Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Samsung Galaxy Book 15"

Den billigere Book er en fin investering, hvis du er villig til at gå på kompromis.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom Samsung mildest talt har lanceret nogle glimrende smartphones i det markedssegment de fleste kalder "mid-range" i løbet af de seneste par år, heriblandt den fantastiske S20 FE, så mener de tydeligvis at selvsamme strategi kan benyttes i andre produktkategorier. Netop nu er der blevet lanceret en "FE"-udgave af den også ret storslåede Galaxy Tab, og blandt de nye Galaxy Books er der også en lidt mere skrabet, men ultimativt billigere, model.

Den hedder "bare" Samsung Galaxy Book. Ja, det gør den næsten umulig at søge efter på nettet, da Google selv placerer et "Pro", eller sågar et "Pro 360" i slutningen, men navigerer man forbi Samsungs hjemmeside, så er det ret tydeligt, at der er adskillige udgaver af denne standardiserede Galaxy Book. Og du får sågar ret meget for pengene her. For noget der ligner 6500 kroner får du et 15.6 panel, en Intel i5-1135G7 processor, 16GB RAM, 128GB plads med en tom SSD-plads med relativt let adgang og en tilforladelig mængde porte.

Samsung Galaxy Book 15
Dette er en annonce:

Det er altså en mere budgetvenlig måde at få adgang til Samsungs efterhånden ret sprudlende line-up af software, som inkluderer delt galleri, noter og meget mere. Derudover har vi allerede slået fast, at programmer som Update og Studio godt nok kan ligne såkaldt "bloat" ved første øjekast, men faktisk tilføjer ekstra, brugbar funktionalitet - specielt hvis man i forvejen er investeret i Samsung-økosystemet.

Der er dog ofringer, det er vigtigt at slå fast. Hele chassiset er ikke aluminium, men en afart nubret plastik, der gør arbejdet, men øjeblikkeligt føles billigt. Tastaturet er ikke Samsungs nye taktile, responsive taster, men er en kende for bløde i det. Panelet er ikke AMOLED, men et 1080p mat panel, der rammer omtrent 300 NITS lysstyrke. Hele pakken er mere Chromebook end et budgetvenligt flagskib.

Men det vigtigste er her stadig. Panelet er større end på konkurrenterne i det her prisleje, og det til trods vejer den bare halvandet kilo, og er 15.4 millimeter tyk. Den er ret så transportabel i det hele taget, og takket været det solide udvalg af porte, så kan det her sagtens være en gedigen arbejdsstation på farten.

Samsung Galaxy Book 15
Dette er en annonce:

Det der dog skuffede var batterilevetiden. Vores testenhed kom, som sagt, med en i5-1137G7, altså ikke den mere tørstige i7'er, men alligevel formåede vi kun at klemme cirka seks timers blandet brug ud. Jo, den oplader med en glimrende USB-C lader, der er præcis den samme som ovre hos Galaxy Book Pro og Pro 360. Men nu hvor vi er ved Pro 360 formåede vi, med samme processor, at ramme noget der ligner 10 timers brug på én opladning.

Stadig er Samsungs aggressive prissætning ultimativt det der redder Samsung Galaxy Book, for selv den mest basale Dell XPS 15 vil stå dig i mindst tre gange så meget. Det er derfor ret let anbefale særligt 15 tommeren til dem der vil have et større panel end den endnu billigere Samsung Galaxy Book Go, men ikke er helt parat til at betale mindst 12.000 for en stor udgave af topmodellerne. Jo, vi havde da ønsket os bedre batterilevetid, og måske og et chassis i aluminium, men ofringerne her er ultimativt forståelige.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold