Dansk
Gamereactor
nyheder
Grand Theft Auto VI

GTA 6-udgiver: teoretisk set bør forbrugeren betale for hver time spillet

Spil er dyre at producere og tilbyder mange timers underholdning. Det gør prissætning af spil til en af branchens helt store udfordringer, og nogen tænker i helt nye baner.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Teoretisk set bør forbrugeren betale for hver time spillet. Sådan sagde Straus Zelnick, administrerende direktør hos Take Two, på et investormøde i denne uge. Han forklarede:

"In terms of pricing for any entertainment property, basically the algorithm is the value of the expected entertainment usage, which is to say the per hour value times the number of expected hours plus the terminal value that's perceived by the customer in ownership, if the title is owned rather than rented or subscribed to."

Det kan virke forstemmende i en tid, hvor standardprisen på AAA-spil i forvejen er steget fra omtrent 500 til 600 kr. Man skal imidlertid ikke fortvivle, i hvert fald ikke endnu. Zelnick understregede, at den teoretisk korrekte prissætning ikke kan implementeres i den virkelige verden. Pointen med eksemplet er snarere, forklarer han, at skønt spil er blevet dyrere, så giver de faktisk utrolig meget valuta for pengene målt på de timers underholdning, som de fleste spil tilbyder.

Det kan der måske være noget om. Computerspil giver flere timers underholdning end eksempelvis den gennemsnitlig film eller TV-serie. Imidlertid er der ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem kvantitet og kvalitet. Som Paul Tassi, skribent hos Forbes, påpeger, er 12 timers Alan Wake II for nogle gamere langt mere værd en 150 timers Assassin's Creed: Valhalla.

I det hele taget er prissætningen en af de helt store udfordringer i en industri, hvis højere og højere produktionsomkostninger gør det sværere at tjene sit indhold ind. Remedy har for nylig prøvet sig med at nedbringe prisen ved droppe den fysiske udgivelse af Alan Wake II, mens andre (bl.a. Take Two med GTA V) har gjort sig gode erfaringer med post launch-indtjeningsmekanismer. Og forhåbentlig vil ingen tage Zelnicks teoretiske refleksioner om prissætning bogstaveligt.

Grand Theft Auto VI
Grand Theft Auto VI

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold