Dansk
Gamereactor
nyheder
Pokémon Sword/Shield

Game Freak stopper med at opdatere Pokémon Sword/Shield med nye begivenheder til november

Pokémon Scarlet/Violet tager over, og det får konsekvenser for det tidligere spil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Pokémon Scarlet/Violet udkommer om en god måneds tid, den 18. november. Det betyder også, at Game Freak skruer ned for supporten af Pokémon Sword/Shield, en titel de ellers løbende har føjet nye begivenheder og udvidelser til siden lanceringen tilbage i november 2019.

Pokémon-siden Serebii.net skriver, at en sidste Wild Area News-opdatering vil lanceres den 1. november. Her introduceres et par sjældne Pokémon, inklusiv en Gigantamax Snorlax. Herfter kommer der ikke flere begivenheder i denne spildel.

Også spildelen Battle Stadium begynder at lukke ned. Efter den 1. november vil der ikke længere være flere onlinekonkurrencer, og resultater af den rangerede sæson vil derfor heller ikke fremgå af Pokemon Home-menuen.

Spillets øvrige onlinefunktioner såsom trænerkampe og bytte af Pokémon vil dog stadig være tilgængelige.

Pokémon Sword/Shield

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold