High on Life

Du er nok ikke i tvivl om, om du er i High on Life's målgruppe eller ej, hvis du har set traileren til spillet, eller kender lidt til grundpræmissen. Et flot og farverigt skydespil, som er lavet af en af hjernerne og stemmen bag Rick & Morty, Justin Roiland, og hans Squanch Games-studie, med alt hvad det indebærer. Skingre, stammende, talende pistoler og absurd humor er overalt ("Oooouh jeeeeez, I-I-I reeeeallly want you to fire my glob shot noow!" er en helt normal sætning, også når den kommer fra en pistol her). Er du stadig klar på mere Roiland? Så er det faktisk et rigtig sjovt spil. Er du på vippen, så er det måske stadig fedt. Men magter du ikke mere Rick & Morty-esque humor, så hold dig langt væk.

High on Life kaster dig mere eller mindre direkte ind i en alien-invasion på jorden. Du er en teenagedreng i en amerikansk forstad, og få minutter inde, så er den gamle mand på gaden blevet røget som en joint af en alien. De er nemlig fra et intergalaktisk narkokartel, G3. En alien dør, og du får fingrene i en talende pistol, en såkaldt Gatlian ved navn Kenny, som derefter hjælper dig som et sidekick. Dit hus bliver teleportet til en storby i rummet og... ja, resten af historien er ret gakket, som forventet, men i bund og grund bliver du dusørjæger sammen med din søster, i håbet om at redde jorden.

Historien er velskrevet, og dialogen er i Justin Roilands velkendte form, dvs. det hele virker ret improviseret, på en fed måde, og gør konstant grin med sig selv. Det er et sjovt spil, og det er dejligt at få Roilands humor serveret i form af et skydespil med masser af dialog. De talende knive og skydevåben er en genistreg, der giver spillet en masse personlighed og et helt unikt præg.

De mange miljøer og verdener er flotte, farverige og varierede, og der er masser af bizarre karakterer at reagere på. Du er selv en stum hovedkarakter, men dit våben reagerer ofte på verdenen, og det skaber nogle interessante situationer. Dit hovedvåben, Kenny, taler fuldkommen som Morty, så det vil være meget velkendt for dem der har set Rick & Morty. Det skal dog siges, at våbnene ikke taler ustandseligt, så selvom enhver kunne forestille sig et vanvittigt irriterende skydespil, som bare er Roiland på speed i 15 timer i streg, så er det altså ikke det, du får i High on Life, heldigvis. Der er pauser, og for det meste taler Kenny rimeligt normalt.

High on Life's verden er værd at udforske, da der er detaljer overalt. Nærmest alting er menneskeliggjort, selv de kister, du kan loote. På et tidspunkt skal du ned i et slumkvarter, og for at komme igennem kan du gå ind ad en blå eller rød indgang, hvor to skaldede hoveder, et blåt og et rødt, holder vagt. De spørger dig, hvem af de to du helst ville gå ud med. Jeg svarede den blå, i mangel af bedre (de er totalt identiske bortset fra farve). De to hoveder forklarer, at alle vælger den blå, og den røde er helt knust og spørger, om han er uelskelig. Jeg svarer, at jeg altså er mest til den blå. Jeg har derefter fået en blå ven for livet, som altid lader mig gå ind, og en rød fjende, som jeg er død overfor. Det siger noget om, hvordan spillet kan få en dialog ud af hvad som helst.

Jeg vidste næsten, at spillet ville være sjovt, men jeg er stadig virkelig imponeret over, hvor flot det helt konsekvent er. Det føles bare lidt groteskt, at spille noget, der er så fjollet, og samtidig så veludført, som High on Life, og det er jo rigtig fedt, at vi er nået dertil, at studier kan putte de her ressourcer i noget, der er så fjollet. Det er et spil, der virkelig udnytter Unreal Engine 4 godt, med animerede detaljer overalt og meget aktivitet i alle miljøer, fra større byer til jungler, også langt ude i horisonten. Refleksioner i fx vandpytter og blanke overflader er også imponerende.

Som skydespil, så er High on Life ikke ligefrem unikt, men det fungerer rigtig godt. Faktisk er det langt bedre end forventet. Det er ikke kun goofy, men et seriøst spil, med en økonomi centreret om pawn shops, hub-verdener, quests, easter eggs og gennemtænkte, balancerede kampe.

Der er en del id Software-DNA i spillet, da det er en moderne shoot-em-up ligesom Doom/Doom Eternal. Dvs. du skal lægge horder af fjender ned, indtil der ikke er flere, i stort set alle sammenhænge, hvor der er kamp. Det er ultra-voldeligt, med headshots der sprænger hoveder i stykker, så blodet vælter ud, og up-close kniv-finishers, der sprætter fjender op. Du får flere og flere våben, som det skrider frem, og de kan opgraderes. Din kniv (en meget blodtørstig, talende fætter ved navn Knifey) kan både skære fjender i stykker og være en krog, der skyder dig til afsatser og ziplines. Du får dermed noget mere bevægelighed, som gør spillet en del mere varieret. Hvert våben du får, har en sekundær evne, såsom at sløve tiden i et område, eller at lave små venner, der går i kamp for dig. Som du får nye evner kan du tilgå nye områder, metroidvania-style.

Kampene er ganske sjove, omend fjenderne godt kunne være mere varierede. Dog følte jeg aldrig, at en kamp trak for meget ud eller var decideret kedelig. Til den længde, som spillet varer (ca. 11-15 timer), så er det dog ikke et større problem. Kampene hjælpes også på vej af våbnenes personligheder, da de altid har noget sjovt at sige.

Der er naturligvis også nogle små, nemme puzzles, som bryder dette op, og det er egentlig velkomment, omend de puzzles kun tager et øjeblik og er super nemme. Så er der også større boss-kampe, som godt kan blive lidt intense, dog uden at du behøver specielt meget finesse.

Det er helt sikkert spillets charme, flotte visuelle stil og unikke humor, som skal trække dig til, men under det er der altså også et ganske kompetent Doom-agtigt skydespil, med en fed verden at udforske. Det bliver hverken avanceret nok til at nærme sig et RPG, eller unikt nok på gameplay til at være bemærkelsesværdigt på den front. Det behøver det dog heller ikke, da det er sjovt fra start til slut og leverer det, som jeg i hvert fald kom efter: et ligetil shooter med store mængder absurd humor og skøre, eksploderende aliens i et rent farveorgie.

Det eneste problem, jeg egentlig har med spillet, er at det har nogle tekniske problemer. Bl.a. har jeg siddet fast og måtte loade et checkpoint. Det tog kun et øjeblik, men det er stadig ikke helt godt. Derudover er der nogle sekvenser, især når det har skiftet over til noget cinematisk, hvor frameraten har droppet en hel del (jeg spillede på Xbox Series X, og ellers har det kørt helt fint). Jeg har helt sikkert oplevet spil med større tekniske problemer, men det skal jo nævnes.

Der er ingen vej udenom det her spil, hvis du er til Rick & Morty eller lignende absurd humor. High on Life er et sjovt og ligetil skydespil, og et tiltrængt farveorgie her i vintertiden. Roiland gør det, han gør bedst, og holdet hos Squanch Games har leveret lige præcis det, vi håbede på. Nu håber vi bare på, at ridserne i lakken bliver rettet til. Har du Game Pass, jamen så er det bare at komme i gang.