artikler
Her er 11 af vores yndlings spilforsider nogensinde
Og I må gerne dele jeres favoritter i kommentarerne!
HQ
Nu betyder forsider virkelig ikke lige så meget som engang, eftersom det er absolut de færreste, der bestemmer sig for hvilket spil de vil købe nede i fysiske butikker. Men engang kunne de være altafgørende, så vi har samlet nogle af vores favoritter, og vil hjertens gerne at I også deler jeres favoritter i kommentarfeltet!
Ico
Ico var en helt særlig spiloplevelse, og repræsenterede også et ret vovet genreeksperiment for holdet bag. Det var en bizar, ny setting, et bizart, nyt gameplay loop, og det kom fra et par hoveder som de fleste ikke som sådan kendte på daværende tidspunkt. Men alene grundet denne fængende, smukke og velkoreograferede forside, blev mange øjeblikkeligt draget, og det er ikke så mærkeligt, når man ser på den i dag.
Grand Theft Auto Vice City
Man ville let kunne argumentere for at GTA-forsider ligner hinanden til forvekslinger, og det er også korrekt, men særligt her med Vice City bliver selve pastichen, den hånlige, kærlige satiriske behandling af en meget specific tidsperiode og tidsånd gjort så uendeligt tydeligt. Font, karakterplaceringer, mosaik-designet - det er for alvor her det hele spiller.
Dette er en annonce:
Epic Mickey
Om hvorvidt spillet kunne bære det eller ej, så var Epic Mickey med Warren Spector ved roret en skelsættende begivenhed i spilhistorien, og derfor fortjente spillet en vovet forside. Og det fik det også. Så meget af forsiden er nemlig tom - hvid. Det er en smart brug af død plads til at skabe en ramme, og jeg tænker stadig på spillet på hylderne dernede i butikken.
The Evil Within 2
Spillet var ikke nær så godt som denne forside ellers foreslog, men i dele af dets visuelle profil var The Evil Within 2 faktisk umådelig godt strikket sammen. Den her hvide, mælkeagtige tekstur meldte sin ankomst i adskillige sekvenser, og det formede rygraden omkring nogle ret seje gyser-sekvenser. Her er det hvide og den røde font et godt makkerpar.
Dette er en annonce:
Metal Gear Solid 3: Snake Eater
Yoji Shinkawa er en legendarisk tegner, og har leveret et hav af slående, gudesmukke forsider til Metal Gear-serien gennem årtier. Metal Gear Solid 3: Snake Eater kan derfor på sin vis udskiftes med adskillige andre, men serien begyndte dog at skifte det lidt ud hist og her, blandt andet med det næste spil herefter, Guns of the Patriots, til manges store skam.
Black
Til tider er simple forsider det eneste der skal til for at pirre opmærksomheden, og Blacks absolut vovede forside, der bare er den her fede font med et hav af patroner omkring, var virkelig nok til at man samlede spillet op i butikken. Helt uanfægtet af spillets egentlige kvalitet, så var det her et gamble der kunne betale sig.
Bioshock The Collection
Hvorimod det originale Bioshock placerede den mytiske Big Daddy på forsiden, så forstod denne genudgivelse at det ikke er derfor vi alle elskede at besøge Rapture eller Columbia - næh, det var byerne i sig selv, de her spændende, dybe lokationer som tryllebandt os, og definerede serien. Bioshock handler på alle måder om stedet man er, og det forstod den her forside.
No Man's Sky
No Man's Sky var en skuffelse for mange da det udkom, og der var sågar en stor gruppe der var utilfreds med spillets egentlige tekniske eksekvering på baggrund af en ellers ret stærk æstetisk profil. Forsiden fortæller os nemlig, at der her er en ensom udforsker i de uendelige univers, omringet af farver og karikeret flora og fauna, i et nærmest 80'er inspireret, uudtømmeligt verdensrum. Det ser godt ud, selvom det krævede år før spillet kunne matche det.
Resident Evil 4
Selvom Resident Evil 4 på mange måder skruede ned for uhyggen til fordel for en lidt mere karikeret, indforstået sort humor til tider, så er den her forside ikonisk. En glimrende blanding, igen, at tomrum og slående kontraster, der iscenesætter Leons hårrejsende eventyr.
Xcom 2
Det havde ikke synderligt meget med spillet at gøre, eftersom de egentlige aliens i Firaxis' strategispil let kunne udskiftes med enhver anden fjende, men denne forside endte dog med at drage med sin uhyggelige "mange-små-billeder-danner-en-silhouet"-forside (det er mig selv der har "coinet" det her begreb). Flot ser det ud.
Resistance 3
Både det originale Resistance: Fall of Man, og Resistance 3 formåede virkelig at prikke, når man først fik øjenkontakt med forsiden, og særligt sidstnævnte valgte at underspille egentlig handling, egentlig indhold til fordel for noget mere enigmatisk. Vi vidste godt at det handlede om at befrie jorden for en alien trussel på det her tidspunkt, og kunne i stedet konstatere at når to slags farver kontrasterer på denne måde, så opstår der magi.
The Last of Us: Part II
Neil Druckmann har tidligere udtalt at The Last of Us var en historie om kærlighed, mens The Last of Us: Part II er en historie om had, og dette tydeligggøres så sandelig i en forside, der præsenterer os for hele drivkraften bag spillets narrativ; Ellies had. Det cirkulære hadske forhold mellem mennesker der løbende tager hævn over hinanden, en cyklus der aldrig stopper, der aldrig mættes. Naughty Dog er dygtige til karaktermodeller, det må man give dem, og her bruger de den styrke helt fremme forrest i billedet. God idé.