Ghost Recon 2

Når man taler om kritiske, politiske problemstillinger kommer man ikke uden om Tom Clancy. Manden har efterhånden begået et ikke ubetydeligt antal bestsellere - både det drejer sig om hans egen litteratur, samt spil som bærer hans navn. Ghost Recon 2 er endnu et kapitel i serien, som bringer én i centrum i et af verdens absolutte brandpunkter. Konstant balancerende på en klinge mellem virkelighed og fiktion, som giver historierne et autentisk præg. I den digitale verden, hvor det sjældent er manuskriptforfatterne der er den største post i budgettet, har hans historier været et friskt pust. De fleste har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med kommandosoldaterne fra Rainbow Six eller den snu Sam Fisher fra Splinter Cell. Det er blevet tid til endnu engang at fordybe sig i en kombination af historiefortælling, action og strategi.

Med Ubisoft Shanghai ved roret er PlayStation 2-udgaven et ganske særligt dyr. Det er nemlig Red Storm Entertainment der står for udviklingen til såvel PC som Xbox. Ikke nok med det, så er historieforløbet også anderledes. PlayStation 2 fungerer nemlig som en forløber til Xbox-versionen, og udspiller sin handling cirka fire år før denne. Et sjovt koncept, som øger incitamentet til at eje begge versioner. Ubisoft Shanghai er samtidig et kært bekendtskab på PlayStation 2 - det var nemlig dem, der stod bag udviklingen af de forrygende Splinter Cell titler. I Ghost Recon 2 hvirvles der op omkring frygten for en af tidens største "slyngelstater". Året er 2007. Et overvågningsfly er skudt ned indenfor Nordkoreas grænser. Den politiske kommunikation er gået i hårdknude, og en potentiel sprængladning truer verdensfreden. The Ghosts sendes ind i midten af sprængpunktet - hvad er der reelt sket? Det afsløres hurtigt at der er en tredje part der spiller en betydende rolle, og tid bliver en mangelvare.

Nu kastes man ud i en gang holdarbejde med ryggen mod muren. Dybt inde i fjendeland, vil man udelukkende afhænge af sine sanser i en kamp på liv og død. Et hold på fire - med hver deres specialer - skal sammensættes med henblik på at løse nogle givne objektiver. Begivenhederne følges fra et nyt tredjepersonsperspektiv, som giver et mere overordnet billede af handlingen.

Sammen med en række "set-pieces", samt små opbrud i missionerne, er dette med til at skabe en klart mere cinematisk følelse. Det kan eksempelvis sagtens hænde at man støder på venligtsindede soldater, som kan støtte én i visse opgør. Dette er med til at underbygge konfliktens forløb, og fjerner også lidt af det lidt urealistiske "lone-ranger"-forløb. 12 missioner bygger op mod konfliktens forløsning, selv om den selvfølgelig blusser op igen fire år senere - bare på Xbox denne gang.

Man styrer gruppen ved hjælp af enkle kommandoer via keypadet. Det er væsentligt mere brugbart end sidste omgang, hvor alle kommandoer skulle udstykkes på et separat oversigtskort. Det er tydeligt at erfaringerne fra eksempelvis Rainbow Six er hentet ind i denne del. Modsat dette er et par missioner som skal løses solo; her går vi mere i Splinter Cells fodspor, med lækkert isenkram og intense missioner. Sideløbende med dette forløb har Ubisoft også knyttet sig op på en spændende multiplayerdel. Gamereactor havde ikke muligheden for selv at gå online, men det skulle være muligt at kæmpe med op til 15 kammerater på en række taktiske kort. Overgangen til tredjepersonssynsvinkel fungerer umiddelbart glimrende, og det er lækkert at se soldaterne reagere intelligent på fjendernes ageren. Apropos intelligens, så giver modstanderne faktisk en ganske god kamp selvom man ikke er på nettet. AI’en virker velfungerende - uden at det bliver frustrerende.

Teknisk var der er en række problemer med Ghost Recon på PlayStation 2. Det var en nedgraderet version af PC-udgaven - og det var mere end tydeligt. Grafikken var meget mangelfuld, grænsende til det simple, og gameplayet var skåret helt ind til benet. Heldigvis er det noget som er adresseret denne gang - netop derfor har man valgt et separat udviklingshold til udgaven. Grafisk er det blevet væsentligt bedre. Spillet er bygget op omkring den grafiske motor fra Unreal - med tilhørende grafiske effekter. Der benyttes et ragdoll Havok-system, som er med til at give fysikken et mere realistisk skær.

Samtidig så er der gjort brug af dynamiske lyskilder, hvilket yderligere skærper begivenhederne. Lyden virker indtil videre mere tam - men har da et passende bombastisk soundtrack, som vel efterhånden hører genren til. Det ville være rart med lidt mere udnyttelse af surround sound i et spil som skal spille så meget på sanserne. Vi er dog positive med hvad vi har prøvet, og ser frem til at give det den endelige bedømmelse.