Halo Wars

Videoanmeldelsen kan du se lige her

Selv i den tykke sne og det golde landskab er ødelæggelserne tydelige. Sergent Forge er atter blevet sendt til overfladen på planeten Harvest efter den mystiske, invaderende race, The Covenant, er begyndt at grave dybt i sneen. Efter fem lange år med en nyttesløs krig og utallige ofre, har menneskeheden atter vundet Harvest tilbage, men hvad The Covenant har fundet er måske nøglen til hele denne konflikt. Og nu sættes alle midler ind.

Historien i Halo-universet går langt tilbage, og mens Master Chief var en lille knægt, der blev kidnappet og bragt til militærlejr, brød menneskehedens største og mest ødelæggende krig nogensinde ud. Det er en tid med Spartans i hobetal og en raserende konflikt, som Halo Wars tager sit udgangspunkt i, og som en parallel virkelighed er det også et blik tilbage på Halo's første udformning, da Bungie arbejdede på et lille strategispil. Med strategi-mestrene fra Ensemble ved roret, er kameraet endelig blevet trukket bagud igen og kampenes størrelse skruet i vejret. Velkommen til Halo Wars.

Halo var med til at cementere førstepersons skydespil som en accepteret og vellidt genre på konsollerne. En blanding af knivskarp styring, vigtige og grundlæggende ændringer i det traditionelle design og en høj produktionsværdi, skabte grobund for et hav af skydespil på de forhen så genre-forladte maskiner, og det er præcis denne effekt, som Microsoft og Ensemble nu forsøger at gentage for strategigenren. Og hvor forbavsende det end måtte lyde, især med Ensembles fortid som PC-udvikler taget i betragtning, så er de kommet uhyggeligt tæt på.

På overfladen ligner Halo Wars et ganske traditionelt og måske endda et smule ordinært strategispil, der er blevet pakket ind i den populære Halo-franchise for at sælge varen. Men under overfladen gemmer der sig en ganske anden historie, der fortæller om et yderst veldesignet spillet, der formår både at appellere til strategi-nørderne og konsolspillere med trang til hurtig action.

Starten på hele denne fortælling er naturligvis styringen, som Ensemble længe har været hurtig til at fremhæve som formularen bag hele succesen. Den læner sig ganske vist meget op af styringen i de nyere konsolversioner af Command & Conquer, men byder alligevel på nok ændringer og finjusteringer til at hæderkrone sig som genrens bedste. Opbygningen er simpel: enheder vælges med A, kan flyttes rundt og angribe med X, bruge deres specielle angreb på Y og fravælges på B. I kombination med de to bumpers, der bruges til henholdsvis at vælge alle enheder i banen og alle på skærmen, og D-pad'et, der hurtigt lader dig springe rundt mellem forskellige hære, baser og andre vigtige begivenheder, har du sådan set hele udvalget lige ved hånden.

En styring som denne havde aldrig ladet sig gøre, hvis ikke spillets design fra bunden var blevet skræddersyet til en konsol. Præcis som Bungie i sin tid pillede det traditionelle skydespil fra hinanden og lavede en række svære men vigtige fravalg, så har Ensemble ligeledes nedkogt genrens grundelementer. Blandt andet kan baser i spillet kun bygges på markerede placeringer, hvorfra hele militæroperationen køres. Her skal der både opføres bygninger og forsvarsfaciliteter, bygges enheder og forskes i opgraderinger. Alle valgmuligheder klares hurtigt og elegant med spillets cirkelmenu, der ligeledes optræder ved tilkald af hjælp fra oven, hvorfra du blandt kan tæppebombe fjenderne eller reparere dine egne enheder.

Ved første øjekast kan antallet af valgmuligheder i Halo Wars virke sparsomme. Der er kun seks forskellige bygninger at oprette, 2-3 typer soldater, 3-4 fartøjer og et par fly. Men med en tilpas mængde opgraderinger, en begrænset bygningsplads på baserne og tilsyneladende altid et fåtal af ressourcer, så er spillet fyldt med interessante og betydningsfulde valg, der netop skaber fundamentet for en dyb og engagerende strategisk oplevelse.

Halo Wars har kun én enkelt ressource, som anskaffes via en bestemt bygning, og jo flere af disse bygninger, desto hurtigere får du nye ressourcer. Samtidig skal der også bygges kraftværker for at låse op for mere avancerede bygninger, opgraderinger og enheder, og for overhovedet at få adgang til enhederne, skal deres respektive bygninger opføres. Der bliver derfor hurtigt pladsmangel på baserne, hvilket hurtigt kan få imperialisten op i enhver. Og nu bliver valget først svært: skal du ekspandere og sprede dine hære, hvilket gør dig sårbar, eller hold dig forskanset på et lille område med færre ressourcer?

Den slags spørgsmål bliver du ofte nødt til at besvare gennem spillets 15 missioners lange kampagne, der desværre er en anelse hurtigt gennemført. Her indtager du rollen som Kaptajn Cutter og hans besætning ombord på Spirit of Fire, der egenhændigt går på jagt efter The Covenant og deres daværende Arbiter. Det er en kampagne med god variation, en velfortalt historie og en række spændende missioner. Men selvom den ikke i sig selv føles for kort, så skriger Halo Wars nærmest på en sideløbende kampagne med The Covenant. Hvis Ensemble virkelig skulle have gjort Halo Wars til deres store finale, så havde en ægte Starcraft-trekløver med menneskeheden, The Covenant og The Flood som tre dybt forskellige, spilbare racer utvivlsomt hjulpet dem godt på vej.

Heldigvis er det muligt at træde i The Covenants fodspor i skirmish-kampe mod både computeren og andre spillere online. Det er muligt at spille helt op til seks personer mod hinanden, dog kun delt på tværs i hold, hvor racerne indbyrdes kan blandes som i et bedre politisk korrekt spil. Her kan det hurtigt gå hektisk for sig, især hvis banerne fyldes ud. Både for allierede og modstandere bliver der hurtigt kamp om de forskellige base-placeringer, hvilket betyder, at Ensemble rent faktisk opnåede deres ønske om at skabe et actionfyldt strategispil, hvor selv den mest tilbageholdende spiller bliver presset ud i kampe af alle størrelser.

Desværre er computeren ikke altid den sjoveste udfordring i Halo Wars, hvilket både gør sig gældende i kampagnen og skirmish. Problemet er bestemt ikke sværhedsgraden, der på Legendary nok skal give enhver spiller kamp til stregen, men derimod opførslen på den kunstige intelligens, der alt for ofte tydeligt viser, at det rent faktisk er kunstigt. Det er især når computeren begynder at bevæge sig ad tydeligt fastlagte ruter med nærmest timede intervaller, at den taber sin troværdighed.

Heldigvis er Halo Wars overordnet set en lækkerbisken, både for øjne og ører. Især lydeffekterne og musikken passer perfekt ind i universet og skaber den rette stemning, og endda stemmeskuespillet er forholdsvist overbevisende. Grafisk set er spillet utrolig veldrejet i langt de fleste baner, men et par områder står tydeligvis ud, og så snart man zoomer for langt ind, så kommer der ofte ridser i lakken.

I størstedelen af tiden er Halo Wars dog en fryd at pløje sig igennem. Det føles utrolig godt at opbygge kæmpemæssige hære og opgradere enhederne til at være ustoppelige, for derefter at marchere direkte ind i fjendes base og pille den fra hinanden. Følelsen af ødelæggelse og magt går utrolig godt igennem, hvilket ikke mindst skyldes styringen og det grundlæggende design, der ganske enkelt er problemfrit og på intet tidspunkt skaber frustrationer.

Jeg havde dog gerne set Ensemble gøre en del mere ud af den kunstige intelligens, og selvom menneskelige modstandere vil udgøre langt størstedelen af kampene for de fleste, når spillet udkommer, så havde en mindre rutinepræget og mere impulsiv, karismatisk kunstig intelligens været et stort plus. Og samtidig kan jeg ikke undgå at føle, at Halo Wars kunne have været konsollernes Starcraft, hvis der blot blev fokuseret mere på både The Covenant og The Flood - især sidstnævnte, som kunne diske op med væsentligt anderledes gameplay som spilbar race.

I sidste ende kan jeg dog ikke lade være med at elske Halo Wars for hvad det er, og hvad det kan ende med at gøre for strategigenren på konsollerne. Selv bag Halo-masken er spillet en designperle, der fortjener kæmpe ros for sine minimale nyskabelser og bundsolide gameplay, og selvom det er umuligt at spå om fremtiden, så skal der i hvert fald lyde et højlydt håb fra min side om, at Halo Wars sætter den nye de facto-standard for strategispil på konsollerne.