En af de største klagepunkter, når det kommer til Valves første Steam-episode af Half-Life 2, har uden tvivl været længden. Med en gennemsnits spiltid på ca. fem timer, mener mange at der er alt for lidt, alligevel er det ikke mere end 25% af alle dem, der har købt spillet, der også har gennemført det. Næsten halvdelen er kommet til den sidste bane i Episode One, men kun 25% har gennemført denne sidste bane og set rulleteksterne.
Skræmmende er det også at gennemsnits tiden der er brugt på at spille Episode One ligger på omkring tre timer - ikke for en gennemførelse af spillet, men blot som den tid den enkelte spiller i gennemsnit har spillet Episode One. Bedre ser det ud for HDR-effekterne. Dem har næsten 70% af alle der har spillet denne første episode aktiveret.
Du kan se disse og andre statistikker lige her: Half-Life 2: Episode One-statistik