Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Gigabyte M32UC

Verdens førrste skærm der er bøjet, 4K, 144Hz, 31" og en pris der faktisk ikke er så slem

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Der er et broget og kæmpe marked for computerskærme, særligt fordi at 4K er stadig lidt dyrt, men panelerne er der stor forskel på. I det her tilfælde er det da heller ikke et IPS, men et VA-panel der er brugt for at kunne presse skærmen til 160Hz i OC modus. Personligt er jeg lidt ligeglad.

HQ

VA-paneler er generelt gode, men har ikke samme farvekorrekthed som IPS, hvilket også kan ses på en 93% DCI-P3 farvekorregengivelse. Det er altså lidt i den lave ende i 2022, men måske, måske ikke, en konsekvens af at man stadig bruger VA-paneler i stedet for IPS, men til gengæld er prisen så også omkring 2000 kroner mindre (redaktionel note - kort tid efter denne anmeldelse blev publiceret kunne man få skærmen endnu billigere, 5.090 kroner), nemlig 6.345 kroner. Jeg har svært ved at acceptere at farverne rent teknisk ikke kan være på de facto niveau, men omvendt finder jeg også at en pris på 7500-8500 minimum for en 32" 4K-skærm er idiotisk.

Der bydes på 1ms responstid og en 1500R-bøjning, personligt er jeg mere til dette end 1800R, men det er naturligvis en personlig præference. Der er både HDMI 2.1, og dermed VRR- og ALLM-understøttelse, og salgsmaterialet læner sig kraftigt op af at man også skal bruge skærmen til sin konsol.

Gigabyte M32UC

Som det efterhånden er blevet næsten de facto for Gigabyte, er der en indbygget KVM Switch. Der køres 144Hz standard, og 160Hz i OC mode via Displayport, jeg forstår ikke helt at det ikke kan gøres native når det er et VA-panel.

Dette er en annonce:

OSD softwaren, kaldet OSD Sidekick har faktisk fået en seriøs overhaling, og fremstår nu væsentligt mere brugervenlig og helstøbt end før, men som jeg i andre anmeldelser har påpeget, så er det fedt med temperaturer, brugsprocenter og andet på skærmen, men der er også andre ting som sigtekorn, timere, og sort-udligning og aim-stabilizer der nærmer sig decideret snyd.

Jeg er dog vild med mulighederne for 6-bånds justering af farver og en masse custom profiler, samt autoopdatering. Når det er sagt, så er designet lidt kedeligt, og særligt foden virker billig og plastikagtig, hvorfor ikke bruge den fine metalfod der er på mange af deres andre skærme? Den virker premium og fylder minimalt.

Der er masser af justeringsmuligheder for selve skærmen, der er USB Hub indbygget, to HDMI-porte, men som sædvanligt skår i glæden i form af en ekstern strømforsyning - det burde EU simpelthen forbyde.

Men det store problem er nok selve valget af panel, for godt nok kan der skrues og drejes, men et VA-panel har bare ikke samme smæk på farverne, det virker udvasket og nærmest gråligt, som om der mangler farvemætning når vi sammenligner med andre skærme på kontoret, og det er besynderligt, for Gigabyte har generelt lavet nogle virkelig fede skærme. Til gengæld får man 4K, 144Hz og KVM Switch i et stort 31" format, og det er nok der hvor kompromiset er indgået. Det at bøje et IPS panel er også særdeles problematisk, hvilket nok er årsagen til at man har valgt netop VA panelet i stedet da det synes at være sådan Gigabyte ret konsekvent laver deres skærme, og da det samtdigit kun gør prisen en del lavere forstår man dem jo som sådan godt.

Dette er en annonce:
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Gigabyte M32UC

Gigabyte M32UC

HARDWARE-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Verdens førrste skærm der er bøjet, 4K, 144Hz, 31" og en pris der faktisk ikke er så slem



Indlæser mere indhold