Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Roccat Syn Pro Air

Roccats nye headset vidner om nye tider hos producenten, men de er ikke helt i mål - endnu.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Idet man samler Roccats seneste flagskib op, Syn Pro Air, op, så er det ret tydeligt at mærke, at har tilgået hele designopgaven på anderledes vis end størstedelen af deres konkurrenter. Jo, der er stadig tale om plastik, om to kopper med en skinne beklædt med kanvas og memoryfoam, så selve formatet er det samme, men der er bare noget ved sammensætningen der gør at headsettet føles... ja, dyrere.

HQ

Under det transparente plastiklag på hver kop er der en afart honeycomb-struktur, hvorfra RGB-belysningen kan skinne igennem, på hver af kopperne er der desuden et tykt lag memoryfoam dækket af en ret nubret form for kanvas, der næsten føles rug, lidt ligesom det som Bang & Olufsen bruger. Volumen justeres via et hjul, i stedet for knapper, der er sågar et andet hjul der udelukkende monitorerer udadgående mikrofonlyd, men hvor brugbart det egentlig er på et gaming-headset er umiddelbart svært at sige. Boomer-mikrofonen sænkes for at aktivere, og selvom den ikke er lige så tyk som på et EPOS-headset, så er kvalitetsfølelsen øjeblikkelig.

Roccat Syn Pro Air

I det hele taget er det udsøgt konstrueret, det her headset, og får konkurrerende modeller til at fremstå, ja direkte kedeligt. Når det så er sagt, så er der naturligvis ankepunkter. Alle på redaktionen foretrækker et elastisk bånd i toppen, men her er der kun memoryfoam-beklædning på undersiden af skinnen. Det er ikke direkte ubehageligt, men stødten er ikke lige så afbalanceret som på et Steelseries Arctis Pro Wireless, eksempelvis. Dog er det lækkert, fleksibelt, og vejer 390 gram. Det er ret tungt, men det mærkes faktisk ikke.

Du opretter forbindelse igennem den dertilhørende 2.4GHz dongle, og selvom nogle andre anmeldelser har noteret enten kvalitetsfald eller direkte udfald af det trådløse signal, så er vi ikke iblandt dem. Vi plejer som regel at vandre fra det ene hjørne af vores store kontorareal til det andet, som i hvert fald er 15 meter, og det var muligt at bibeholde signalet hele vejen. Derudover fik vi også cirka 25 timers batterilevetid på én opladning, og vi brugte også deres Rapid Charging-teknologi til at få et par timers brug ud af bare 15 minutters opladning.

Dette er en annonce:

Så langt, så godt. Solid konstrueret, fin batterilevetid og signalstyrke, så what's not to like? Jo, først og fremmest er der det faktum, at du så absolut skal bruge den dertilhørende dongle for at bruge headsettet overhovedet. Der er slet ikke en trådet funktion, så selvom du lader via det inkluderede USB-kabel, så skal donglen sidde i altid. Det virker som en lidt bagvendt beslutning, særligt når nu mange har det med at skifte lidt alt efter batteritilstanden, og måske har selvsamme forbrugere ikke hele to USB-porte at ofre til bare headsettet.

Og så er der Neon, den helt nye software, som snart skal bruges til alle Roccat-produkter, men lige nu, så vidt vi kan se, kun bruges til Syn Pro Air. Den er flot, tag ikke fejl af det, og her kan du eksempelvis lege lidt med Aimo RGB-belysningen på kopperne, og lave EQ-indstillinger. Men den her tjeneste er i beta, og det kan mærkes. Eksempelvis kan vi, igen så vidt vi kan se, ikke vælge imellem eksisterende EQ presets, heller ej få vores valg gemt, så vi let kan vælge dem igen. Der er en række eksempler, men lad det være sikkert og vist, at Neon lige nu mest af alt er "flashy", men ikke synderligt funktionel.

Roccat Syn Pro Air

Der er dog gode nyheder at spore andetsteds, såsom med mikrofonen. Den er faktisk aftagelig, en sjældenhed blandt flipmikrofoner. Den er også ret god, og dens omnidirektionelle støjreducerende design virker til dels ret effektivt. Jo, der findes bedre mikrofoner derude, blandt andet hos Razer og førnvænte EPOS, men den er relativt tydelig, og takket være en virkelig forståelig mute-mekanisme, så er den let at forstå og bruge også.

Dette er en annonce:

Sidst men ikke mindst, så lyder Syn Pro Air også ganske fint. Det er netop sådan en "fikst uden at være prangende" situation, da der, igen, så sandelig findes headsets med et bredere og mere dynamisk lydlandskab end disse. Der er 3D-lydteknologi her, som forsøger at placere lyden fysisk i spillet, og dermed giver den mere dimension. Det fungerer som sådan fint, men det afhænger utrolig meget af det konkrete scenarier, hvor Roccat selv vælger at fokusere meget på når fjendtlige spillere i skydespil bevæger sig over dig, eller under dig. Det er også multiplayer-skydespil der er i fokus med deres Superhuman Hearing, der forstærker særligt fodtrin, så du bedre kan orientere dig, men meget af det her er altså marketingssnak.

Det korte og det lange er, at Syn Pro Air lyder relativt realistisk, har brede favntag og vil levere en tilfredsstillende oplevelse til de fleste hverdagssituationer. Det er dog konstruktionen der imponerer, og selve udseendet som mange vil falde for. På mange måder er Roccats Neon software en god analogi for hele pakken - indtil videre ser det bare skide flot ud, så mangler vi bare funktionalitet der skiller sig ud fra mængden.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold