Galleon

Selve fødslen af Galleon er en helt lille historie i sig selv. En historie om et storslået, ambitiøst værk som skulle sætte sig på tronen over action-adventures. Men samtidig en historie om dårlig planlægning, en manglende rød tråd og mange års hektisk ud-vikling. Titlen blev af det meste af pressen stemplet som afgået med døden, men skuden dukkede pludselig op i horisonten og er nu endelig kommet i havn. Udviklin-gen er blevet foretaget af Confounding Factor, som er ledet af Toby Gard - manden som vel nok satte gang i genren med hans forrygende Tomb Raider. Holdet har i he-le perioden haft alle deres æg i denne ene kurv, og det er ikke ligefrem det mest overbevisende CV, som de kan vise frem. Galleon oser af et hav af originale og spændende ideer, ideer som ville være banebrydende, da de første gang blev ud-tænkt. Desværre har genren i mellemtiden været i en rivende udvikling, og der er lang vej til tronen.

I Galleon styrer man som udgangspunkt den dristige kaptajn Rhama Sabrier. I star-ten bliver han kaldet til øen Akbah, hvor en berømt healer ønsker hans hjælp. Det viser sig at være et mystisk skib, som han skal undersøge. Her finder Rhama nøglen til stor magt og rigdom, og i fællesskab med healeren planlægges en ekspedition. Der går naturligvis ikke længe inden spillets store skurk træder ind på scenen, og i et fyrværkeri af ild, forræderi og død falder alle oprindelige planer til jorden. I skikkelse af Rhama drager man nu ud på en storslået jagt efter skurken. En jagt der fører os forbi seks kæmpe eksotiske øer, og som giver os nye allierede og fjender.

Det er tydeligt at styringen af vores hovedperson er der hvor der virkelig er blevet brugt krudt. Tilsyneladende har holdet foretaget en større brainstorm, og så er de elles begyndt at udvikle. Rhama følges fra en tredjepersonssynsvinkel, men modsat andre spil i genren styrer man ikke ham, derimod styrer man kameraet. Bag denne lille finurlighed ligger en ganske glimrende idé. Galleon er nemlig fyldt med snævre planker og broer, som skal forceres på kryds og tværs af afgrunde. Her kan man ganske behændigt låse kameraet på den anden side og herefter løbe over i fuldt fir-spring, mens gutten selv holder balancen. Rhama er uhyre atletisk, han kan springe såvel langt som højt, kravle gennem snævre åbninger og forcere vægge som en an-den prins af Persien.

Faktisk må netop Prince of Persia have givet drengene hos Confounding Factor grå hår i hovedet. Der er flere tydelige sammenfald - det episke eventyr, den superatleti-ske helt og sågar assisterende AI-spillere. Sætter man nøgternt de to titler over for hinanden, så kan man hurtigt konstatere at Ubisofts perle har det tungeste lod på vægtskålen. Selv om styringen i Galleon har sine højdepunkter, så er der alligevel områder hvor den føles ufærdig. Kontrollen når man hænger fra et loft er dybt forvir-rende, man kan ikke rigtig bevæge synsvinklen vertikalt og endelig er vores helt til tider for akrobatisk. Står man eksempelvis på en afsats og kommer lidt for langt frem, for efterfølgende at trække tilbage i joysticket, ja så laver Rhama en baglæns salto-mortale. Kampsystemet er dog generelt glimrende og væver en række combos ind, som giver god afveksling.

Den umiddelbare sammenligning på den grafiske kant ender også klart i prinsens favør. Detaljegraden i Galleon er langt mindre, både i antallet af polygoner som i ud-førelsen af teksturer. Dertil så er områderne ikke nær så levende, som det var tilfæl-det i Prince of Persia. Med det sagt, så er landskaberne i Galleon ofte uhyre store, med en meget lækker draw-distance. Det er ganske imponerende så flydende det går, når man bevæger sig rundt. Dertil har alle figurerne nogle ganske særegne be-vægelser, som giver dem en masse personlighed. Hele tegnestilen har en lidt naiv tegnefilmsstil, der dog er fyldt med små lækre detaljer. Lyden er med til at holde det fængende eventyr kørende. Små lette musikstykker blandes med en yderst professi-onel dialog - en dialog som glimrende assisteres af gestikuleringer af figurerne. Gal-leon har tabt meget af det ambitiøse pust, som det stævnede ud med. Det befinder sig nu midt i et oprørsk hav, hvor større og mere drabelige modstandere allerede skvulper rundt. Dets unikke stil redder det dog relativt helskindet i land, og har man allerede gennemført Prince of Persia, så er der her mere af samme herlige skuffe.