Godfall

Et svævende robot hoved kaldet The Sanctum hænger i et eller andet blåt neonlys og snakker om, hvordan jeg skal skabe en Valorplate kaldet Archon of Rebirth til min karakter Orin - for derefter at blive forvandlet til Phoenix, så jeg kan angribe et nyt område baseret på de fire elementer. Først er Orin er mægtig mand i skinnede rustning, men kun en time i Godfall forvandles han til en kvinde, selvom hans/hendes stemme stadig er vældig dyb, som var den lånt fra Optimus Prime. En time senere er jeg tilbage som den originale Orin og The Sanctum er nu blevet min personlige Corona, en hjælper der guider mig igennem de mest lineære niveauer længe set.

Godfall er en rodebutik, når det kommer til mytologien. Langt det meste af vejen forstår jeg slet ingen ting, og mængden af navne, genstande, typer, racer og grupperinger, man introduceres for i løbet af de første timer, virker til at være et forsøg på at distrahere en fra, hvor monotont spillet i virkeligheden er. Og nogle gange synes jeg faktisk udvikleren Counterplay Games rent faktisk lykkes med denne taktik.

Spillet er blevet markedsført som en såkaldt "loot slasher", siden det første gang blev fremvist, og det er selvfølgelig lidt noget pjat. Lad os ikke komplicere tingene mere end nødvendigt, vel? I grunden er Godfall en blanding mellem Monster Hunter og Diablo. Du løber igennem lineære korridorer, giver fjendtlige soldater hovedpine (og lidt til) med dit store sværd eller økse, og samler orbs og andre genstande som de efterlader. Du kan bruge ressourcerne til at opgradere Orin og hans våben, så du kan nå det ultimative mål: at besejre den onde Macros, der er på kanten af at opnå gudestatus og dermed destruere hele kongeriget.

Counterplay Games er et 75-mands stort hold fra det nordlige Californien, der gennem finansiering fra Borderlands studiet Gearbox, er blevet i stand til at skabe deres "drømmespil" baseret på Unreal Engine 4. Counterplay Games består af lige dele tid tidligere Blizzard og Destiny/Destiny 2 udviklere, og det står klart, at de forsøger at trække det bedste ud af disse erfaringer. Niveauer læner sig op af Diablo III, mens at designet minder om Destiny 2, hvilket inkluderer svævende AI-hjælpere og den slags lysende rustning, som Bungie har haft med i deres spil fra begyndelsen af.

Kampene er utroligt simple. Orin slår ved at man hamrer løs på R1 knappen, skifter til kraftige angreb med R2, og undviger fjendernes slag med X eller ved hjælp af skoldet, som du hæver på L1. Kampene føles altid tilpas tunge og der er nok fysikalitet til at det føles tilfredsstillende at besejre en fjende med et hårdt slag. Undervejs i den korte kampagne er det desuden muligt at tilpasse både udstyr og evner.

Pacingen er også ret god. Du kan sprinte, men ikke hoppe (hvilket er klassisk for denne subgenre, men stadig begrænsende og en smule underligt), og Orin bevæger sig ret yndefuldt sin størrelse taget i betragtning (i den "mandlige udgave" i det mindste). Problemet er bare, at Godfall aldrig føles som andet end en prangende tech demo. Verdenen, som Counterplay har arbejdet så hårdt på, føles papirstynd og kedelig, og karakterne er både svære at holde af og umulige at relatere til. Fjenderne er også utroligt monotone og ikke særligt intelligente. Orin dræber de samme mørkeblå Macro Knights med den samme plasma riffel omkring 670.000 gange, og selv bosserne er forudsigelige og ikke særligt kreative.

Designet er en vild blanding mellem Arena of Valor og Destiny, og selvom det første tempel er bjergtagende med ekstravagante, gyldne korridorer og smuk anvendelse af ray tracing, så er stiliseret design desværre ikke meget værd, hvis world building, mytologien og de andre elementer ikke også føles levende og interessante. Godfall lykkedes ikke med nogen af disse elementer, og til sidst var det eneste, der drev mig fremad, lysten til at blive færdig med Orin og hele spillets verden - og helst for altid.

Jeg taler sjældent om prisen, når jeg anmelder spil. Det føles altid som et svært parameter at vurdere, og det gælder faktisk også for Gamereactor generelt. I tilfældet Godfall føler jeg mig dog nødsaget til at nævne det, for Gearbox kræver 80 euro for dette (594 kr. på PS Store), og det virker i mine øjne næsten som en dårlig joke. Indrømmet, det er flot - selvom Demon Souls er endnu flottere. Der er masser af lyseffekter, 4K teksturer og refleksioner, der giver en lyst til at stoppe op et øjeblik og beundre sceneriet, inden det er videre til den næste dumme, generiske fjende. Godfall minder mig på det punkt om Ryse: Son of Rome til Xbox One. Det er flot på overfladen, men mangler sjæl og er monotont, og helt ærligt, er det svært at se det som andet end en farveløs lanceringstitel, som de færreste vil huske om tre måneder.