På den officielle PlayStation EU-blog fortæller Richard Yap, product manager for God of War: Ghost of Sparta, at visse heldige PSN-brugere vil få tidlig adgang til den kommende demo af Kratos' seneste eventyr.
Sony trækker lod blandt alle europæiske PSN-brugere, der har sagt ja til at modtage deres promo-nyhedsbrev, og sender de heldige vindere en download-kode til demoen. Og nej, du kan ikke nå at være med hvis du ikke allerede er tilmeldt. Yap skriver dog at Sony nok vil lave lignende lodtrækninger i fremtiden, så der er stadig grund til at melde sig til.
Om og hvornår demoen bliver tilgængelig for alle andre, vides ikke.