Her er vores sidste Monster Hunter: Wilds preview

Monster Hunter: Wilds beviser, at nøglen til at lave en god efterfølger i en langvarig franchise ikke altid er at forny alt, men at være meget selektiv med hensyn til, hvad der rent faktisk skal tilføjes og ændre. Som opfølger til World føles Wilds nær ikke så banebrydende eller revolutionerende som 2018-titlen, men det behøvede det heller ikke at være.

De fleste af de ændringer, Wilds introducerer til den ellers så fastforankrede formel, er relativt subtile: De ændrer ikke oplevelsen fuldstændigt, men forbedrer den meget på mange forskellige små måder. Til at begynde med kan missioner aktiveres på stedet, og de løses blot ved at gøre nok skade på et monster, du støder på i naturen, uden at du behøver at vælge dem først på en tavle. Og når du er færdig, vender du ikke længere automatisk tilbage til lejren, men kan fortsætte med at udforske kortet og lede efter andre monstre, du kan dræbe, eller ting, du kan gøre.

Det minder os om, hvordan Super Mario Odyssey droppede hele konceptet om at vende tilbage til hub-verdenen efter at have fundet en stjerne/sol/måne: en subtil tilføjelse, der gør spillet meget mere smidigt med færre afbrydelser og en større tilpasning til et traditionelt RPG-setup i en åben verden. Ritualet med at »gå til et mission board, vælge en mission og vende tilbage til lejren, når den er fuldført« er væk (eller i det mindste er det ikke obligatorisk), hvilket gør os bare en lille smule triste, fordi det gav Monster Hunter et meget unikt spilforløb, hvor man følte, at man faktisk ... ja, udførte et stykke arbejde.

Men vi er sikre på, at det er en ændring, der vil gavne spillet i det lange løb, især med den større vægt på fortælling, karakterer (en masse stemmeskuespil, inklusive din Hunter) og også udforskning. Capcom har især understreget, hvor mange detaljer de har lagt i monstrenes adfærd, de enkelte væseners individualitet, selv inden for samme art, og vejrets indvirkning på miljøet. Vi vil vædde på, at det er ting, man vil sætte mere pris på, hvis man bruger mere tid på at vandre rundt og lede efter monstre i stedet for bare at hoppe ind og ud.

Manglen på nye våben er en smule underlig. Capcom har introduceret en ny »Focus Mode«, som gør det lettere at sigte med slagene og åbner op for et par andre strategier, som f.eks. at gøre mere skade på et monsters sår, før det heler op. Det føles ikke så nyt som f.eks. Wirebug i Monster Hunter Rise. Men de fleste Monster Hunter-veteraner vil nok foretrække at holde sig til deres yndlingsvåben, og hvis du er nybegynder, er det stadig vildt at have 14 klasser med meget drastiske ændringer mellem dem, herunder en armbrøst, der er lettere at bruge, som er mere »shooter-agtig« og med uendelige runder ammunition (i hvert fald standardskuddene).

Vi ved godt at det kan føles lidt som om at vi, og andre, giver serien et "pass" ved at insinuere at Capcom ikke behøver at gøre mere ved Monster Hunter-seriens kampsystem, fordi det i forvejen er perfekt. Men det er nu og da sådan vi har det. Der er ikke mange franchises uden for fighting-genren, der forpligter sig til at vedligeholde og perfektionere præcis det samme movement-sæt igen og igen gennem flere årtier. Hvis du begyndte at bruge en Switch Axe, et Great Sword eller en Hammer tilbage i PSP-, Wii- eller 3DS-tiden, vil du med det samme finde dig til rette med Wilds, selv om du har sprunget nogle spil over. Det er som at lære at cykle: Man glemmer aldrig, hvordan man gør, uanset hvor mange år der går. Det er umådeligt tilfredsstillende og på en mærkelig måde, som kun få spil kan opnå, trygt. Man føler sig hjemme, når man spiller det.

Vigtigst af alt er, at det at jage monstre og udforske verden forbliver det samme. Selv med de nye konsollers kraft er hver biome sit eget separate map, som er stort, men overskueligt i størrelse. Monster Hunter nægter at forvandle sig til et open world-spil som de fleste action-RPG'er i dag, selv om det på papiret kunne give mening. Men samtidig føler vi, at det ikke ville være rigtigt. Og det viser sig, at instruktør Yuya Tokuda er enig.

"We naturally had to make the scale of the game bigger", siger Tokuda i vores interview ved preview-eventet. "Ultimately, the kind of experience we want to give people requires us to form these ecosystems separate from each other because we want to have a really deep immersive experience on each map, essentially being their own living world, a desert or a forest. Making those interconnected as one large region with empty areas between them wouldn't really achieve those goals for us. Even though the game has seamless movement and transition, I just felt that it made the most sense for the Monster Hunter game design and the game experience to regionalise the ecosystems while allowing to travel between them in the same world, it made the most sense."

En anden fast bestanddel af serien er online multiplayer. I Wilds forbliver det det samme, med et maksimalt antal på fire personer. Ikke fordi de ikke kunne tilføje flere, men fordi de ikke synes, det ville være godt:

"I think Monster Hunter is all about the relationship the player has with the monster, a one-on-one battle", forklarer producer Ryozo Tsujimoto. "Of course you can play with other players, but the more people you add to the experience I think that it dilutes the actual quality of what it feels like for each player to be taking on these large monsters. If we have fifty people or a hundred people all fighting the same monster, I think each individual's player contribution becomes smaller and each hunter matters less in the hunt".

Så forvent ikke, at Monster Hunter bliver et MMO eller en battle royale lige foreløbig. Det kan føles for overbærende at rose et spil for det, det ikke er, men i den nuværende kontekst, hvor så mange spilfranchises er druknet i forsøget på at kopiere et andet spils succes eller ødelagt i forsøget på at tjene penge på en mere lukrativ forretningsmodel, er det en lettelse at se en serie som Monster Hunter, der stadig fokuserer på det, den gør bedst. Kunne du forestille dig Monster Hunter, hvis det var en live-tjeneste med endeløse opdateringer og sæsoner, battle passes og crossovers? Det kunne fungere ... men det kunne også blive en stor fiasko og distrahere udviklerne fra at lave det bedst mulige spil hvert femte år.

Heldigvis er Capcom ikke som de fleste spilfirmaer. Det er et firma, der behandler næsten alle deres franchises med den største omhu og øger deres værdi uden at forråde deres kerneprincipper eller svigte deres fans. Monster Hunter: Wilds har store ændringer, og vi er sikre på, at der vil være flere overraskelser undervejs (hvor dyb er fortællingen egentlig?), men samtidig er det det samme spil, som millioner af fans hylder.