
$265 millioner er hvad udviklingen af Grand Theft Auto V angiveligt skulle have kostet, lyder det fra The Scotsman.
Hvis det passer er her tale om de højeste udviklings-omkostninger nogensinde for et spil, og samtidigt et beløb der får et spil som Read Dead Redemption ($100 millioner) til at fremstå som ren budgetvare. Selv Star Wars: The Old Republic skulle have kostet i omegnen af $200 millioner, hvilket altså heller ikke er lige så meget, på trods af at det er et MMO.
Desværre meldes der ikke noget om hvor mange kopier af Grand Theft Auto V der vil skulle sælges, før pengene igen er indtjent, men mon ikke her er tale om noget nær et af de eneste spil, hvor den slags næsten er garanteret?