Ghostbusters

På mange måder var 80'erne et rædselsfuldt årti, og det kan jeg sige med ret stor sikkerhed, for jeg var der trods alt. Derfor har jeg også mere end svært ved, ikke at flække af grin, når 14-årige piger vader byen flad i sejlersko, habitjakker med skulderpuder og pastelblå trøjer. Personligt ønsker jeg mig i hvert fald ikke tilbage til gulerodsbukser eller neon armbånd. Men 80'erne var heldigvis andet og mere end dårlig mode, det var også et årti præget af fremragende musik, og ikke mindst fede film.

Ghostbusters var en af de film, en af de der helt store oplevelser. Det var det i hvert fald i 1984, da jeg var tolv år gammel, og alt der bare lugtede af genfærd, dødsstråler og fremtidsmekanik, var en total besættelse. Når jeg ikke nynnede med på Ray Parker Juniors landeplage, så gik tiden med at spille det rædselsfulde og ekstrem ensformige Commodore 64-spil, ikke fordi jeg nød det, men fordi jeg forestillede mig, at det var meget mere end netop det, der foregik på skærmen.

Nu behøver jeg ikke forestille mig noget længere, og det kan jeg takke amerikanske Terminal Reality for. De har nemlig de seneste to år arbejdet stenhårdt på et Ghostbusters-spil - men det originale koncept var meget anderledes, end hvad de reelt endte op med. Mark Randel, der er firmaets daglige chef, forklarer:

"Da vi oprindelig gik til et møde med Sierra, så var det med en helt anden prototype under armen, et spil i en helt anden genre. Men Sierra, der havde netop afsluttet en stor undersøgelse i filmkoncepter og ikonografi, havde fundet ud af, at Ghostbusters-logoet var det mest genkendte næstefter Coca-Cola. Ghostbusters var stort set universelt genkendt og elsket verden over, så da vi gik i gang med et spil til disse film, var det udfra ideen om, ikke at ødelægge noget."

Og det ser Terminal Reality ikke ud til at have gjort. I hvert fald ligner den spilmæssige udgave, det oprindelige oplæg fra filmen, og selvom dagens demo er skabt til formålet og man som spiller derfor har alt for meget juice i sit Proton-våben, så føles det helt rigtigt, at gå op ad trapperne til New Yorks bibliotek sammen med de virtuelle udgaver af Venkman, Stantz og Spengler. At både Dan Akroyd og Bill Murray også har valgt at skrive manuskriptet, samt indtale stemmerne til Venkman og Stantz, giver lige det ekstra pift af atmosfære. Faktisk så er Ghostbusters-spillet på sin vis den tredje film, bare i spilform, og selvom du ikke spiller en af de oprindelige spøgelsesjægere, så holder spillet fint tråden fra begge film, om end der er skelet mest til den oprindelige Ghostbusters-film. Randal fortæller hvorfor:

"Fans enten hader eller elsker opfølgeren, men alle verden over elsker den oprindelige film, så vi brugte mere fra den film. Men der er masser af dingenoter og ting fra begge film. Ting, som de mest dedikerede fans vil elske."

Og nogle af de ting, som Randal snakker om, er naturligvis brillerne og PKE-måleren, der kan opfange spøgelsessignaler. Med måleren i hånden, leder jeg efter biblioteksspøgelset fra den originale film. Jeg ender min jagt i en kæmpe læsesal, hvor smukke lysekroner, tusindvis af bøger og store egetræsborde, er med til at skabe en fantastisk stemning. Der går dog ikke længe, før den fredelige bibliotekstavshed brydes af bøger og borde, som flyver gennem luften, alt sammen kastet af et spøgelse, udelukkende holdt sammen af gamle bøger. Hurtigt får jeg mit Proton-våben frem og inden længe, har jeg fået brudt den psykiske forbindelse, som genfærdet har med bøgerne, noget der får dem til at falde livløse til jorden. Til gengæld ligner læsesalen en slagmark, men det er heldigvis ikke mit problem.

Jagten går videre gennem det klassiske gamle bibliotek og undervejs leger jeg både med Proton-våbenet, samt en lille anordning kaldet Slime Blower. Som navnet antyder, giver det mig mulighed for at skyde slim ud, og hæfte det fast til stole, lamper og andet godt - omtrent, som hvis du legede med tyggegummi. Desværre skulle den ikke bruges til denne mission, men jeg havde da nogle minutters sjov med den, før spillets Associate Producer Ryan French pænt fik sagt: "Tror du ikke, du skal lede efter spøgelset?".

Og det gjorde jeg så. Gennem flotte rum med bøger, gamle stole, røde gulvtæpper og smukke malerier. Ned gennem mørke kældre, hvor min lygte var det eneste, der lyste vejen op. Længst nede i kælderen stødte jeg på et af de altid nuttede Slimer-monstre, og med lidt nørklen og noget, der mindede om at fiske, fik jeg sammen med min partner, fanget ham i en af filmens velkendte fælder - men ikke før, han havde fået en del ture ind i gulvet og væggene, bare lige for at tage toppen af kampgejsten.

Om Ghostbusters bliver den ultimative spiludgave af en af 80'ernes bedste film, er endnu uvist, men jeg morede mig i hvert fald kosteligt med demoen, og det er aldrig en skidt ting. Terminal Reality har overbevist mig om, at der er potentiale i de gamle spøgelsesjægere.