Dansk
Gamereactor
previews
Hearthstone: Heroes of Warcraft

Hearthstone: Goblins vs Gnomes

Ting der sprænger i luften - både med vilje og ved uheld - geniale opfindelser, robotter og kyllinger. Blizzard er lige om hjørnet med 120 nye kort til Hearthstone.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Vi vidste den ville komme - Blizzard har hele sommeren lovet, at den næste - eller i deres egen terminologi, første - udvidelse til Hearthstone var tæt på, og at den ville bestå af en masse nye kort. På BlizzCon kom afsløringen så. Det første udvidelsessæt til Hearthstone hedder Goblins vs Gnomes og lander i løbet af december måned.

Og nu studser du måske og siger "hov, hov, er der ikke nogen, der glemmer Curse of Naxxramas?" Men det er så der, terminologien kommer ind. Naxxramas var et "adventure", altså en udvidelse henvendt til solospilleren, hvor man kæmpede mod computerstyrede bosser og låste op for en håndfuld forudbestemte kort på den led.

Hearthstone: Heroes of Warcraft

Goblins vs Gnomes er derimod et nyt kortsæt, nøjagtigt som man måske kender det fra Magic: The Gathering og andre kortspil i den dur. Det betyder, at sættet indeholder cirka 120 nye kort, modsat Naxxramas' 30, og at de nye kort skal anskaffes gennem særskilte booster-pakker eller crafting.

Dette er en annonce:

Og hvad er det så for nogle kort, pakken byder på? Blizzard har indtil videre afsløret nogle-og-30 af dem, og hvis du ikke er glad for de effekter i spillet, der inkluderer ordet "random", så skal du nok forberede dig på et eksemudbrud. For der er rigtig, rigtig, rigtig mange tilfældige effekter blandt de afslørede kort.

Det hænger sammen med sættets tema. Har man spillet World of Warcraft, ved man at gobliner og gnomer er glade for ingeniørkunst, sprængstoffer og transmogrifering, og at deres maskiner sjældent virker helt efter hensigten.

Hearthstone: Heroes of WarcraftHearthstone: Heroes of WarcraftHearthstone: Heroes of Warcraft

Men som Hearthstone-holdets Ben Brode (og hans skræmmende kraftige stemme) forklarede fra en af BlizzCons scener, så kan udviklerholdet godt lide de tilfældige effekter i Hearthstone - til trods for at lidt datamining i Reddits Hearthstone-community viser, at det er blandt de mest kritiserede dele af spillet (og paradoksalt nok også er en rigtig populær del - sådan er det med meninger).

Dette er en annonce:

Og hvorfor kan de så det? Fordi det giver spænding og uforudsigelighed, og det fører til den slags historier, man har lyst til at fortælle alle sine venner - såsom Trumps temmelig vanvittige comeback i dette spil, hvor han lige præcis kun kan vinde, hvis modstanderens Ragnaros skyder på ét bestemt kort.

Kigger man på de nogle-og-30 kort, der indtil videre er offentliggjort, er der mange af dem der ser stærke ud, og endnu flere der kan tilføje et herligt element af kaos til spillet. Boom Bot giver 1-4 i skade til en tilfældig fjende, når den dør. Legendary-kortet Dr. Boom hiver to Boom Bots med sig, når han rammer spillepladen. Blingtron 3000, der også er legendary, udstyrer begge spillere med et tilfældigt våben (af guld - det er jo Blingtron), når han lander på pladen - uanset om den pågældende spillerklasse normalt kan bruge våben.

Hearthstone: Heroes of WarcraftHearthstone: Heroes of WarcraftHearthstone: Heroes of Warcraft

Bomb Lobber giver fire i skade til en tilfældig fjendtlig minion som battlecry, mens Madder Bomber giver i skade til en tilfældig figur - det kunne også være dig. Gnomish Experimenter lader dig trække et kort - og forvandler det prompte til en 1/1 Chicken, hvis det er en minion.

Min favorit er de såkaldte "Piloted"-kort. Har du spillet WoW, har du sikkert mødt nogle af goblinernes shredder-maskiner, der kort sagt er omvandrende skovfældermaskiner, der selvfølgelig også kan bruges i kamp. Den slags maskiner kræver en pilot, og det koncept bliver afspejlet ved, at når din Piloted Shredder dør, hidkalder den en tilfældig minion til 2 mana - piloten, der har skudt sig ud med katapultsæde - som daler ned på spillepladen med en skøn lille faldskærmsanimation. Piloted Sky Shredder hidkalder en minion til 4 mana i stedet for 2, mens Sneed's Old Schredder spytter en tilfældig legendary ud som pilot. Ja, Ragnaros kan åbenbart styre skovfældere...

Nye mekanikker er her som sådan ingen af. Det er stadig de velkendte Deathrattle, Battlecry og så videre. Udviklerne vil ikke udelukke, at der kommer nye mekanikker til i fremtiden, men det bliver ikke med Goblins vs Gnomes, da de med vilje er meget forsigtige med at øge spillets kompleksitet.

Hearthstone: Heroes of WarcraftHearthstone: Heroes of WarcraftHearthstone: Heroes of Warcraft

En ny minion-klasse bliver det dog til, nemlig Mechs. Mange af de nye minions tilhører Mech-klassen (og et par af de gamle minions, herunder Harvest Golem, har også fået mech-stemplet nu), og det er der selvfølgelig andre kort, der udnytter. Mechwarper gør for eksempel at alle dine mech-kort koster 1 mana mindre, mens Cogmaster, en 1/2 minion til 1 mana, får +2 attack hvis du har en mech på brættet.

Det står ikke klart hvordan de nye kortsæt kommer til at fungere med Arena, hverken som kortvalg eller belønninger. Til gengæld ved vi, at den længe ventede Android tablet-udgave af Hearthstone også udkommer i december, og det ser undertegnede personligt ret meget frem til.

Relaterede tekster

Hearthstone: Heroes of WarcraftScore

Hearthstone: Heroes of Warcraft

ANMELDELSE. Skrevet af Mika Sorvari

Uden tidligere erfaring med genren, træder Blizzard direkte ind på markedet for digitale kortspil og viser hvordan det skal gøres...



Indlæser mere indhold