We'd like to inform our foreign readers, that there is an english version of the same article available here.
Det virker som om flere af jer værdsatte, da jeg bekræftede eksistensen af spil som Demon's Souls, Far Cry 6, Mass Effect Legendary Edition og Returnal i min artikel sidste år, så måske vi skulle gøre det til en tradition? Det eneste "problem" er at jeg altid er splittet når jeg skriver disse, fordi jeg ikke nyder at ødelægge det sjove for udviklere, marketingafdelinger og udgivere, som vil afsløre deres projekter på deres egen måde. Det er en af grundene til at jeg har besluttet at skære min liste ned fra 10 (11, hvis du tæller min Suicide Squad: Kill the Justice Leage teaser med) til fem denne gang. Jeg håber stadig at du finder den sjov og interessant, så lad os komme i gang.
Alan Wake 2
Jeffrey Grubb og Jason Schreier har været utrolig gode journalister på det seneste og har allerede fortalt verdenen omkring de fleste af disse spil, inklusiv dette. Fordi Remedy er faktisk i gang med at lave et nyt Alan Wake-spil. Det er et af de spil vi får som en del af det ekstremt talentfulde finske holds samarbejde med Epic Games, men det betyder ikke nødvendigvis at spillet er eksklusivt på PC.
Fra et gameplay-perspektiv så lyder det som om, at denne ventede efterfølger kommer til at bygge videre på nogle af de elementer som Control's AWE-udvidelse introducerede, blandt andet ved at have nogle nye og interessante måder at bruge lys og mørke på, både i kamp og i puslespil. Måske har de fundet på nogle spændende måder at bruge Ray Tracing i gameplayet på eventuelt ved at reflektere lys eller noget i den dur?
Mere Borderlands
Vi blev nødt til at vente fem år mellem Borderlands: The Pre-Sequel og Borderlands 3, så det er forståeligt, hvis du ikke forventer at se mere til Claptrap og holdet i noget tid. Denne gang er ventetiden dog kortere. Et nyt Borderlands er nemlig meget tættere på end du tror. Ikke et nummeret et af slagsen, men hvad du ville kalde et spin-off. Nogle mener at det er alt for tidligt, siden Borderlands 3's Director's Cut ikke engang er én måned gammel. Bare rolig. Det her spil kommer til at levere noget anderledes, og jeg kan ikke vente på at se reaktionerne til det.
Star Wars Jedi: Fallen Order 2
En stor del af internettet tror, at Disney afbrød deres Star Wars-aftale med EA, da Ubisoft Massive annoncerede, at de arbejder på et open-world spil sat for lang tid siden, i en galakse langt, langt væk, men det er ikke sandt. EA har flere Star Wars-projekter under udvikling, blandt andet den relativt indlysende efterfølger til Star Wars Jedi: Fallen Order.
Projektet er endnu en gang ledt af Respawn, som har pillet ved det i et stykke tid, og planen er at spillet er klar til 2023. Ikke at vi kommer til at vente så lang tid på mere Star Wars, dog.
Star Wars: Knights of the Old Republic Remake
Vi har dækket tidligere, at Star Wars: Knights of the Old Republic er i gang med at få remake-behandlingen. Nogle af jer har måske mistet håbet, efter at have set udvikleren Aspyr Medias ret mangelfulde opdatering af Star Wars: Republic Commando, men opgiv ikke håbet endnu. Både Aspyr og Embracer Group er godt klar over, at dette er studiets største og vigtigste projekt indtil videre, og de diverse lækager har gjort det endnu mere klart hvor høje forventningerne er til spillet. Forhåbentlig betyder det, at udviklerne får nok tid og ressourcer til i det mindste at komme tæt på de fantastiske remakes vi har fået for nyligt.
The Last of Us Remake
Mens det ville have været sjovt at se verdens reaktion på denne overraskende afsløring af dette projekt, så har Schreiers rapport allerede afsløret hvad der har foregået i PlayStation Studios på det seneste. Jeg fortæller dette til dem af jer, som tror at dette i bund og grund bare er endnu en The Last of Us: Remastered. Ikke for at blæse det hele ud af proportioner og hype det alt for meget, men det her kommer ikke til at være en 'simpel' forbedring af framerates, resolution eller teksturer. Naughty Dog har tænkt sig at udnytte PlayStation 5'ens kraft og funktioner til fulde med The Last of Us: Part II's engine. Det er ikke bare grafikken, men også mange andre ting, som bliver lavet om.
Disse var de fem spil i denne omgang, men vi vil selvfølgelig blive ved med at dække ting som dette. I kan blandt andet tjekke IO Interactives uannoncerede fantasy RPG ud og meget mere. Vi vil gøre vores bedste for at give jer noget nyt og spændende hver dag med nye scoops, nyheder, reviews, previews, streams, interviews og alt andet spil-relateret.