Global Domination er et slags Risk i realtime hvor det gælder om at overtage verdensherredømmet. Spillet så sikkert godt ud på tegnebrættet, men at virkeliggøre det er ikke lykkedes alt for godt for Psygnosis. Spillet har et godt koncept, som burde gøre det revulotionerende, men i stedet er det slået totalt fejl
Global Domination kan spilles på op til flere måder både, som multiplayer og singleplayer, hvor kampagnedelen er den egentlige singelplayerdel, hvor du gennem en række missioner med forskellige mål enten skal forsvare eller angribe bestemte områder på jorden. Når en mission så er fuldført rykker man videre til den næste osv. osv. Global Domination kan herudover spilles via en "Conflict Editor" i tre modes: I første mode, "Global Domination" gælder det om, at erobre hele jorden, i "Death Match" skal man slå en given fjende, og i "Percentage" kæmper man om en hvis procentdel af herredømmet på jorden.
Man har kontrollen over et 3D panel, som viser jordkloden hvorfra alt navigation foregår og aktivt militært isenkram kan ses. Man kan så rotere kloden efter behov og kan ligeledes zoome ind eller ud, grafikken bliver dog en anelse pixeleret hvis du zoomer tæt. Navigationen er rimelig enkel, man har en target cursor, som hele tiden er centreret på skærmen, jorden roterer så alt efter, hvor du trækker cursoren hen, det virker godt og man har hele tiden et rimeligt overblik over hvad der sker. I en kombination mellem cursor og tastatur vælger man så, hvilket område, som skal angribes eller forsvares og hvilke slags militærmaskiner, der skal sendes af sted.
Foruden Global Domination ligner Risk i gameplay har det også en snært af James Bond i stemning, musikken får øjeblikkelig en til at tænke på 007 og ligeledes introen, har et kraftig præg af agentstemning. Samtidig er introen også et af spillets højdepunkter, den er faktisk rigtig god og fuld af fart og spænding.