Dansk
Gamereactor
artikler
Baldur's Gate III

GOTY-nedtælling 2023: Baldur's Gate III

Nu er turen nået til hvad vi troede var årets underdog overfor Zelda, men efter Baldur's Gate III vandt Golden Joystick? Ja, hvem ved efterhånden?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

December er over os, og det betyder ikke overraskende, at den helt store prisuddeling i computerspilslandskabet, The Game Awards, inden længe kårer årets spil. Lydene på vandrørene melder bred enighed om, at vi sjældent har fået så mange fremragende spiltitler inden for samme solomrejse. Et sjældent godt spil betyder også et sjældent spændende The Game Awards. Med så højt et niveau er det nemlig ikke til at sige med sikkerhed, hvem champagnen kommer til at bruse for d. 8. december, når prisuddelingen løber af stablen i Peacock Theathre i Los Angeles. Med det in mente vil vi dog forsøge at klæde jer på til at gætte med. I det følgende vil vi med andre ord præsentere de nominerede i årets spil-kategorien og forsøge at indkredse, hvorfor det enkelte spil er nomineret, og hvor god en chance det har for at triumfere.

Baldur's Gate III

Hvorfor er det nomineret?

Realisér din fantasis grænseløse mulighedsland

Mange forventede nok, at Baldur's Gate 3 (BG3) ville blive godt. Larian Studios har jo bl.a. med deres Divinity-serie bevist, at de forstår sig på at skrue en gedigen RPG-oplevelse sammen. De færreste havde imidlertid forventet, at det ville blive så godt, at man på et tidspunkt dårligt kunne få ørenlyd for alle de begejstrede røster om BG3. Har man selv spillet Larian Studios' ambitiøse RPG, vil man istemme dette besyngende kor, for kan man snart sagt andet? Ikke alene er spillet lydligt og visuelt en fryd, det frembyder også et rigt karaktergalleri og et fængslende plot, og som om det ikke var nok, formes oplevelsen fra start til slut af spillerens beslutninger. Og i sidstnævnte det henseende er BG3 kompromisløst, hvad end det gælder frihed til at tackle situationer efter anden kreative snarrådighed eller de plotmæssige effekter af ens handlinger. Således kan tilsyneladende små, trivielle valg få store konsekvenser, og de strategier, du lægger i din fantasis grænseløse mulighedsland, kan nok også realiseres på BG3's breddegrader. Og det er måske i sidste ende derfor, at Larians RPG-eventyr er så succesombrust. Det er jo nærmest et eventyr, der aldrig slutter, fordi det i sin mangfoldighed af udfald og frihed til opfindsomhed konstant forudskikker nye eventyr. Når man kaster sig selv så svær en bold, som Larian Studios har gjort, og skyder den ud af parken, er årets spil måske næsten for beskeden en titel.

Dette er en annonce:

Chance for at vinde:

For niche til den almindelige gamer?

BG3 har allerede høstet en Game of the Year-statuette og mange andre priser ved Golden Joystick Awards, og det har som sagt fået nærmest samtlige kritikere til falde i svime. Det tegner selvfølgelig godt; selv folk, der endnu ikke har spillet det, har måske allerede spillet præsent i bevidstheden som en af de helt store, hvis ikke største begivenhed i gaming anno 2023. Hvis man skulle så tvivl om spillets vinderchancer, kan man indvende, at det måske ikke er alle gamere, for hvem det har været dette uhørt fremragende spil, alle snakker om. Som Patrik Severing påpeger i sin anmeldelse af spillet hér på Gamereactor, er D&D-veteraner nok dem, der får mest ud af BG3. Det kunne også betyde, at BG3 måske af nogen har vist sig at være en mindre skuffelse, fordi de er blevet fremmedgjort af spillets komplekse systemer og deres måske for stejle indlæringskurve. Det modsatte kan selvfølgelig også være tilfældet: at kompleksiteten tværtimod har bjergtaget den almindeligt dødelige og omvendt dem til begyndende D&D-veteraner. Med det sagt er det imidlertid svært at tilbagevise optimismen, for BG3's hype-bølge er ikke crashet, og der springer stadigt flere og flere (særligt med den snarlige XBOX-udgaves release) på.

Fortjener Baldur's Gate III at være blandt årets kandidater?

Dette er en annonce:

Relaterede tekster

Baldur's Gate IIIScore

Baldur's Gate III

ANMELDELSE. Skrevet af Patrik Severing

Er Baldur's Gate III virkelig et af de bedste rollespil nogensinde? Ja, uden tvivl, mener vores anmelder.



Indlæser mere indhold