Dansk
Gamereactor
artikler

Her er vores forventninger til Game Awards 2024

Kan Keighley og kompagni levere et historisk show?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Hvis man tænker tilbage, så har Geoff Keighley generelt haft for vane at tale hans shows en kende ned, for så at bane vejen for positive overraskelser. Det stik modsatte skete dog ved udgangen af Gamescom Opening Night Live i august, hvor han kvitterede med et løfte om et usædvanligt tætpakket Game Awards.

Nu er vi her så - det hele løber af stablen i nat, og takket være en række centrale skikkelser der ligeledes bidrager med hype fra alle leder og kanter, så er forventningerne skyhøje, forventninger som Keighley selv ikke har forsøgt at nedtone - tværtimod. Derfor tænkte jeg at det ville være på sin plads at undersøge hvad vi ved, hvad vi med stor sandsynlighed kan regne med, og hvad der ville konstituere netop de her store overraskelser som blandt andet Jason Schreier har slået fast vi nærmest kan regne med.

Det vi ved....

Først og fremmest ved vi at to ret afgørende 2K-titler kommer til at være en del af showet. Dette lækkede i første omgang, dernæst teaset af studierne bag og sidenhen bekræftet af selvsamme. Her taler vi om Borderlands 4 og Mafia: The Old Country. Det er blevet bekræftet via Instagram.


Dette er en annonce:

Derudover har Randy Pitchford specifikt bekræftet via X, at Borderlands 4 traileren kommer til at vise gameplay, og han lover også en særlig trailer eller videosekvens der vil danne bro mellem Borderlands 3 og Borderlands 4.

Også Microsoft har teaset at de kommer til at afsløre et eller andet under Game Awards, men præcis hvad er endnu ikke lækket. De kalder det dog "something little", som har fået nogle til at spekulere om hvorvidt der er tale om den håndholdte spillekonsol, men det synes ret tidligt, kommentarer fra Phil Spencer tager i betragtning. Vi forventer dog en eller flere afsløringer fra Microsofts studier under showet.

Dette er en annonce:

Her er vores forventninger til Game Awards 2024
Vi tænker at South of Midnight fremvises, ikke?

Vi ved nu også med sikkerhed at Hazelights næste spil afsløres under showet, og den altid pålidelige billbil-kun fra Dealabs har afsløret at spillet hedder Split Fiction, og at det udkommer til marts. Studiet selv har teaset en formel afsløring via X:

Det vi tror vi ved...

Der er rigtig, rigtig mange kandidater her, og rygterne har svirret omkring showet i de seneste uger. Dog er der nogle få vi specifikt kan pege på som værende sandsynlige, studiernes individuelle gøren og laden taget i betragtning, samt om hvorvidt det passer ind i de pågældende spils marketingsstrategier.

Først og fremmest synes det ret åbenlyst at Kojima og Keighley vil lade deres venskab blomstre for åben skærm endnu en gang. Kojima Productions har altid dukket frem ved Keighleys events, og har sågar hele to projekter i produktion, som kunne egne sig til en teaser, en trailer eller en præsentation af en eller anden art. Death Stranding 2: On the Beach udkommer nok i 2025, og OD står fortsat til at blive forklaret og undersøgt dybere via en opfølgende præsentation - det synes åbenlyst.

Derudover har vi Exodus, en ret ambitiøs ny sci-fi IP, hvor man dog har truffet en beslutning om at fyre på alle marketingscylindrene uden at vise en flig af gameplay. De siger det ligner Mass Effect, men det seneste halve år har vi været nødsaget til at tage deres ord for det. De har desuden slået fast at der allerede er sat en intern dato for et gameplay reveal, så mon ikke det er her?

Her er vores forventninger til Game Awards 2024
Vi ved stadig ikke hvordan spillet egentlig ser ud...

Ydermere har diverse veletablerede insidere peget på Resident Evil 9 som værende på vej, og faktisk overraskende tæt på at være færdigt. Blandt andet Dusk Golem har slået fast i flere omgange, at en formel afsløring er lige på trapperne. Om hvorvidt det er ved Game Awards ved vi ikke, men det synes ret sandsynligt.

Kommer PlayStation til at sidde den her helt ud? Det synes ligeledes ret usandsynligt, selvom de har deres egne formater at pleje. Spørgsmålet er så bare hvilke projekter der tages frem fra gemmerne. Bliver det endnu et kig på Ghost of Yotei, som vi allerede ved er det første af de mere ambitiøse AAA-spil i finansåret 25-26 der udkommer? Eller vil enten Bend eller Naughty Dog løfte sløret for hvad de har arbejdet på? Og så er der naturligvis et studie som Bluepoint, som rygter har peget på arbejder på adskillige projekter. Lige meget hvad forventer vi at se PlayStation i aktion - det er mere hvordan der er der store spørgsmål.

Derudover er der et væld af tredjepartstitler fra diverse publishers, hvor en formel afsløring ved et show som Game Awards ville være oplagt. Wonder Woman blev afsløret ved netop Game Awards for nogle år siden, Persona 6 har været omtalt i så lang tid, at det næsten snart bliver nødt til at ske på den ene eller den anden måde, Remedy har været ret aktive på det seneste, og kunne fremvise både mere Control 2 eller FBC: Firebreak - men Max Payne remake-samlingen er også en klar kandidat.

Hvad vi dog ikke umiddelbart tror bliver berørt under showet er Switch 2, eller spil til maskinen. Hvorimod Nintendo har bakket op om Keighleys shows tidligere, så synes det langt mere sandsynligt at Nintendo vil vælge en mere privat arena til noget så afgørende som afsløringen af en Switch-efterfølger. Det gælder desuden også potentielle førstepartstitler som et nyt 3D Mario.

Men hvad f*ck er det Jason Schreier taler om?

Det leder os til en kuriøs udtalelse fra Jason Schreier under det seneste Kinda Funny podcast, hvor han specifikt omtaler mindst to afsløringer, som vil afføde responsen:

"There are at least two things that will make you guys react like 'holy shit, I can't believe this thing is here'."

Det fik os til at debattere her på redaktionsgangen. Hvilke spil kan kvalificere sig her? Overraskende nok synes den at være ret lille. Ville en GTA VI trailer virkelig få dig til at tænke; 'holy shit, I can't believe this thing is here'"? Det tror vi faktisk ikke. Så hvilke kandidater er der? Det skal, hvis man nærlæser Schreiers ord, være en overraskelse, og en stor en. Noget vi ikke forventer, men har ventet på i lang tid. Half-Life 3? Fallout 5? Minecraft 2? The Last of Us: Part III? Halo på PlayStation? Det er faktisk en sjov udtalelse der låner sig selv til både vag og uhyre konkret debat på samme tid.

Så lad os slutte af med at spørge; hvad tror du Schreier henviser til, og hvad ønsker du at se ved showet?



Indlæser mere indhold