Gothic Remake Preview: Det her projekt giver så god mening

Forestil dig en verden i kaos, hvor magi og forræderi fletter sig sammen og skaber en uigennemtrængelig magisk kuppel midt i en endeløs krig. Du er en fange, kastet ned i minerne i Khorinis, et land, der er overrendt af horder af orker og bevogtet af den magiske kuppel, som Kong Rhobar II har skabt.

Denne kuppel holder dig ikke kun fanget i en stor og farlig mine, men forhindrer også enhver flugt fra dens mørke fængsel. Troldmændene, der var ansvarlige for at rejse barrieren, begik en kritisk fejl, som fik magien til at spinne ud af kontrol og forvandle området til et vildt og fjendtligt land.

Fangerne, der engang var underkuede, har nu overtaget kontrollen, og minerne styres af voldelige fraktioner, der konstant er i konflikt med hinanden. Kong Rhobar II er tvunget til at forhandle med disse nye ledere, mens spændingerne stiger mellem de grupper, der kæmper om magten. Forestil dig alt dette, men forestil dig først og fremmest det, ingen havde forudset: Ankomsten af en ukendt fange. Forestil dig denne fange. Denne fange er dig. Og du kan være den, der ændrer historiens gang.

Dette er scenariet i Gothic Remake, et projekt udgivet af THQ Nordic, der har til formål at male på det gamle magiske lærred i et klassisk rollespil med nye farver. Under Gamescom 2024 fik vi mulighed for at dykke ned i det fornyede Gothic-univers, og i dag afdækker vi alle detaljer om spillet.

Vi undskylder på forhånd, hvis vi dykker dybere end normalt ned i spillets fortælling, men vi mener, at det er et afgørende aspekt for at forstå dette kommende remake fuldt ud. Hvis der er én ting, der skal fremhæves, så er det historien. For det er netop fortællingen, karaktererne, plottet og det univers spillet udspiller sig i der har placeret det på den her pedestal, og derfor er remaket i sig selv også en undskyldning for at genopleve historien.

Så hvor kom denne idé fra? Under Gamescom 2024 spurgte vi udviklerne, og de forklarede, at skabelsen af den magiske kuppel og fængselskolonien er inspireret af elementer fra popkulturen og design fra tidligere spil. Barrieren, der er inspireret af filmen Escape from New York (1981), fungerer som en kreativ løsning til effektivt at inddæmme spilverdenen. Dette innovative koncept gjorde det muligt for udviklerne at skabe et lukket og dynamisk økosystem, hvor spilleren kan udforske og møde unikke udfordringer. Det minder mig om Stephen Kings Under the Dome. Men uanset hvad det minder dig om, er det klart, at det er et genialt koncept for et rollespil.

Et andet bemærkelsesværdigt træk ved dette remake er grafikken. Udviklerne fortalte os lidt om den overgang, de måtte foretage fra Unreal Engine 4 til Unreal Engine 5 - og de udfordringer, der fulgte med.

Resultatet er imponerende: realistisk belysning, detaljerede teksturer og fordybende miljøer, der forbedrer den visuelle oplevelse. Desuden er de ikke afhængige af en forældet fysikmodel, så resultatet er en virkelig fordybende verden, hvor der ikke er sparet på noget, så du kan interagere med selv de mindste detaljer.

Når det er sagt (som med alt andet i livet), er det ikke kun en dans på roser. Mens den avancerede teknologi er tydelig, vil nogle spillere måske opleve, at det kunstneriske design i remaket her har svært ved at balancere modernisering med troskab over for den oprindelige visuelle stil. Den overdrevne brug af efterbehandlingseffekter kan få miljøet til at føles kunstigt og forringe klarheden og realismen.

Fortællingen er en anden vigtig del af spillet. Stemmeskuespillet er fremragende, og vi fandt ingen problemer, da vi spillede spillet på Gamescom. Men når man kommer væk fra begivenhedens spænding og spiller det derhjemme, begynder en anden udfordring at dukke op. Efterhånden som du gennemfører spillet, opdager du en gentagende, næsten forstyrrende tendens: Hovedpersonen kommenterer konstant alt, hvad der sker.

Mens denne narrative tilgang har til hensigt at øge indlevelsen, kan den ofte afbryde den og mindske hovedpersonens tiltrækningskraft. Det oprindelige spil var kendt for sin fordybende atmosfære og subtile historiefortælling, der bidrog til en dyb og engagerende oplevelse. Denne nye, mere eksplicitte tilgang kan udvande atmosfæren og trække spilleren væk fra den fordybelse, som gjorde det originale spil så unikt.

Kampsystemet er også blevet moderniseret og kan sammenlignes med spil som For Honor. Personligt kunne jeg godt lide det, jeg så, men fans af det oprindelige spil vil måske finde det lidt stift og begrænset sammenlignet med den klassiske mekanik. Selv om kampene tilbyder dybde og variation med et stort udvalg af våben og magi, kan nogle spillere opleve, at systemet mangler den fleksibilitet, de havde håbet på.

Et andet positivt aspekt ved genindspilningen er det realistiske miljø. NPC'er følger daglige rutiner, og verden reagerer dynamisk på spillerens handlinger, hvilket lover en fordybende og levende oplevelse. Spillet bevarer også den originale frihed til at udforske, så spilleren kan undersøge verden og træffe valg, der påvirker historiens gang.

Til sidst har vi altså et remake, der bevarer essensen af Gothic, samtidig med at det introducerer innovative funktioner, der kan dele fansene. Hvis du er fan af klassikeren fra 2001 og ønsker at nyde genindspilningen fuldt ud, anbefales det at gå ind i spillet med et åbent sind og værdsætte de nye retninger, spillet har taget. De, der er villige til at udforske denne nyfortolkning, vil finde nye, spændende elementer, der både fejrer arven fra originalen og dens moderne udvikling.

Personligt blev jeg grebet af historien, og selv om der er nogle aspekter, som jeg synes bør finpudses (især den konstante kommentering fra hovedpersonen), ser jeg frem til spillets udgivelse og til at bruge tid i et rollespil, der har potentialet til at give en dybt tilfredsstillende oplevelse.