Giana Sisters: Twisted Dreams

Dengang jeg var seks eller syv, havde vi ingen computer i mit hjem. Nu er der seks, hvoraf de fire tilhører mig.

Dengang var computeren en slags mytologisk genstand for mig, og når vi spillede, var det som at træde ind i en helt ny verden. Af den grund plejede jeg at besøge mine naboer, der havde en gammel Amiga 500.

Jeg kan huske at have brugt adskillige sommermorgener på spil som Rick Dangerous, Garfield og selvfølgelig The Great Giana Sisters. Dengang var jeg for ung til at opfange det, men spillet var en klon af Super Mario Bros. En skamløs klon, for nu at sige det mildt. Samme koncept, samme gameplay, utroligt lignende fjender og baner, der stort set var identiske med dem i Nintendos mesterværk. Det japanske selskab reagerede selvfølgelig, og snart blev spillet trukket tilbage fra hylderne. Alligevel formåede det at blive en slags kulttitel for spillerne dengang, der stadig husker det med nostalgi.

Da folkene hos Black Forest Games annoncerede at de arbejdede på et remake af Giana, tænkte jeg straks at de ville lave et spil baseret på "Guldaldersyndromet". Jeg forventede en slags klon af den gamle titel, der lige nøjagtig var ændret nok til at undgå en ny retssag fra Nintendo. Jeg tog fejl. Giana Sisters: Twisted Dreams er et helt nyt spil. Det er en herlig platformer, kort sagt.

Konceptet ligger et godt stykke fra det oprindelige spil. Denne gang har Giana-søstrene meget lidt tilfælles med Mario-brødrene, og langt mere tilfælles med Sonic og mest af alt sidste års Outland.

Din figur kan når som helst skifte mellem to forskellige tilstande, som udviklerne kalder "cute" og "punk". Cute Giana kan snurre og svæve gennem luften. Verden hun bevæger sig i er kendtegnet ved matte farver og sælsomme landskaber. Hendes musik er sød, stille, fuld af ekko. Punk Giana kan til gengæld slå fjenderne med et hurtigt angreb i stil med Sonics. Hendes verden er en ren eksplosion af farver, og musikken er glad rock.

Ved at skfite mellem de to forskellige Gianaer kan du klare forskellige puzzles i spillet. For eksempel er der porte, der åbner for Punk Giana, forhindringer der forsvinder foran Cute Giana. Nogle klipper kan kun forceres af den mere rolige Giana, mens den mere aggressive kan slå vægge i stykker. I nogle tilfælde er det nødvendigt at skifte pige midt i et hop, eller på en heftig tur over platforme i bevægelse.

Og det bringer os til et nøglepunkt i denne titel. Giana Sisters: Twisted Dreams er et svært spil. Der er ingen liv - du kan dø lige så mange gange du vil, og du bliver altid genoplivet nær et checkpoint. I de første baner døde vi en enkelt gang eller to, men allerede på den tredje bane steg antallet af dødsfald eksponentielt, og nåede op på 47 skammelige dødsfald i nærheden af den første verdens slutboss.

I alt er der tre lokationer delt op i 23 baner. Hver bane tager mellem 10 og 15 minutter at nå igennem første gang, så spillets længde er mere end rimelig. Efter hver bane er det muligt at genspille dem i jagten på krystaller, eller for at forsøge at sætte en god tid i Time Attack. Når du først har gennemført, låses der op for to hardcore-spiltyper, en uden checkpoints, og en fuldstændig sindssyg en, hvor du bliver sendt tilbage til starten af allerførste bane, hver gang du dør.

Balancen mellem action og puzzle er næsten perfekt, og spillet har rigeligt med eksempler på kløgtigt banedesign. Nogle hemmelige krystaller er for eksempel gemt steder, som det kræver visse evner at nå, og du vil tage dig selv i at bruge flere timer på at regne ud, hvordan du når steder, der ellers virker fuldstændig utilgængelige. Når det endelig lykkedes, er det virkelig tilfredsstillende.

Det eneste, der ikke overbeviser, er figurdesignet. Det er sjovt at se hvordan fjenderne skifter, hver gang du transformerer din heltinde: monstre i form af underlige dæmoner bliver til plyssede ugler, zombier bliver til riddere og flyvende kranier bliver til søpindsvin. Men hverken monstrene eller selve Giana virker videre originale.

Hvad angår fjenderne er det ofte tilstrækkeligt at hoppe på deres hoveder (eller slå dem med det hurtige angreb), for at slå dem ud af spillet. Med andre ord må man ikke røre fjenderne. Bosserne skal besejres ved at man slår dem tre gange, i stil med bosserne fra Super Mario World.

Endeligt vil jeg sige et par ord om spillets lydside. Ideen om at musikken skifter sammen med figuren er fin, men overordnet virker musikken ret ensformig i mine ører. Den er ikke irriterende (det er trods alt en komposition lavet af Chris Hülsbeck i samarbejde med det svenske metalband Machinae Supremacy), men efter to timer ville jeg gerne høre nogle andre sange end det sædvanlige loop.

Hvis du håbede på, at Giana Sisters: Twisted Dreams var et HD-remake af den gamle Mario-klon, så bliver du skuffet. Til gengæld bliver her budt på et godt platformsspil med mange gode ideer og lidt af en udfordring, så det er bestemt værd at købe. Især til den lave pris.