GoldenEye: Rogue Agent

Trods navnet er GoldenEye: Rogue Agent ikke en ny version af det hæderkronede Nintendo 64-spil. I stedet er GoldenEye: Rogue Agent mere eller mindre det samme spil, der udkom til de store konsoller sidste år. Det er i sig selv faktisk meget imponerende, at EA mere eller mindre kan føre et spil fra konsollernes muskelpumpede verden til Nintendo DS og dens mere beskedne hardware. Hvad der er knapt så imponerende er at spillet slægter sine konsolbrødre lidt for kraftigt på.

Rogue Agent udspiller sig omkring en agent, der bliver fyret på grund af overdrevent voldelige tendenser. Derfor slår han pjalterne sammen med selveste Auric Goldfinger for at bekæmpe Dr. No, der i øvrigt var skyld i, at agenten mistede sit ene øje. Dette øje har Goldfinger erstattet med et gyldent, deraf agentens kælenavn GoldenEye. Mens konsoludgaven af spillet drog nytte af fine filmsekvenser, bruger Rogue Agent til DS billeder med tekst. Hvis historien i forvejen var tynd bliver den fuldstændigt skubbet i baggrunden på grund af den tvivlsomme præsentation.
Historien har aldrig dog været fokuspunktet i FPS-spil. Rogue Agent fungerer dog ganske hæderligt og præcis som mange andre af slagsen. Der er masser af kanonføde, tilstrækkeligt med eksplosioner og mange våben, der kan udskiftes efter behag. GoldenEyes helbred piler i vejret ganske hurtigt, når han ikke lige bliver beskudt, hvilket gør ildkampe forholdsvis ufarlige. Som det sig efterhånden gør og bør i sådanne spil skal hovedpersonen kunne benytte to våben på samme tid, hvilket GoldenEye også kan. Desværre leder to våben også til et af spillets store problemer, nemlig styringen.

EA har været forudseende nok til at inkludere tre kontrolformer, hvoraf to af dem benytter den trykfølsomme skærm. Desværre giver ingen af kontrolformerne større tilfredsstillelse. Bruger man stylusen viser det sig, at den trykfølsomme skærm giver en langt større præcision end de store konsoller kan præstere med deres analoge styrepinde. Med hensyn til affyring af våben kan man via skærmen lade maskinens skulderknapper enten affyre det ene våben, det andet våben eller begge våben. Fin idé på papiret, men i praksis leder det til lidt for meget fumleri med stylusen i kampens hede. Spillet virker udviklet til thumbstrappen, idet det ellers ikke er muligt at benytte begge skulderknapper og den nederste skærm. Thumbstrappen er dog hverken så præcis eller nem at bruge som stylusen, idet små ikoner på skærmen nemt bliver dækket af en fuldvoksen tommelfinger.

Den sidste kontrolmetode bruger stort set ikke den nederste skærm, med undtagelse af visse lejligheder. Her styrer retningsknapperne strafe og bevægelser mens A, B, X og Y kontrollerer GoldenEyes synsretning. Dette er ikke særligt behageligt at benytte sig af, men en af metoderne viser sig sikkert mindre akavet end de andre.

Spillet minder ellers meget om sine storebrødre, både med hensyn til gameplay og grafik. Banerne er i stor grad blevet tilpasset DS-maskinen, hvilket betyder grovere former og mindre sofistikerede teksturer. De er dog rimeligt udført og designet, men her er intet, der kan få underkæben til at ramme gulvet. Fjenderne er lige så uintelligente som i konsoludgaven, og de søger lystigt dækning bag klart markerede røde eksplosive tønder. Hvad der gør disse fjender irriterende at spille imod er, at de kun har tre animationer. Én, hvor de skyder, én hvor de genlader og én hvor de dør. Der mangler en animation når de bliver ramt af skud, idet det er svært at se om man gør skade på fjenderne eller ej.

Lydsiden er bestemt heller ikke det første FPS på Nintendo DS værdigt. Musikken er irriterende som et tandlægebor, mens lydeffekterne generelt er af lav kvalitet.

Mange vil sikkert blive lidt vildledt af spillets titel og tro, at spillet er en DS-udgave af Rares mesterlige Nintendo 64-spil. Det er det dog langt fra, og mens Rogue Agent har æren af at være det første af sin slags på DS, er der tydelige tegn på sjusk i udviklingen. Spillet er sjovt nok, hvis man mangler pondus i sin spilsamling, men ikke pengene værd, hvis man desperat leder efter kvalitet.