Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Gravastar Sirius P5

Fedt koncept med udskifteligt etui, knapt så vellykket udført på musikken.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Gravastar er en amerikansk designvirksomhed, der har specialiseret sig i, tjah, cyberpunk-æstetik.

HQ

De laver en del forskellige produkter, heriblandt også to forskellige slags in-ears, hvoraf Sirius P5 er den billigste af dem. Lige nu kan man købe et combo-sæt med et sæt in-ears og tre forskellige ydreskaller for under 500 kroner, og det må siges at være billigt.

De tre cases er meget forskellige og hedder alle noget med "Defence", da det er en ydre beskyttelse af etuiet. Crystal er et semi-gennemsigtigt blåt hylster, ganske stilet og diskret. Mecha er hvidt med røde striber og aftegninger, der leder tankerne hen på en militær bygning eller maskine, og så er der Armor, en solid omgang zink i et lidt sjovt exoskeleton-mønster. Fælles for dem alle er, at der er en knap på siden, der aktiverer en kraftig fjeder, der så åbner låget, så du kan få adgang til dine in-ears. De kommer i en semi-åben lader og har derfor brug for den ydre kasse. Herudover er der en aflang LED-lysstibe på siden, der lyser atom-neon-lysegrøn, når du oplader. Det er meget cyberpunk og meget gennemført. Der er også en kæde med, så man kan hænge sine in-ears om halsen. Det er jeg for gammel til at forstå, men så sikrer man dem bedre mod tyveri.

Gravastar Sirius P5

Ideen med at kunne udskifte det yderste hylster kan jeg godt lide, og der er to yderligere designs. Eneste minus er, at de fastgøres til selve opladeren, hvor in-ears'ne sidder i, med en specialskrue. Smider man den væk, er man ikke i stand til at fastspænde delene til hinanden. Jeg prøvede dog at bruge det uden skrue et par uger; det er muligt. Der følger ingen oplader med, men det er ærlig talt ligegyldigt. De holder i øvrigt lige omkring 40 timer på en opladning, lidt mere faktisk.

Dette er en annonce:

Markedsføringen og dokumentationen kunne godt have været bedre. Der findes ikke noget direkte link til manualen på produkthjemmesiden; det skal man google sig til. Ved oversigtsbilledet findes små plus-symboler, som man normalt klikker på for at få mere information om bestemte features. Her står bare "feature name - share useful information about your product features". Produktet udkom i efteråret 2022, så en færdig produkthjemmeside bør altså være et minimum.

Selve in-ears'ne er sorte med Gravastar-logo. De har en 12 mm enhed, understøtter endda AptX HD, Bluetooth 5.2 og bruger Qualcomm 3046. Der står i marketingmaterialet, at de er perfekte til udendørsaktiviteter og atletisk udfoldelse, men her går det galt. Der er en fin IPX4-rating, men selvom der er gaming mode, har man glemt det vigtigste: lyden og støjreduktionen.

Sirius P5 har ikke ANC; de har ENC, Environment Noise Cancellation. Det virker bare ikke særlig godt. Og det er surt, for ellers sidder de godt. Herudover er det også fedt med HD-lyd, men de er bare tunet så bastungt, at man ikke rigtigt bemærker ret meget andet. De er også enormt følsomme over for placeringen inde i ørekanalen. Men værst af alt, så betjenes de ved at røre ved toppen af "stammen", og det er også den, man rører ved, når man tager sine solbriller af eller på, eller bare vil rette på dem. Jeg har virkelig forsøgt at undgå det, men jeg rammer konstant touch-fladen, og det er bare irriterende. Jeg har måske for store ører, men de sidder heller ikke super godt fast.

Gravastar Sirius P5
Dette er en annonce:

Og det er synd, for kan man ramme balancen rigtigt, så er lyden slet ikke værst for så billig en in-ear. Men den vanvittige dunkelyd gør desværre, at de primært fremstår som noget, der bedst egner sig til house- og trance-musik.

En god idé, der forhåbentlig kommer i en lidt mindre overdrevet udgave med rigtig ANC og lidt mere velbalanceret lyd.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Gravastar Sirius P5

Gravastar Sirius P5

HARDWARE-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Fedt koncept med udskifteligt etui, knapt så vellykket udført på musikken.



Indlæser mere indhold