Gamereactor debatterer: Hvilket spil er den bedste 2'er?

Serie? Generation? Hvad fabler manden om? Et par behjælpelige kommentarer og en ordbogsdefinition senere er jeg frygteligt tilbage med endnu et hjernevridende spørgsmål til jer læsere. Og denne gang skulle der helst ikke være plads til nogen forvirring. Spørgsmålet lyder, i al sin enkelthed: hvilket spil er den bedste 2'er? Du hørte rigtigt. Eller læste, nærmere. Ikke 1'ere, ikke 3'ere, ikke den hundrede syttende fortsættelse i samme serie. Vi er på jagt efter den bedste 2'er, hverken mere eller mindre.

2'ere har ry for at være dårlige. I filmregi er den første efterfølger ofte genstand for spot, hån og sønderrivende kritik. Måske fordi produktionen af den første efterfølger ofte er plaget af tårnhøje forventninger, økonomiske problemer og snævert ambitionsniveau. Der er selvfølgelig undtagelser. Som nu for eksempel The Empire Strikes Back og, øh... andre film. Finn & Jacob, før den ene gik konkurs og den anden blev for grim til fjernsyn, sprang således 2'eren over og gik direkte til Jydekompagniet 3. Begrundelsen? "2'ere bliver altid en fiasko!" Et par kvikke hoveder, uden tvivl.

Hvad angår spil, så er fortsættelsesforbandelsen ikke nødvendigvis den samme. Efterfølgere er en del af strategien, en del af formatet. Antallet af store spilserier uden halvanden million efterfølgere, forgængere, sidespring, udvidelser og andre bastarder kan nærmest tælles på én hånd. Man kan næsten tænke tilbage på 2'eren, den første fortsættelse, med afsavn. Ak ja, dengang det stadig var noget særligt ved at få en efterfølger; før serien eksplodere og blev et svulstigt, grådigt bæst med årlige (gen)udgivelser.

Der er nu også noget helt særligt ved 2'eren. Man glemmer aldrig den anden gang, som man siger. Det er jo her, at der er enestående mulighed for at ændre, justere, evaluere og forbedre det fundament som blev lagt i første omgang. Hvad fungerede godt? Hvad gjorde ikke? Nogen udviklere følger mantraet om at gøre fortsættelsen "bigger, better, more badass", mens andre griber chancen for at bevæge sig i en helt anden retning, om end med fare for at træde ved siden af.

Ligesom sidste gang er spørgsmålet fyldt med grænsetilfælde. Modsat sidste gang har jeg ikke tænkt mig at sætte regler op eller skelne (u)klart mellem "ægte" og "uægte" 2'ere. Det kan jeg alligevel ikke. Jeg stoler på dig, kære, fornuftige læser. Du ved bedst selv, hvad der er en 2'er og hvad der ikke er. Og gør du ikke, ja så skal en af dine flinke medlæsere sikkert gerne påpege det for dig i høflige og sobre vendinger. Men inden du når så langt, så tag lige et kig på hvad jeg mener er blandt de bedste 2'ere, nogensinde.

Age of Empires II

Mange lader til at være begejstret over den kommende genskabning af det originale Age of Empires. Jeg forstår det ikke helt. Er 2'eren ikke et entydigt bedre spil? Blandt min generation er der titler som har brændt sig fast i nethinden på utallige unge mennesker: Heroes 3, Unreal Tournament, Mujaffa-spillet (undskyld), Warcraft 3. I toppen af listen er måske Age of Empires 2, et spil som ikke bare forbedrede næsten samtlige af forgængerens elementer, men som også nærmest fik os til at glemme, at der overhovedet var en 1'er. For pokker, spillet er mindst hundrede år gammelt og der bliver stadig lavet udvidelsespakker til det! Det kan man da kalde en klassiker.

Half-Life 2

Teorierne omkring hvorfor Half-Life 3 aldrig så (ser?) dagens lys er ligesom rumper: alle har en. I forlængelse af denne sammenligning: min er bedre end jeres. For mig var Half-Life 2 ikke bare et mesterværk i spildesign, en milepæl i interaktiv fortælleteknik, bla, bla, bla... Det var i lige så høj grad, måske højere endnu, et teknologisk fremskridt som dels fremmede, dels affødte Steam, Source og det enorme brugerfællesskab som fulgte sidenhen. Den dag vi ser Half-Life 3, er den dag hvor Gaben bliver vækket fra sin årelange søvn og Valve igen står klar til at revolutionere på så mange fronter. Jeg holder ikke vejret.

Fallout II

Det originale Fallout scorer usandsynligt mange point for at skabe en verden som er både omfangs- og detaljerig - og som selv efter adskillige udgivelser stadig virker frisk og uudforsket. I min barndom var spørgsmålet om det første Fallout lidt af et mysterium. 2'eren var gerne at finde på en fjern hylde i en elektronikbutik, men originalen var ingen steder at finde. Således spillede jeg altså Fallout 2 længe før, at jeg fik grabberne i 1'eren. Først da forstod jeg hvor mange livsforbedrende ændringer som 2'eren havde bragt med sig. Vigtigere endnu, så indså jeg hvor dygtigt forfatterne havde formået at bygge videre på originalens historie, verden og tematikker. Nogen vil mene at det gik for meget op i fis og ballade, men for mig er Fallout 2 stadig noget helt særligt.