Hvis du er glad for arkaderæs, bør du allerede være godt bekendt med Criterion Games, der både har stået for udviklingen af den fabelagtige Burnout-serie, samt Need for Speed: Most Wanted.
Det kommende Need for Speed: Rivals udvikles dog af den nye udvikler Ghost Games, men nu forlyder det at der ikke er nogen grund til panik, da den nye udvikler har hyret størstedelen af det tidligere Criterion Games-personale.
Faktisk skulle helt op til 60 - 65 personer have forladt Criterion til fordel for Ghost Games, hvilket betyder at førnævnte udvikler nu kun består af 17 personer.
Det er dog ikke noget problem i følge Criterions creative director Alex Ward, for ikke kun er han sikker på at Need for Speed-serien er i gode hænder, han glæder sig også til at får muligheden for at kaste sig over helt nye projekter.
Need for Speed: Rivals skulle være klar til Playstation 3 og Xbox 360 den 19. november.