Her er fire grunde til at Diablo IV tager sig glimrende ud på konsollerne

Diablo II er ene alene ansvarlig for at skabe den instinktive reaktion i min reptilhjerne, der gør at hårene stritter omme i nakken idet jeg hører snak om et loot-system, eller forskellige grader af sjældenhed på det grej man som spiller aktivt indsamler. Det skyldes ikke bare at Blizzards tilgang til sammensætning af spillets loot stadig huskes og æres den dag i dag, men fordi at jeg har specifikke, fantastiske minder forbundet direkte til at jage, samle og blære mig med de ting og sager jeg fandt i det spil. Af den årsag faldt Diablo III, som desuden efterhånden har en del år på bagen nu, ned i indkøbskurven på selve lanceringsdagen, dog på PS3 i 2013. Det forberede det i forvejen bundsolide loot-system, tilføjede ekstra lag via blandt andet en dodge-mekanik og formåede at at introducere mere variation, både visuelt og strukturelt igennem en række bundsolide akter og sværhedsgrader.

Alt dette er, til dels, sandt selv den dag i dag, eftersom Blizzard har fortsat med at opdatere i ét væk, og har tilføjet masser af nyt indhold i årevis, men det er dog efterhånden ikke svært at se, at spillet så småt har et årti på bagen. Heldigvis lod Blizzard mig for nylig lege med en tidlig udgave af Diablo IV, den næste æra i denne ikoniske serie, på PlayStation 5. Så hvordan er det? Bare rolig, spillet lader til at levere mere af lige præcis det seriens fans har gået og ventet på, og der er faktisk også nogle ret interessante og innovative nye beslutninger, der peger i en anden retning end jeg umiddelbart troede. Lad mig gå kort og præcist til værks her ved at fortælle jer om fire aspekter af min oplevelse som har gjort ventetiden på lanceringen endnu mere besværlig.

Et stort grafisk tigerspring fremad

Naturligvis er dette til dels forventet fra seriens fans, og med rette. Det sidste spil i serien er 10 år gammelt, men det er dog alligevel ret let at sætte pris på hvor meget bedre Diablo IV ser ud sammenlignet med Diablo III. Hvert eneste objekt er så uendeligt mere detaljeret, og det gør bare at verdenen føles mere troværdig, og indlevelsesrig. Om hvorvidt det er regn der rammer forskellige overflader i det du bevæger dig igennem et højt bjergpas, eller om det er din rustning der reagerer på hver en lille bevægelse. Alting er flydende, dynamisk og fysisk forankret i spillets verden. Vi kommer uden tvivl til at gå mere i dybden med de her visuelle aspekter, men den her gotiske æstetik er bare så dragende, så kombinationen af det kunstneriske og det tekniske, ja, den sidder bare der hvor den skal.

En åben verden der tigger om at blive udforsket

Men altså, der er mange spil der ser godt ud i disse tider, ikke sandt? Måske er det derfor at udviklerne ikke bare har taget et tigerspring fremad på det visuelle, men har taget inspiration fra de mere klassiske åbne verdener. Nej, du skal ikke forvente noget i stil med Grand Theft Auto V, eller The Legend of Zelda: Breath of the Wild, denne verden er måske snarere et nøk under God of War, eller måske Gears 5, hvor du kan finde gemte områder, masser af skjulte skatte og lignende godter ved at udforske dine umiddelbare omgivelser, og disse omgivelser er desuden langt, langt større end dem der er blevet tilbudt i tidligere kapitler. Det er ikke fordi at Diablo IV er "gået open-world", det er måske snarere sådan at den her åbne verden er så uendeligt mere detaljeret. At du kan rejse igennem denne verden uden at se en brøndel af et loading screen gør det kun endnu bedre.

Slutter du dig til holdet?

Når man bevæger sig sømløst rundt i den her verden, så støder man altså på andre spillere fra tid til anden. Det sker så sandelig ikke tit, og forhindrede mig aldrig i at gøre det jeg havde lyst til, men det sker. Og tag ikke fejl; Diablo IV kaster ikke bare flere, og mere varierede grupper af fjender i hovedet på dig, der er nogle af de mest frygtindgydende monstre jeg har set i serien indtil nu. De er større, har flere strategiske lag og er generelt sværere. Det er ikke fordi at multiplayer ligefrem er et krav, men at se en sjælden rejsende ude i periferien, for at følge dem til et episk slag, det kan noget som jeg ikke har oplevet før i Diablo-universet. Desuden lader det til at spillet aktivt gruppere spillere der er på dødens rand, eftersom en ven kom mig til undsætning da jeg var... ja, på dødens rand. Jeg roser kun den her feature fordi den er så valgfri som den er. Ikke en eneste gang blev jeg prikket på skuldrene og mindet om multiplayer features, og aldrig var der et presserende behov for at finde andre at gå på eventyr med. Det var der bare, i baggrunden. Point for det.

Eller er du en ensom strejfer?

Måske skal jeg lige følge det sidste afsnit op med at slå fast, at jeg i brede træk altid vælger at spille alene hvis jeg kan slippe afsted med det. Jeg er en af de der weirdos der spiller Destiny 2, The Division 2 og den slags helt toute seule, og det kan jeg sagtens i Diablo IV, og det er præcis lige så udfordrende og underholdende som hvis jeg spillede med andre. Jeg nød blandt andet at kosmetisk tilpasse min karakter, men det er kun overfladen. Du kan stort set tilpasse alt ved Diablo IV. Du kan tweake dine våben, specialangreb og besværgelser, så de passer til din spillestil. Bær din Barbarian et Greatsword? Ja, så bør du nok andre din Whirlwind-evne så den gør mere skade. Eller hvad med at gøre sådan så den afgiver 645 Bleed-skade i stedet? Ikke bare det, du kan let overføre specifikke evner fra ét våben til et andet, og der er masser af grunde til at blive ved med at tweake, selv efter slutteksterne er rullet. Og nu hvor vi lige er her; du kan ikke købe bedre grej med rigtige penge. Der er mikrotransaktioner, ja, men de påvirker kun karakterens udseende.

Som du kan mærke, så er det her ikke det mest kritiske preview, men jeg er ret overbevist om, efter adskillige timer i selskab med en konsolversion af Diablo IV, at Blizzard har fat i det helt, helt rigtige her. Ender det med at blive en succes? Det er godt nok svært at sige, men alle stjernerne er så småt ved at stå på stilke, og jeg kan mærke at det her bliver en af årets centrale spillanceringer.