Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Crucial P5 NVMe SSD

Crucials billige NVMe er slet ikke dårlig.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Selvom PCie 4.0-drev har været på markedet i nogle år, så er de stadig dyre, og kun få modeller kommer helt op og køre dobbelt hastighed. Og det er til en væsentligt højere pris for det meste. Nogle af disse drev med 5000 MB/s hastighed er næsten samme pris som PCIe 3.0-drev.

HQ

Og her kommer Crucials billigere P5 NVMe-drev, og lad os så lige kigge på hvad der tilbydes. Der bruges 96L TLC NAND Flash, og deres egen sekskernede controller chip med dobbelt Cortex R5 CPU og otte kanaler. Ingen Phison her. Selvom den er billig har den stadig 1GB LPDDR4 RAM (på de to store modeller) og er fastslået til 500.000 IOPS, og står til at kunne håndtere 1200 TB data skrevet. Der er også LDPC Error Correction Code til at beskytte dine 32 plader med hver. Og når vi snakker om det, så er priserne som følger lige nu:


  • 396 kroner for 250 GB

  • 542 kroner for 500 GB

  • 1020 kroner for 1 TB

  • 2334 kroner for 2TB

Det er klart at 1TB-versionen er det bedste køb. Desværre med den måde NVMe-drev fungerer på, så bør man altid købe det største drev hvis muligt. Der bliver lovet 3400 MB/s læsehastighed, og 3000 MB/s skrivehastighed. Der er desuden fem års garanti, og ligesom de fleste SSD-drev er der 256-bit fulddrevskryptering i selve hardwaren. Ja tak.

Crucial P5 NVMe SSD
Dette er en annonce:

Software findes på producentens hjemmeside, den er nem og enkel at bruge, og en af tingene hedder Momentum Cache, der kombinerer dit system med en lille smule af dine RAM, og det giver væsentligt bedre performance (altså starthastighed på tingene), og skulle også reducere slitage på drevet. Ikke dårligt, og noget andre gerne måtte gøre også. Det er dybest set bare caching af data, men det virker.

Skal man have flyttet data, så kan man få gratis Acronis software også med, der kan klone det hele over når man går igennem en ekstremt pædagogisk step-by-step guide på Crucials hjemmeside

Testplatformen var et x570-bundkort med Ryzen 9 5900X CPU og 16GB CL19 DDR4 4400MHz RAM.

Jeg prøvede både i CrystaldiskMark og AS SSD (der ret konsekvent giver lavere score end CrystalDisk, da de ikke kører på samme måde og datasæt), samt et par andre mindre programmer, og ramte 3550 MB/s i ren læsehastighed. Skrivehastigheden var ikke helt oppe og ramme, 2562 MB/s blev det til, men det er stadig flot. Bruger man Momentum Cache, så er resultatet ret imponerende, 9330 MB/s læsehastighed, og 8504 MB/s i skrivehastighed - igen, det er kunstigt og egentlig snyd, men giver en god indikation om det boost det kan give dine mest bruge programmer, men det krævede dog flere gentagelser at få den hastighed, hvilket indikerer at det virker bedst/mest med den samme data der bruges hele tiden, så tallene er meget imponernede, mere end hvad et U-boosted PCIe 4.0-drev kan præstere, men eftersom at det kun er med data der bliver brugt lige nu, så vil du aldrig se samme hastighed når du eksempelvis overfører data mellem to drev.

Dette er en annonce:
Crucial P5 NVMe SSD

Jeg har læst en del nyheder omkring at dette drev skulle blive særdeles varmt, og det kan jeg på ingen måde genkende. Bevares, sammenlignet med et dyrt PCIe 4.0-drev, der kommer med sin egen dedikerede køler bliver det lidt mere varmt, men nu har jeg gennemgået data på fire forskellige drev jeg har haft i maskinen, og generelt har dem med egen dedikeret køler fra fabrikken, worst case, 46 grader ved fuld hammer, og 33 i idle - NVMe kan i øvrigt godt lide at være varm når der skal præsteres, hvorimod P5 må tage til takke med den køleplade der kommer med bundkortet, og her var minimumstemperaturen 46, hvor den enkelte gange ramte 55 grader, og lå på 52 grader i gennemsnit. Lidt varmt, men ikke kritisk. Det er dog vigtigt at notere sig at controlleren bliver en del varmere end selve cellerne. Jeg vil dog mene at man uanset hvad bør bruge den køleplade der er over M.2-drevet på sit bundkort, for uden bliver både drevet og særligt controlleren helt klart meget varm, og hvis det er hvad andre har lagt til grund, så forstår jeg det godt, men NVMe-drev skal altså lige som alt andet køles korrekt for at fungere optimalt, da man ellers vil begynde at opleve thermal throttle omkring 70 grader.

Der er rigtig mange alternativer på markedet lige nu - men P5 bør absolut være en af de første du kigger på. Grundet flukturerende priser er der dog ingen garanti for at du får den bedste handel, men priserne er absolut ikke slemme.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold