For hver ny titel, der tilføjes den evigt voksende stabel af spil som skal anmeldes, følger der altid en lille beskrivelse med, hvori smarte reklamefolk med de mest opfindsomme ord, fortæller os anmeldere, hvad vi har i vente. Ordene er næsten altid de samme, uanset spillets navn eller genre, men det ord vi ser mest, er det sagnomspundne udtryk "mainstream", altså i teorien et spil, hvor alle kan være med, uanset erfaring.
Hvis du for nyligt har befundet dig i et tog, en bus eller ethvert andet sted, hvor folk har taget avisen med for at fordrive tyve minutter, er der en god chance for, at du har oplevet essensen af ordet mainstream. Det enkle matematiske spil Sudoko er ved siden af de vigtigste nyheder, blevet den mest essentielle del af de fleste aviser herhjemme, og ingen kan sige sig fri fra det lokkende koncept. Tankegangen bag Go! Sudoko til PSP er derfor også ganske enkel, for selvom spillet er skrabet på det tekniske plan, vil der her være nok at gå i gang med for enhver, der er blevet fanget at gådespillets fængende simplicitet.
Velvidende at forklaringerne af reglerne altid forekom mig forvirrende, lige meget hvor mange jeg læste dem, er Sudoko bygget op over et enkelt men genialt skelet, der på bedste vis, forklares af spillets tutorial. Ni gange ni felter skal hver udfyldes med tallene fra et til ni. Det samme tal må dog aldrig gå igen vertikalt, horisontalt eller i samme kvadrat, og derfor kræver det pokkers til forud planlægning, hvis man skal gøre sig nogen forhåbninger om, at få det hele til at passe.
At Sudoko først har fænget mig efter jeg har fået det til PSP, siger mere om udviklerens evner end ethvert andet kompliment, der skal tilfalde teamet bag spillet. Sumo Digital har på forbløffende vis lavet den mest lettilgængelige og glidende forklaring af alle facetterne og strategierne. Enhver PSP-ejer med bare en smule lyst til at fordybe sig i de krævede udregninger, vil i løbet af ganske kort tid have styr på den simple kontrol, samt det mest basale gameplay. Holdet bag spillet har dog villet mere end at lave et Sudoko-spil til alle aldre, og man har derfor også valgt at inkludere en multiplayer, der enten kan spilles ved at lade en maskine gå på omgang, eller over et trådløst netværk med flere maskiner. I modsætning til de fleste andre puzzle-spil, spilles Go! Sudoko dog bedst i singleplayer, hvilket i længden foringer spillets levetid.
Teknisk har konverteringen af noget så enkelt som et spil bestående af tal, været lidt af en mundfuld for en konsol, som ellers indtil videre har levet højt på med sin brillerende grafik. Selv på det letteste niveau kræver Sudoko et stort overblik samt et afstresset mentalt overskud, og der er derfor ikke plads til en vanvittig grafik eller lyd. I stedet for at presse polygongrafik og utrolige effekter ind, hvor det ikke passer, har udvikleren i stedet vist en utrolig afholdenhed fra alskens tekniske lir. Derfor mødes man af afvæbnende farveovergange, præcise menuer med forklaring, samt en musik bestående af langsomme og næsten terapeutiske melodier. Teknisk er her intet, der tilnærmelsesvis anstrenger PSP’ens mange kræfter, men for en sjælden gang skyld er det en god en beslutning.
Selvom Go! Sudoko er af den samme genre som Tetris og PuyoPuyo, er her tale om et væsentligt anderledes spil end de typisk reaktionsbaserede titler, genren plejer at byde på. Faktisk vil man skulle helt tilbage til Marios Picross for at finde et spil, der tilnærmelsesvis gør brug af de samme matematiske evner, men lige netop derfor virker det også desto mere forfriskende. Følelsen af succes ved at få hele regnestykket til at passe er lækkert tilstedeværende, og specielt motiverende er det, når man gang for gang får bedre og bedre styr på de forskellige teknikker.
En decideret highscore-liste, som måles ud fra en kombination af begåede fejl kontra tid, højner konkurrencelysten, og da alle kan være med grundet den lettilgængelige forklaring af reglerne, er der ingen grænser for, hvem der vil være at finde som topscorer. Sudoko er mainstream og Go! Sudoko er fokuseret mainstream til din PSP.