Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Corsair Virtuoso RGB Wireless

Det kører for Corsair for tiden, så kan dette luksuriøse nye headset følge med? Vi anmelder...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Hvis du har fulgt med i Gamereactors hardware-anmeldelser fra de sidste seks måneders tid, så har du måske lagt mærke til, at vi har haft mange rosende ord til overs for særligt Corsair, der for alvor har lagt strategien om det seneste år. Vi har rost det lækre K57 RGB Wireless, anbefalet IronClaw Wireless og delt komplimenter ud til HS70SE.

HQ

Disse produkter har alle været designet med samme mission for øje, at give en solid brugeroplevelse til en billigere penge end eksempelvis Razer og Steelseries kan gøre det, og som vores anmeldelser af disse viser, så er det stort set lykkedes, og mere til.

Netop derfor var vi ganske begejstrede for nylig da Corsair så sendte os et produkt der ærlig talt ikke kan placeres i den samme skuffe. Virtuoso RGB Wireless hedder det nye headset, og det er ment som et teknologisk flagskib, snarere end noget hvor pengebesparelsen er den største nyhed.

Corsair Virtuoso RGB Wireless

Virtuoso er ment som en luksusmodel, det kan man mærke fra det sekund man pakker headsettet ud. Den nye Slipstream dongle er i højere kvalitet end hvad man normalt ser, de lækre blanke ydersider af kopperne lyser op med Corsair-logoet og knapperne på siderne føles taktile og responsive. Selve bøjlen, samt kopperne er godt beklædt med memoryfoam der sikrer skyhøj komfort, og metalhængslerne på siden er lette at indstille, og er udført i solid kvalitet. Den hvide version vi har testet er med andre ord et af de pæneste gaming headsets vi har haft forbi Gamereactor-kontoret de sidste par år. Ikke at det siger så meget. Det lader med USB-C, tak for det, og en enkel switch på den side skifter imellem kablet og trådløs tilstand.

Dette er en annonce:

Dog støder vi her på den første lille anke, nemlig at den ikke slutter helt om hovedet. Selvom mængden er memoryfoam burde tillade en behagelig men stram pasform, så vipper den ene halvdel af kopperne let ud, og forhindrer en komplet omslutning omkring øret. Det er i sandhed ærgerligt, og noget man som forbruger bør forvente af en flagskibsmodel.

Det hele er dog både simpelt og elegant, og ligeledes imponerer den aftagelige mikrofon. Vi fortrækker stadig en mikrofon der selv glider ind og ud af den ene kop, men en aftagelig udgave af i det mindste bedre end en der skal slås ned. Den er 9.5mm og omnidirektionel, og leverede krystalklar tale, selv langt væk fra donglen, som skyldes den nye Slipstream-teknologi. Desuden har den en lækker lille LED-ring i spidsen, der indikerer om du har mute af eller på - smart.

Når man tager Virtuoso på, så kan man for alvor mærke at Corsair har skruet op for budget og pris, og leverer noget ud over det sædvanlige. De fede 50 millimeter neodynmium drivere leverer helstøbt og solide lydlandskaber, der kan blæse knolden af hvis du først giver den gas. Det skyldes mest af alt at Corsair har tilgået udviklingen som et audiofilt headset, snarere end noget specifikt til gaming. Det har resulteret i tilføjelsen af et frekvensspektrum på 20Hz-40.000Hz, som er dobbelt så stort som på typiske andre modeller. Desuden er der både 7.1 surround når den er tilsluttet via USB, og mulighed for afspilning af lækker 24 BIT/96kHz-lyd.

Corsair Virtuoso RGB Wireless
Dette er en annonce:

Vælger du dog at benytte en trådløs forbindelse er der flere gode nyheder. Donglen er lige glad med hvorhenne den sættes i, og kan bruges på Xbox One, PS4 og sågar Switch (med lidt teknisk fiksfakseri). Den er desuden af Slipstream-mærkatet, som betyder længere rækkevidde, og en klarere lyd både ind og ud lang fra senderen. Vi testede det her på kontoret, og fandt ud af at forbindelsen flimrede ved cirka otte meter, hvor et Razer Thresher kun kunne klare halvdelen. Dog er det ikke det store problem generelt, så hvor meget det kommer den almene bruger til gavn er svært at sige.

Vi klemte omkring 16 timers brug ud af én opladning af Virtuoso, som er relativt begrænset må vi indrømme, og ikke bare det, Corsair kræver stadig at du ligger det fra dig for at lade det op, eller kabler det med det medfølgende USB-C-kabel. Det er som sådan fint nok, men er man eksempelvis konsolejer, så ville det være at foretrække at der var en smartere måde at lade op på, eksempelvis via en stander eller et udskifteligt batteri, som Steelseries fortsat benytter sig af.

Selve headsetttet står til cirka $179, som er en del billigere end et Razer Nari Ultimate, og meget billigere end Steelseries Arcits Pro Wireless. Faktisk, til trods for åbningen af denne tekst, lægger Corsair sig stadig under konkurrenternes tilsvarende produkter uden at man mangler noget stort.

Vi havde dog ønsket at se en smartere måde at oplade på, en lidt længere batterilevetid og en mere omsluttede pasform, men når man nu sparer en del, så må dette siges at være endnu et af de produkter, hvor Corsair har læst markedet korrekt, og udgiver produkter der sætter konkurrencen til vægs.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold