Haunted Mansion

En præst, en fysiker, et medium, en professor, samt en mor og hendes søn er fanget i et hjemsøgt palæ i New Orleans, hvor de sammen skal opklare stedets mysterium, før et skræmmende spøgelse stjæler en af deres sjæle. Det er plottet i Disneys nye spøgelseshistorie baseret på forlystelsen af samme navn, der er mediekonglomeratets seneste forsøg på at bringe gyset til det store lærred siden Eddie Murphy-filmen fra 2003. For folk, der kender forlystelsen, fungerer det måske som hyggelig fanservice, men dem der ikke har noget forhåndskendskab, vil blot blive udsat for en næsten ulideligt kedelig familiefilm.

Det største spørgsmål, man stiller sig selv efter at have set Haunted Mansion, er: Hvorfor blev denne film overhovedet vist i biografen? Haunted Mansion er lavet til streaming-sumpen og fungerer meget bedre som baggrundsstøj i stuen. Den er nemlig aldrig rigtig sjov, og den er aldrig særlig uhyggelig. Det er en parade af CGI-pakkede scener, der mangler fokus og personlighed, hvilket måske er forventeligt af en film, der mest af alt fungerer som en reklame for forlystelsen. Jeg havde dog håbet, at instruktøren Justin Simien ville have været i stand til at få mere ud af skuespillere som Owen Wilson, Rosario Dawson, Danny DeVito og Jared Leto.

Den bedste karakter i filmen er, utroligt nok, et spøgelse, som vi kun ser meget lidt til. Hovedpersonen hjemsøges af en gammel søulk, som er mere end glad for at se Deadliest Catch, og han er den eneste i filmen, som har en personlighed, der ikke føles påklistret. Mange af de følelsesmæssige tråde føles kunstige og flade, og manuskriptet virker unødvendigt langtrukkent og klodset struktureret. Filmen er "kun" to timer og 15 minutter lang, men føles meget længere, når kedsomheden sætter ind efter cirka 40 minutter. Børnene vil sandsynligvis gabe indtil rulleteksterne, og det samme vil de voksne.

Haunted Mansion er en film, der giver mere mening som Disney Plus-fyld end som en biografoplevelse, fordi man ikke får ret meget for pengene. Historien er så tam og intetsigende, at selv filmens ellers charmerende stjernebesætning ikke kan gøre noget værdifuldt med materialet. Der er simpelthen ingen sjæl i disse hjemsøgte ånder, og som seer ønsker man bare at blive færdig med denne triste gyserkomedie så hurtigt som muligt.