Assassin's Creed-serien spiller fortsat en afgørende rolle for Ubisoft, og selvom deres situation er lettere prekær, i forhold til at både XDefiant og Star Wars Outlaws ikke har mødt de interne forventninger, så ønsker de tydeligvis ikke at risikere noget. Derfor forsinkede de for nylig Assassin's Creed Shadows til februar 2025, og der er naturligvis opstået spekulation omkring hvordan det kan være.
Disse spekulationer har insider Tom Henderson adresseret i en rapport ovre hos Insider Gaming, og slår blandt andet fast med syvtommersøm, at selvom holdet blandt andet sørger for at implementere feedback baseret på den kritk af diverse arkitektoniske og kulturelle klagepunkter, så er Yasuke ikke ved at blive fjernet fra spillet. Dog siger han faktisk, at de er ved at redesigne portioner af hans historie.
Så hvad er den centrale grund? Henderson siger at "it boils down to a strict development timeline, polishing, and addressing the Japanese community's cultural and historical accuracy concerns".
Så spillet har bare brug for mere finpolering, for som det er lige nu så er spillet " currently not at the stage it needs to be for release".
Vi krydser fingre for at holdet kan få det over målstregen, for det lanceres nu side om side med et hav af andre RPG'er.