Dansk
Gamereactor
nyheder

Harry Potter-skuespilleren Paul Grant er død

Den britiske skuespiller havde også roller i Star Wars, Willow og Labyrinth.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Skuespilleren Paul Grant, der er bedst kendt for sine roller i Star Wars og Harry Potter, er død i en alder af blot 56 år. Det skriver The Guardian.

For lidt over en uge siden blev han fundet kollapset uden for King's Cross Station i London og blev hastet til hospitalet, hvor lægerne diagnosticerede ham som hjernedød. Et par dage senere tog Grants familie beslutningen om at afbryde hans livsforlængende behandling, og han døde med sin familie ved sin side.

Grants mest kendte roller er som en af Ewokerne i Star Wars: Episode VI og som en Goblin i Harry Potter og De Vises Sten. Han havde også en rolle i filmen Labyrinth og The Dead. Ud over sin skuespillerkarriere arbejdede han også som stuntman i film som Willow og Legend.

Paul Grant levede med den sjældne medfødte sygdom spondyloepifysær dysplasi. Det gav blandt andet dværgvækst samt en række helbredsproblemer. Skuespilleren døjede også med et stof- og alkoholmisbrug, hvilket han ikke lagde skjul på.

Harry Potter-skuespilleren Paul Grant er død


Indlæser mere indhold