
Fantasy, rollespil og strategi har altid været en god kombination, og der er kun få ting på denne jord, der har kombineret disse rammer så godt som Heroes of Might and Magic. Denne ærværdige serie er et kendt navn i spilverdenen takket være dens historiske tilstedeværelse og popularitet, der strækker sig tilbage til 1990'erne. Ligesom med Age of Mythology og Command & Conquer: Generals var det oprindeligt et spin-off. Det startede med Might and Magic, som blev skabt i 1980'erne af Jon Van Caneghem og New World Computing. Den serie var kendt for sit førstepersonsperspektiv og sin interessante fantasiverden. Efterhånden som Might and Magic voksede som brand, blev det udvidet til nye genrer.
Det var i 1995, at det første spil i serien udkom under navnet Heroes of Might and Magic: A Strategic Quest. Denne titel var direkte inspireret af det første Kings Bounty med en struktur, der lånte delelementer fra andre genrer ganske rundhåndet, eksempelvis city building. Du samler ressourcer, rekrutterer tropper, opgraderer din helt og kæmper i turbaserede kampe. Denne serie var en videreudvikling af den, vi så i Kings Bounty, og jeg vil hævde, at Caneghem er et lige så vigtigt navn for Might and Magic, som Sid Meier er for Civilisation. Et andet tydeligt tegn på denne inspiration kunne ses, da Heroes of Might and Magic: Quest for the Dragon Bone Staff blev udgivet til PlayStation 2. Det var ikke Heroes of Might and Magic, men et remaster af Kings Bounty under et nyt navn, hvor små ændringer som musik og kosmetiske justeringer tydeligt kan ses, men gameplayet er intakt.
Blandt de spil der var skæbnebestemt til andre platforme var det Gameboy Colour-versionerne af originalen og efterfølgeren, der imponerede mest. De lignede mere deres PC-modstykker og blev udgivet i 2000-2001. Det andet var særligt unikt på grund af den måde, det kombinerede aspekter af alle tre mainline-spil på PC, hvor formatet, selvom det ikke var perfekt, fungerede ganske fortrinligt. Jeg kunne især godt lide det andet spil dengang, selv om musikken i det første var en tand bedre. På trods af formatets begrænsninger var det også muligt at have det sjovt med denne udgave, hvor det føltes moderne selv med begrænset grafik og lyd. Desværre er det uklart, hvor mange eksemplarer disse to titler solgte på disse formater, men det var et forsøg værd.
3DO Company og New World Computing ville udgive fire hovedtitler til PC i denne populære serie, og der var planer om en femte del og en online-titel også. Desværre var det ikke nok til at holde selskaberne i live. Begge gik konkurs i 2003, og Ubisoft købte rettighederne til Might and Magic for næsten $14 millioner. Caneghem endte med at fortsætte med at lave spil, men desværre ikke inden for dette brand. Det er lidt en skam, at han ikke har været mere involveret i de moderne titler i betragtning af den ekspertise, han tydeligvis besidder. Hans sidste titel blev udgivet i 2017 under navnet Creature Quest, og han var også involveret i Victory Games' hedengangne Command & Conquer: Generals 2. Det er lidt uklart, hvad han arbejder på i øjeblikket, men vi ved, at Creature Quests servere er blevet lukket permanent ned i begyndelsen af 2024.
Ubisoft overtog ansvaret for at producere det næste Heroes of Might and Magic efter opkøbet og producerede en relativt succesfuld femte del med hjælp fra udvikleren Nival. Den femte del solgte mere end 350.000 eksemplarer det år og blev betragtet som en kommerciel succes af Ubisoft. Desværre fik seriens efterfølgere stadig dårligere vurderinger og anmeldelser af både journalister og spillere med deres sjette og syvende titel. Anmelderne mente, at spillene var mindre premium, mindre ambitiøse og for symmetriske i deres design end tidligere. De beskrev disse spil som værende mindre underholdende og interessante i deres kernestruktur. Min personlige mening er, at jeg synes, at det sjette og syvende spil så betydeligt bedre ud designmæssigt end det femte, men desværre var begge spil så fokuserede på multiplayerfunktionen og symmetrien, at de mistede deres charme som følge heraf.
Da den syvende titel solgte langt under forventningerne, skulle der gå lang tid, før vi igen så livstegn fra brandet. Jeg troede personligt, at dette var dødsstødet for serien, da der skulle gå ni år, før Heroes of Might & Magic: Olden Era blev annonceret. Det er udviklet af Unfrozen og foregår i det rige, som New World Computing engang skabte. Vi kommer til at rejse over et helt nyt kontinent, og tanken er, at det skal være et forsøg på at komme tilbage til rødderne. I flere interviews har Unfrozen påpeget, hvor populære de første titler er, og de ønsker at tilbyde deres egen fortolkning af den verden.
Vi på Gamereactor har endnu ikke haft mulighed for at teste den nye titel, og derfor kan vi ikke udtale os om dens kvaliteter og mangler på nuværende tidspunkt. En ting, der er sikkert, er, at Might and Magic ikke helt blev den cash cow, som Ubisoft havde regnet med. Det kan vi også se i hovedserien, som endnu ikke har fået en ny titel ud over Might & Magic X: Legacy fra 2014. Hvis Olden Era sælger godt, kan vi måske endda se nyt liv i hovedserien, men det er værd at sige, at vi også har været heldige, at King's Bounty ikke er blevet helt glemt, da den serie fik sin sidste titel i 2021. Det faktum, at begge disse ikoniske brands stadig er i live i dag, er intet mindre end fantastisk, men spørgsmålet er, om der stadig er plads til disse fossiler i den moderne tid. Vi ved, at de ældre spil stadig sælger godt i dag, men vi ved ikke, hvor godt de sælger. Det hele afhænger af, om Unfrozen formår at holde, hvad de lover, og tilbyde noget, der er interessant nok for både ældre og nye spillere af serien.
Caneghem er ikke så kendt som for eksempel Meier eller Chris Taylor i strategisfæren, men hans betydning for genren må ikke undervurderes, for uden ham ville mange udviklere have mistet to vigtige inspirationskilder til deres kreationer. Heroes of Might and Magic 3 har stadig et stort fællesskab over hele verden og en levende konkurrencepræget scene med årlige turneringer. Den tredje titel er ifølge GOG den bedst sælgende titel siden lanceringen i 2008, og det viser, at flere af iterationerne har formået at forblive både populære og relevante i dag.
Næste år fejrer Heroes of Might and Magic sit 30-års jubilæum, og hvis man som jeg har været med siden begyndelsen, vil man uden tvivl have noget at fejre næste år. Jeg har fulgt Heroes of Might and Magic siden begyndelsen og har altid sat pris på konceptet. Der er en glæde og en tidløs kvalitet ved at opbygge små kongeriger og kæmpe om ressourcerne i disse verdener. Det er så forskelligt fra Age of Wonders, Songs of Conquest, Kings Bounty og Disciples, at det stadig er unikt i sin genre. I moderne tid har trilogien også fået en brætspilsvariant, som jeg endnu ikke har prøvet.
På trods af skiftende udviklere og udgivere er det stadig tydeligt, at der er plads til serien i den moderne æra. Det er også uvist, om Caneghem vender tilbage til den serie, han engang var med til at skabe, men hvis han gør, er det usandsynligt, at han vil være mere end en konsulent. Uanset hvad kan jeg ikke vente til 2025 og håber, at Unfrozen lykkes med sit projekt.