Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Google Pixel Buds A

Googles billige in-ears et simpelthen de bedste til prisen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Lad os lige starte med at slå fast, at grundet Googles ærligt talt forvirrende lanceringsstrategi, så er dette første gang vi stifter bekendtskab med deres earbuds her på redaktionen. Derfor er det værd lige at pointere, at Buds A er en afart budgetversion af de dyrere Pixel Buds, som konkurrere mere direkte imod AirPods Pro, Jabra Elite 85T og alt det andet revl og krat der lanceres hvert eneste år.

HQ

Derfor er det samtidig overraskende at kunne sidde her og sige med al ro i stemmen, at Googles Pixel Buds A, der kan importeres herhjemme for cirka 650 kroner, og som fås andetsteds for $99,99, vitterligt er det sæt in-ears jeg fremadrettet vil anbefale til enhver, der leder efter et par, uanset pris. De er vitterligt mesterligt sat sammen.

Google Pixel Buds A
Google Pixel Buds AGoogle Pixel Buds A

Nå, hvorfor så? Jo, det starter med den måde Google har designet selve hardwaren. Vi føler ikke at Google får nok ros for deres alsidige, taktile og brugervenlige hardware-design, lige fra den stofbeklædte Nest Audio til den lækre Pixel 5 (som vi stadig prøver at få anmeldt), men fra du samler Buds A op, så er det, som MrMobile siger; "et taktilt grand slam". Den hvide overflade er nubret, nærmest som et æg, og LED'en er lettere svag i bedste Google-stil. Det er nu ikke fordi at den fysiske fornemmelse er synderligt afgørende for brugsoplevelsen, men det er nu alligevel et plus, at Buds A føles bedre at bruge end alle andre modeller på markedet.

Dette er en annonce:

Ikke bare det, selve enhederne har små geniale firnuligheder også. Ligesom på Buds er Buds A udstyret med en lille gummifinne, der gør at du kan skrue dem på plads i ørene. Det betyder at du ikke behøver at bekymre dig om at din ørekanal gradvist presser enhederne ud, og du kan let løbe med dem, eller bare bruge dem i lang tid uden at det føles ubehageligt, mest af alt fordi du ikke konstant behøver at justere og presse.

Der er en simpel touch-overflade, der giver adgang til alle de forventede features, men ligesom det så ofte er med Google, så føles det bare mere tilfredsstillende at bruge den overflade her. Det har primært noget at gøre med hvor stort det touch-sensitive areal er på hver enhed. Det er lige præcist lidt mindre end andetsteds, som betyder at du let kan pille ved dem uden at du tilfældigvis passer, spoler eller skipper.

Google Pixel Buds A
Google Pixel Buds A
Dette er en annonce:

Og så er der Google Assistent-funktionaliteten, og lad os da starte med at slå fast, at jo, vi ved godt at du kan bruge Google Assistenten på andre in-ears, men igen, med fare for at gentage, så er det her så legende let, og så effektivt, at man snydes til at bruge den oftere. Ved at holde fingeren på den ene enhed har du fuldt ud adgang til hele suiten, som betyder at du kan spørge om vejret, få læst dine kalenderbegivenheder op eller sågar bare få serveret den seneste radioavis. Det fungerer simpelthen så upåklageligt, at det ændrer den måde du agere på.

Google har desuden formået at designe nogle lyde, der på en gnidningsfri og direkte rar måde noterer notifikationer, og giver dig mulighed for at respondere. Efter et par gange er det et blidt "klonk", der indikerer om at nu kan du svare på en SMS eksempelvis, og man kan let føre hele samtaler sådan her, uden nogensinde at tage sin telefon op af lommen. Integrationen er bare dybere end med andre in-ears. Det kan man allerede spotte i notifikationsmenuen i Android, hvor særlig UI-elementer giver dig et let overblik over batterilevetid, signalstyrke og alt derimellem.

Så er der lyden. Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er aktiv støjreduktion her, men takket være et solidt segl, så føles de fastmonterede og støj udefra isoleres ret effektivt på passiv vis. Det er dog vigtigt at pointere, at lyden på alle måde er overraskende til prisen. Selvfølgelig finder du mere helstøbt bas hos eksempelvis Bose, eller Bowers & Wilkins, men i forhold til klarhed, separation af lydniveauer og instrumenter og dybde, så kan Google Pixel Buds A alt det du gerne vil have, og sågar mere til.

Google Pixel Buds A

Og der er et és i ærmet, og det er mikrofonkvalitet. Både når du taler til Google Assistent, og når du taler med andre, så sikrer to beamforming-mikrofoner i hver enhed at du går krystalklart igennem. Vi foretog adskillige tests igennem de sidste par uger, og hver eneste gang gik Pixel Buds A klarere igennem end nogen andre, og Bluetooth-rækkevidden er desuden direkte fantastisk.

Du ofrer ikke engang IP-certificering, da Pixel Buds A har en IPX4-godkendelse. Du går glip af Qi-opladning, og det er ærgerligt, men det er stort set eneste anke, og til en pris der oftest er en halvering af de fleste konkurrenter, så er det svært ikke at sige til stort set alle med en Android-telefon; "smid hvad du har i indkøbskurven, og køb Pixel Buds A i stedet". Hvorfor Google valgte ikke at lancere dem herhjemme er... ja, noget nær uforståeligt. De er geniale, bare køb dem.

10 Gamereactor Danmark
10 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold