderne udseende i Hitman 2.

Der er dog gode grunde til, at Absolution bliver betragtet som det sorte får i familien. Essensen af Hitman er legepladsen. Et tætpakket område fyldt til randen med muligheder for at begå et mord. Du kan være larmende, du kan være tavs, du kan være kreativ, du kan være direkte. Valget er dit, og det er en essens som bedst bliver eksemplificeret i Blood Money. Det er også en essens, der bliver forrådt i Absolution. Absolution går mere op i at fortælle en historie. Man sidder ofte med følelsen af, at der er en "korrekt" måde at begå sit mord, og så går det bare ud på at lade sig skubbe i den rigtige retning. På stripklubben, hvor du skal dræbe en af gæsterne, der sidder i VIP-området, er der ingen tvivl om, at spillet gerne vil have dig ind i båsen ved siden af vores offer, så du kan dræbe ham gennem spejlet. Der er andre måder, du kan gøre det på, men det her er "den rigtige". Enkelte gange bliver man direkte placeret i en korridor, man skal liste sig ned af i stedet for selv at kunne vælge, hvilken vej man vil tage. Man bliver næsten i tvivl om, hvorvidt man spiller som Sam Fisher eller Agent 47.

Der gemmer sig nostalgisk underholdning til gamle fans af serien i denne pakke. Fra et historisk perspektiv står den også som et godt eksempel på, hvor langt serien har flyttet sig. Man kan dog ikke undgå, at sidde med en følelse af, at man ville ønske de to spil ville fusionere sammen til et, og beholde de gode aspekter fra begge oplevelser. Giv mig friheden, kreativiteten og områderne fra Blood Money, men glem styringen. Giv mig i stedet styringen fra Absolution, men glem fokus på historien og de låste baner. Heldigvis er det spil en realitet, og det hedder Hitman 2. Så gå i stedet efter Agent 47's nyeste eventyr, og lad de mest hardcore fans om at nyde nostalgien i Hitman HD Enhanced Collection.