Dansk
Gamereactor
previews
Borderlands 3

Her er vores indtryk af Borderlands 3 E3-demoen

Vi fik muligheden for at prøve Borderlands 3 endnu en gang under E3, og spillet er heldigvis stadig lige så sjovt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

2K Games og Gearbox Software har ikke ligefrem været generte og tilbageholdte når det angår antallet og størrelsen på fremvisninger af Borderlands 3 siden spillet blevet afsløret tidligere på året. Og det giver måske meget god mening, når man tager i betragtning at fans verden over har ventet febrilsk på det næste kapitel i den elskede serie. Efter megen stilhed åbnede Gearbox så endelig op, og lige siden har det regnet med trailere, gameplay-demonstrationer og alt derimellem. Heldigvis havde studiet dog et és i ærmet her til E3, hvor de langt om længe talte mere om den nye Gunner-karakterklasse ved navn Moze.

Under selve præsentationen, før vi selv fik fingrene i spillet, fik vi et kort overblik over Moze, som har en robot som kan påføre meget skade. Du kan hoppe direkte ind i denne robot og styre selv når du vil, dog med en kort cooldown ind imellem, og der er diverse måder at tilpasse alt det kaos der er omkring dig via et stort, sprudlende Skill Tree. Ikke bare kan du tilpasse dine evner så du eksempelvis har en turret, som en ven eventuelt kan styre, du kan også bytte dit skuldermonterede våben ud for at skabe den mest balancerede opsætning, og siden du aldrig behøver at slå dig til tåls med en opsætning du ikke er glad for, så er det bare med at afprøve så meget som muligt.

Borderlands 3
Dette er en annonce:

En af de evner vi var vidne til var en slags mekanisk næve, som kan overlevere nogle alvorligt tørre tæsk i nærkamp. Derudover så vi en minigun, en flammekaster, en varmesøgende granatkaster og en gigantisk blå laser. Det var de sidste to vi valgte at bruge da vi fik mulighed for at afprøve Moze i Los Angeles, og som du måske allerede forventer at der tale om en intens klasse her.

Den bane vi prøvede tog os til en arena fyldt til randen med tossede "Lunatics", som blev ved med at kalde os "heretic", og forsøgte derfor at skyde os i smadder. Disse er de banditter der også pryder spillets forside, og er nærmest blevet fast inventar i serien, og det med rette. Det vi spillede kan let anses som værende klassisk Borderlands, eller typisk Borderlands om man vel, men at bruge vores store robot var dog utrolig underholdende, og tilføjede et ekstra taktisk lag til det ellers tilfredsstillende kaos omkring os. Det placerer sig i forlængelse af de andre hektiske, intense spil som Gearbox ellers har lavet og er kendt for, og dette spil lader bare til at bygge videre på disse fundamenter.

Ved demoens afslutning skulle vi op imod en supersonisk boss som havde et gigantisk skjold, og som vi skulle kæmpe imod i et ret unikt område. Hele kanten af området, altså selve afgrænsningen, bestod af store højtalere, og til tider spillede de alle på én gang, som påførte skade til vores karakter. Det handlede altså om at lære musikken at kende, og hoppe på de rigtige tidspunkter. Desuden var der grafik på bossens skjold der reagerede på musikken, så det hele føltes som en meget unik kamp - det hele havde bare så meget personlighed.

Borderlands 3
Dette er en annonce:

Ydermere fortalte Gearbox os også om en helt ny planet i spillet ved navn Eden-6, som de sagde faktisk er baseret på Louisiana. Der er sumpe, høje krogede træer, uhyggelige forhistoriske dyr og nationalpatriotiske familieenklaver. Én af disse tilhører Jakobs-familien, som masseproducerer våben til hele galaksen. Det ser en del mørkere ud and andre steder vi har set i Borderlands-universet, og faktisk giver det mere variation til det samlede visuelle indtryk.

Gearbox var også hurtige til at påpege at de sigter efter at skabe den bedste kooperative oplevelse de nogensinde har lavet, og her handler det om at spiloplevelsen skal være social. Niveausynkronisering og personligt loot er som bekendt inkluderet, og hvis en ven eksempelvis sælger noget til en rejsende, så kan du købe det. Du kan sågar sende hinanden grej med posten. Derudover ændrer dusørjægermissioner sig alt efter hvad din ven foretager sig i spillet. Det handler altså om sammenbindning med dem du spiller sammen med, og at bygge videre på det stærke kooperative element serien er kendt for.

Borderlands 3

Til sidst hørte vi lidt om visuel tilpasning også. Der er forskellige masker at vælge imellem, og farverne kan yderligere tilpasses på din Vault Hunter. Der er desuden dynamiske dragter med bevægelige teksturer, samt masser af visuelle tilføjelser til dine våben.

Som sagt har vi efterhånden set Borderlands 3 nogle gange, men vi kan ikke sige nok gange, at dette lader til præcis at være det som fans verden over venter på. Dette er alt det du elsker, men hvor alt bare er skruet op. Ikke bare det, det lader til at Gearbox ikke er faldet i fælden med at gøre alt større, for de har også finpudset hvert aspekt, og sørget for at kvaliteten og variationen passer til størrelsen.

Vi glæder os ret meget.

HQ

Relaterede tekster

Borderlands 3Score

Borderlands 3

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Ventetiden har været lang, og Claus har som inkarneret Borderlands-fan næsten ikke kunne vente. Lever det så op til forventningerne?



Indlæser mere indhold