Dansk
Gamereactor
previews
Gotham Knights

Gotham Knights er både genkendeligt og sjovt at spille

Vi har langt om længe prøvet Warner Bros. Montreals kommende spil, og har masser af tanker om karakterer, byen og kampene.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom at spillet faktisk "gik guld" for over en måned siden, og udkommer om bare få uger, så er det faktisk først nu at vi har haft mulighed for at egentlig prøve det kommende action-spil fra Warner Bros. Montreal, Gotham Knights. Spillet foregår i en version af DC Comics' univers hvor Batman er blevet slået ihjel, og derfor skal de fire proteger nu træde til og forsvare Gotham City mod et hav af kriminelle overlords, der nu søger efter at udfylde det magtvakuum der pludseligt er opstået. Desuden er der også et centralt mysterium at løse; hvad skete der med Batman?

For dem af jer der ikke helt er up-to-date på den her titel, så er der ikke et spin-off eller en fortsættelse af Arkham-serien udviklet af Rocksteady. Det her er i stedet noget helt nyt, noget helt friskt, selvom at der naturligvis er begrænsninger for hvor mange kreative friheder du kan tage med Batman og DC, for meget af det her vil føles lettere genkendeligt. Gotham City er stadig mørk, våd, brutal og ondskabsfuld, og karaktererne er designet til at have naturligt hjemme i de versioner af universet vi i forvejen kender. Jeg bringer det her på bane fordi du let kunne misforstå dette som en naturlig forlængelse af Arkham-serien, for spillet føles som om at det hører hjemme der, men det er det altså ikke.

HQ
Gotham Knights
Dette er en annonce:
Gotham Knights

Heldigvis skal du ikke spille længe før at spillet begynder at bryde af fra Rocksteadys formular. Jo, Arkham-spillene er den klare inspirationskilde, og det kan også mærkes i kampene, men hvorimod Batmans bevægelser og kampstrategi nærmest blev guddommelig som comboen tog fart, så er Gotham Knights lidt mere jordbunden. Det lyder måske åndssvagt når Red Hood kan bruge "soul energy" (eller hvad søren studiet har kaldt det) til at hoppe rundt i luften, men denne gang sætter fysikken mere konkrete begrænsninger for hvad man kan stille op. Glem 720 graders roundhouse spin-spark, saltoer over syv-otte meter og vild reaktionstid, her spiller du som rutinerede nærkampsspecialister, men så heller ikke mere end det. Kampene er langsommere, mere metodiske og strategiske, og du skal faktisk tænke lidt mere over hvert eneste angreb. Det gør samtidig at det hele føles langsommere, men samtidig synes jeg også at det er mere flydende som resultat.

Det hele drejer sig om det nye Momentum-system, det er et system hvor du belønnes for at lande solide angreb, og for at effektiv undvige fjendens angreb. Hver eneste handling tilføjer lidt til et meter i højre side af skærmen, og som den bliver fyldt kan du bruge en af dine flere Momentum-angreb. Batgirl har et stun-angreb, hvor Nightwing kan kaste sig i luften og lande på sin fjende, bare for at nævne nogle eksempler. Dette eksisterer oven på det almindelige udvalg af lette og tunge angreb, undvigelser, gadgets og meget, meget mere.

HQ
Dette er en annonce:

Men hele ideen bag Gotham Knights er at du kan tilgå de her kampe lige som du har lyst, og på en måde som passer til den Knight du styrer på det tidspunkt. Hvis du ønsker at kaste dig hovedkuls ind i det hele, og lade dine bare næver tale for dig, så passer Batgirl eller Red Hood nok bedst. Hvis du gerne vil snige dig, eller bruge skyggerne til at maskere din fremgang, så Robin bedst her. Lige meget hvad er det igen en kombination af brawler-kampe og snigeri, som du kender det fra Arkham-serien.

Hvis du fortsat undrer dig over hvordan de har adskillige protagonister fungerer for Gotham Knights, så er det faktisk ret så simpelt, og ret elegant også. Hver eneste af disse fire karakterer er både unikke på en række måder, men spiller lettere ens, som betyder at du let kan skifte imellem dem i det Belfry-klokketårn der er den egentlige hovedbase. Det betyder at du altid er godt klædt på til at takle spillets indhold, da der ikke er nogen differentierende faktor, og en specifik karakter ændrer ikke en given missions struktur, der er kun små narrative forskellige som kan gøre en scene unik til den valgte karakter. Ikke bare det, de fire karakterer deler også Ability Points, som optjenes ved at besejrer fjender i kamp, og ved at gennemføre forskellige aktiviteter i den åbne verden. Du kan i teorien spille hele spillet som Robin, og så skifte i sidste øjeblik til Batgirl, og specialisere hendes karakter som du ønsker. Det er super intuitivt, og ret direkte.

HQ
Gotham Knights
Gotham Knights

Det jeg dog vil sige er at, selvom at Gotham Knights indtil videre er langt mere imponerende end de fleste nok tror, så har selve Gotham City, selve byen, ikke rigtig skabt nogen mindeværdige "wow"øjeblikke. Verdenen føles meget stor, og bred, men også forholdsvis tom og ligegyldig det meste af tiden. Jo, der er masser af kriminelle at tæve og særlige begivenheder at gennemføre, og der er også sidemissioner og samleobjekter. Men jeg synes nu stadig at den her version af byen mangler lidt gravitas, lidt kant, lidt karakter, og bliver kun endnu mere tydeligt når nu vores Knights her ikke kan bevæge sig lige så hurtigt som Batman kunne i Arkham-spillene. Jo, du har din Grapple, og du kan svæve, men det sker langsommere og er igen mere jordbundent end tidligere. Du skal primært bruge din Batcycle for at komme rundt hurtigt, men når nu verdenen ikke er så spændende at bevæge sig rundt i, så ser jeg hurtigt Fast Travel blive meget populært.

Selvom at jeg har lidt tvivl omkring den åbne verden her, så kan jeg overraskende nok godt lide den måde Warner Bros. Montreal har serveret os den her omgang Batman. Karaktererne synes dybere og mere spændende end først antaget, og særligt historien synes langt stærkere og mere personlig end den virkede først. Samtidig virker det brede skurkegalleri også til at være en styrke, en slags all-stars for alle de fede skurke universet byder på. Jeg skulle blandt andet op imod Harley Quinn, og selvom at der ikke er tale om nogen vild nytænkning her, så var det hele både underholdende og sjovt at spille.

HQ

Jeg kan ikke definitivt sige at Gotham Knights vil blæse Arkham-fans bagover, men jeg kan dog sige, at spillet altså har mere at byde på en hvad vi alle først antog, da det blev fremvist i første omgang. Du bør i det mindste have følehornene slået ud her, for Gotham Knights kunne gå hen og blive en succes.

Gotham Knights

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold