Golden Sun

I Super Nintendoens gyldne dage, var det spil som Chrono Trigger, Final Fantasy III og Secret of Mana der definerede maskinens potentiale, og skabte uhørte salgstal. De isometriske RPG’er med skabelon skårne historier og udprægede japanske karakterer, er nogle af de mest hyldede oplevelser på det gamle 16-bit format - og med god grund. De var flotte, store og viste at konsollen virkelig, kunne vrides til imponerende resultater.

Højborg for kvalitet
Med udgivelsen af Game Boy Advance, har Nintendo igen chancen for, at vise hvordan et rigtigt RPG skal skrues sammen. De har nemlig allieret sig med Camelot, der står bag N64 klassikere som Mario Golf og Mario Tennis, og som siden maskinens spæde begyndelse, har arbejdet intenst på dette store RPG. Firmaet har tidligere arbejdet på Sega’s shining Force serie, så der forventes en del. Heldigvis er resultatet er intet mindre end fabelagtigt, og enhver med hang til fordums tiders rosenrøde eventyr, bør absolut kigge nærmere på Golden Sun.

Du spiller Isaac, en ung knægt med hang til eventyr og en dygtig magiker. Under et udbrud fra byens hellige tempel, stjæles nogle dyrebare sten, som derved vender op og ned på balancen, i den ellers smukke verden. Sammen med et par venner, bliver det meget hurtigt din opgave, at begive dig ud i verden, finde stenene og stoppe de to skruppelløse skurke Menardi og Saturos. Dette er naturligvis ikke så let som det lyder, og gennem eventyret, bliver du både kastet ud i mini-plots og lange rejser tværs over landet.
Dialogen går fra tålelig til lidt for tynd, mens selve eventyret holder samme høje standard hele vejen igennem - om end man til tider synes, at nogle af opgaverne bare er variationer over ting, man allerede har oplevet.

Et storstilet eventyr
Golden Sun ligner på alle måder sine gamle 16-bit forbilleder. Tegnestilen er enkel, perspektivet pseudo 3D og farverne uendelig mange. De lange rejser fra by til by foregår på et kort, der gør brug af den legendariske Mode 7 feature, der kan rotere en overflade som et 3D objekt. Det er set hundredvis af gange, men det er stadig imponerende. Kampene er tur-baserede, hvilket betyder at du først vælger dine angreb, hvorefter fjenden vælger sine. Derefter kan der heales, vælges nye strategier osv. Det er et enkelt system, der måske ikke virker udpræget action minded, men som alligevel er spændende at grave sig ned i, specielt når man modtaget de første Djinn kræfter.

De såkaldte Djinn eller ånder, er små dyr der indeholder store mængder magi, og som både udstyrer dine karakterer med et helt arsenal af magiske formularer, men også de store væsner, der på mange måder svarer til Final Fantasy’s summons. Heriblandt findes der både Thor, Ramses og Tiamat og vælger man at kaste dem, så er man vidne til spillets visuelle højdepunkt. Fra torden og lynild til eksplosioner og brusende have, er det en fryd for øjet at pudse sine stærke kræfter på de mange fjender.

Desværre har spillet et par uheldige bosser, som bl.a. spillets første store kleppert Kraken. Denne anmelder syntes selv, at han havde en god fasttømret gruppe af stærke karakterer, der kunne give en god omgang tæsk, men mødet med denne skabning, betød at jeg gang på gang måtte spille episoden om. At denne så kommer i en meget plotorienteret del af spillet, betyder blot, at man skal igennem de samme dialoger mange gange, før man kan komme videre. Gamez var ganske enkelt nødt til at gå rundt i landet på må og få, for at hive adskillige levels op og derved gøre sig håb om at vinde. Det er forståeligt, at man i de gamle Super Nintendo spil, skulle gøre sådan, da genren stadig var under udvikling, men dette burde være væk i dag. Tre timers endeløse kampe, for at få nogle flere hit points er mildest talt skuffende.

Gem hvor du vil
Et af de vigtigste aspekter i et RPG på Game Boy Advance, må være muligheden for at save. Det nytter ganske enkelt ikke, at skulle vente på et bestemt sted eller nogle items, for at kunne gemme sit spil. Dette er heldigvis ikke noget problem med Golden Sun. Spillet giver dig mulighed for at save på både verdenskortet og i de enkelte byer og dungeons, noget der gør dig i stand til at afbryde spillet på ganske få sekunder, uden at miste flere timers spil. Til gengæld kunne der godt være mere plads til dine items. Alt for tit står man og mangler plads til nogle nyerhvervede ting, noget der skyldes at f.eks. våben og rustninger indgår som en del af din beholdning - og da denne tit er på bl.a. et sværd, skjold, handsker osv., så er der ganske få pladser tilbage til resten. Camelot har ganske vist givet dig muligheden, for at smide ubrugelige ting væk, men det er nu alligevel et irritationsmoment med jævne mellemrum.

Sig goddag til en klassiker
Golden Sun er uden tvivl en klassiker. Selvom spillet på ingen måde bryder ny grund på hverken det visuelle- eller gameplay mæssige plan, så er det bund solidt lavet og utroligt velfungerende. Historien er den velkendte "red verden" og kampene de samme, som man har set i bl.a. Final Fantasy serien, men det hele er så fabelagtigt godt skruet sammen, at man ikke har noget imod at bruge de næste 25 - 30 timer i selskab med spillet. Spillet byder i øvrigt også på mulighed for at linke med en ven og spille mod hinanden, for at se hvem der har den bedste gruppe og dermed har klaret sig bedst i eventyret og selvom det ikke forlænger spillet med uger, så er det en sjov feature. Er du RPG fan og savner den magi som de gamle Super Nintendo spil havde, så kan du roligt investere i Golden Sun - det er en ren tidsmaskine i håndholdt form.