Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Gigabyte Aorus Geforce RTX 2070 Xtreme 8G

Skal man skifte fra GTX 1070 til et RTX 2070? Aorus har taget RTX 2070 til kanten, men det koster.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det store spørgsmål melder sig ved hver ny generation af grafikkort (og nogle gange CPU'er) - nemlig spørgsmålet; "skal jeg skifte?", "Er det nu der skal opgraderes?", og "skal det være samme type kort (XX60, XX80, måske en TI model?)" Det er ikke umiddelbart let at finde ud af præcis hvilken strategi man bør benytte når ny teknologi introduceres. Vi har dog, i forbindelse med denne anmeldelse, taget udgangspunkt i skiftet fra et GTX 1070-baseret system og til RTX-serien, som Nvidia så febrilsk forsøger at sælge os. Spørgsmålene er mange, og især prisstruktur og opdateringer er for tiden et stort kaos.

HQ

RTX 2070 er ikke længere det billigste grafikkort der understøtter Ray Tracing, men det er nok der man skal op hvis at det skal være rigtigt sjovt. Vi ved endnu ikke hvad det gør med vores framerate, om der reelt er den store forskel på native og patchet Ray Tracing. Udvalget er jo desværre stadig stort set ikkeeksisterende, og om det er så visuelt meget bedre over en bred kam at man bare er nødt til at have det, men det er jo ikke hardwareproducenternes skyld.

Så det man køber er reelt set fremtidssikring, sådan da, og lidt til.

For et element der tit er overset ved de nye RTX-kort er deres evne til at lavere klippestabil ydelse, og ikke mindst tredjepartsfabrikanternes evne til at lave kort der køler virkelig godt, og ikke larmer for meget. Hvis man som jeg har en opsætning hvor der bruges højttalere og ikke headset bliver larmen pludselig en ret afgørende faktor for valg af grafikkort. Og Med RTX-serien - også prisen.

Gigabyte Aorus Geforce RTX 2070 Xtreme 8G
Dette er en annonce:

Men lad os starte med hvad Aorus har gjort ved kortet.

Der er brugt Aorus' eget Windforce-kølingsystem med 3x 100mm blæsere, hvoraf den midterste er nedsænket og spinner den modsatte vej. Selve armene på blæseren er dog noget tynde og har et yderst begrænset overfladeareal, og det må betvivles hvor effektivt den reel fungerer i forhold til de to andre, så ud fra vores termiske målinger at dømme, kom kortet aldrig over 65 grader, uanset hvor ond en belastning det blev udsat for. Det er meget imponerende, og vel under de maksimalt 75 grader der bruges som tommelfingerregel. Det betyder også at man skal forvente at kortet kører ekstremt stabilt i hele sin levetid, og samtidig at det har potentiale for yderligere overclocking - om end ikke meget.

Selve køleprofilen er monteret direkte på processoren, og der er endda blevet plads til ekstra køleribber til VRAM og transistorerne.

Herudover har man valgt at fjerne SLI - det er Nvidias beslutning - men det giver ikke megen mening. For de fleste gamere vil det ikke betyde det store, men folk der kan lide SLI-systemet eller er afhængige af det i forbindelse med arbejdsstationer kan nu være tvunget over til AMD, men måske Nvidia bare håber at de vil købe et større og kraftigere kort? Det synes at være det sidste der gør sig gældende.

Dette er en annonce:

Det hele er monteret på en solid plade, der så igen har en stort sort metalplade, hvilket også er praktisk når kortet skal monteres.

Gigabyte siger ikke selv hvor tungt kortet er, men der hører en justerbar afstiver med magnetiske fødder med der skal fungere som bærende støtte for kortet - så tungt er det. Det er dog kun lidt over et kilo, men det er ganske enkelte ikke fæstnet nok i beslaget til at det er nok. Det ser dumt ud, men det virker, og pinden der holder er rund således at airflow ikke begrænses.

Er der RGB i både kæmpelogo og i blæserne? Ja naturligvis, og alt styres fra et lille stykke software. Det er et voldsomt, for ikke at sige vanvittigt lysshow der er muligt - det må klart anbefales at man vælger kabinet med sidepanel i glas, og forsøger at lave en montering således at blæserne sidder ud med glaspladen, for det er diskotekslys på et helt nyt niveau. Jeg er normalt imod RGB på grafikkort - men her er det altså virkeligt gennemført.

Når nu vi snakker om software, driveren er Aorus' egen Aorus Engine. Den er funktionsdygtig, men bruger nogle ikke særligt præcise betegnelser, som eksempelvis "GPU Boost" - som vist nok betyder Core Clock, der er ikke helt de muligheder som eksempelvis MSI Afterburner tilbyder, og så er brugerfladen sort med orange tal og bogstaver - som er meget meget små. Selv i 1080p er det svært at se særligt tallene, og det er bare ikke særligt smart at tallene ikke kan skaleres op. Til gengæld vises der minimum og maksimum værdi for hver enkelt ting der måles, og det kan være ganske nyttigt. Det er dog vanvittigt irriterende at der ikke manuelt kan sættes et lavere omdrejningsniveau end 33% - det er kun muligt hvis kortet får lov at bruger blæserne fuldt ud automatisk.

Gigabyte Aorus Geforce RTX 2070 Xtreme 8G

RTX 2070 - hvad er der så anderledes i forhold til referencedesignet?

Okay, lad os komme igang. Kortets Core Clock er steget fra 1620 til 1815 Mhz. Memory Clock er hævet en lille smule. Mere interessant så er RTX-OPS gået fra 42T på et standardkort til 48T på Xtreme 8G, mens at Nvidias eget Founders Edition kun er på 45T. Hvis du ikke lige ved hvad RTX-OPS er, så er du næppe den eneste. Det er et forsøg på at omforme den ydelse der er fra de nye Tensor-kerner til noget der bare nogenlunde giver mening i forhold til hvordan at man normalt udregner ydelser, og forenklet udregnes det på følgende måde (via TechArp)

"Peak FP32 performance (in TFLOPS) x 80% + Peak INT32 performance (in TFLOPS) x 28% + Peak Ray Tracing performance (in tera-ops per second) x 40% + Tensor core performance (in TFLOPS) x 20%."

48 Tera RTX-OPS lyder fantastisk, men ikke meget i forhold til de 78 Tera RTX-OPS som et RTX 2080TI har. Og så ved vi grundet manglen på Ray Tracing heller ikke hvordan at vi skal fortolke tallene i forhold til framerate og generel ydelse.

På forbindelsessiden har man mærkeligt nok fjernet DVI-udgangen, og så i stedet smidt to gange tre Displayport/HDMI-udgange i kortet, og beholdt USB -C. Man har dog ikke alle syv udgange, men kan have enten 1xHDMI og 3x Dsiaplyport, eller 1xDisplayport og 3x HDMI. Personligt havde jeg gerne set at man beholdt DVI-DL porten fra referencekortet, og så ofret en HDMI- og en Displayport-udgang.

HDMI-porten er i øvrigt kompatibel med HDMI 2.0b, der understøtter HLG HDR-signaler. HDMI 2.1 har i øvrigt eksisteret i et år nu, det ville være rart at få den implementeret da den understøtter 2.5 gange den nuværende båndbredde, og det er nødvendigt når der køres 4K i fuld RGB og med +144 Hz- det er der vi skal hen, tak.

Herudover er der fire års garanti, hvilket er ganske imponerende, men nok også handler om at mane rygterne om mange defekte Turing-baserede kort til jorden. På trods af en meget stor mængde kort der er kommet igennem kontorets testmaskine siden RTX-kortene kom til verden har vi dog endnu ikke haft et defekt kort.

TDP'en er ganske høj, 225 watt, eller hele 40 watt mere end standard. Det kunne måske skyldes at Aorus har maksimeret kortet ud inden for rimelighedens grænser, og strømtilførsel er ofte den faktor der har størst betydning for overclocking.

Gigabyte Aorus Geforce RTX 2070 Xtreme 8G

Og så til resultaterne

Og lad os så se på benchmark-resultaterne, der er baseret på et A/V-hjemmesystem der også snart skal have skiftet CPU og bundkort, og derfor kører med en 6. generations i5, Z270 chipsæt og 32GB DDR4 RAM. Kortet er et MSI GTX 1070 Gaming X. I teorien kunne man have benyttet en af kontorets 4K 144Hz-skærme, men eftersom at erfaringen viser at GTX 1070 på ingen måde er i stand til at håndtere 4K flydende er sammenligningen ikke fair. Vi valgte derfor 1080p 144Hz, da det stadig er 2/3 af alle der spiller på 1080p eller mindre. Du kan se opdaterede statistikker på Steam - de opdateres hver måned.

Begge kort er også kørt overclocket, men det var ret begrænset, 1-2fps, og meget lidt ekstra i de syntetiske benchmarks der kom ud af det, særligt Aorus RTX 2070 Xtreme 8G er åbenlyst allerede presset til det yderste, og det var ikke meget der skulle skrues op før end at testsystemet blev ustabilt.

Hele grundideen med den her anmeldelse er nemlig de to evige spørgsmål for PC ejere:
1: Skal jeg opgradere? (her er svaret næsten altid ja)
2: Kan det betale sig at gå et niveau op, eksempelvis fra et xx60 til et xx70 kort (svaret er altid kompliceret)

Benchmark: GTX 1070 Gaming X/ RTX 2070 Xtreme/ Forskel i %

3D Mark
Fire Strike: 10996 /14519 / +32
Fire Strike Extreme: 7198 / 9282 / +29
Fire Strike Ultra: 4326 / 5277 / +22
Time Spy: 5445 / 7361 / +35
Time Spy Extreme: 2478 / 3347 / +35

Indtil videre ser det jo fint ud, og så har vi ikke engang kunne teste noget der er Ray Tracing relevant.

Assassin's Creed Odessey
Medium: 60 / 61
High: 56 / 53
Ultra: 46 / 47

Her er der ikke den store forskel, tværtimod går det skidt på High. Det er udtryk for at spillet nok havde været væsentligt bedre tjent med en nyere CPU, men også at benchmark-testen måske ikke er helt optimal, særligt med tanke på at benchmarking under afvikling af spillet ligger 8-10% over hvad in-game benchmarks her angiver. Vi har i øvrigt valgt Odyssey over Origins da vi generelt får 1-2 højere fps, på trods af at det er samme motor, og langt hen af vejen grundlæggende er samme spil.

Middle-earth: Shadow of War 1080p
Medium: 132 / 150 / +14%
High: 172 / 132 / -24%
Ultra: 85 / 112 / +32%

Igen ser vi en højere score på medium-scoren, af en eller anden mærkelig årsag fungerer GTX 1070 bare virkeligt godt med High-indstillinger i flere spil.

Total War: Warhammer II
Medium: 121,6 / 145,5 / +20%
High: 91,8 / 108,4 / +18%
Ultra: 71,6 / 90,1 / +26%

The Division
Medium: 134,1 / 153,9 / +15%
High: 108,2 / 123,3 / +14%
Ultra: 85,0 / 106,5 / +25%

Her er en klar tendens til at forskellen er større, jo mere krævende at grafikken er. Det er dog stadig ret pæne forbedringer man får.

Gigabyte Aorus Geforce RTX 2070 Xtreme 8G

Og hvad med lydniveauet?

Lad os lige starte med at slå fast, at alt er målt fra arbejdsposition, og ikke som standard i en meters afstand af ren luft. Lydmæssigt er der dog et ret stort spring. Hvor systemet med GTX 1070 ligger på 8dB i dvale (der burde man lige som med laptops kunne slukke helt), så hopper man med RTX-kortet op på 12dB. Vi er dog stadig nede og snakke så lave støjniveauer at brugere der ikke har købt lydæmpede kabinetter eller kølere der er lavet til stille drift ikke vil kunne opleve en reel forskel.

Når det går for sig, så fortælles en anden historie, 25dB for GTX 1070-kortet, mens at RTX-kortet rammer 31 dB - altså en firdobling af det opfattede lydtryk. Generelt må jeg sige at jeg normalt aldrig ligger mærke til grafikkortets blæser - det gør jeg nu. Men det er stadig i den meget lave ende taget i betragtning af hvor meget strøm der forbruges - og ikke mindst hvor lave temperaturer der kan opnås.

Temperaturen er sjældent det store problem på moderne kort, kølingen er efterhånden blevet så god at man uden problemer kan holde kortene væk fra de 89-90 grader celsius der ofte er maksimal operationstemperatur. Det er også tilfældet her.

Temperatur - GTX1070/RTX2070/forskel i procent
Minimum: 46 / 36 / -28%
Maksimum: 56 / 65 / -14%

Både skidt og godt, minimumstemperaturen er hele 10 grader lavere, men kortet bliver så også næsten lige så meget varmere i den anden ende. Det er et noget større temperaturspring, men indikerer også hvor meget mere arbejde og dermed varme der udvikles med RTX 2070. Med de mange RTX-kort vi har haft igennem Gamereactor til både Quick Looks og anmeldelser, så finder jeg dog stadig tallene i den lave ende, og ganske acceptable.

Det interessante er at resultaterne er ekstremt afhængige af hvordan at det enkelte spil bruger systemet. Nogle nyere spil, eksempelvis de to sidste Assassin's Creed-spil bruger i langt højere grad CPU end GPU til at fungere, i modsætning til Fallout 4 der bruger grafikkortet så meget, at forskellen på at bruge en 1. og en 6 generations CPU med et tilpas kraftigt kort er blot 15% forskel i ydelsen. Vi har ikke inkluderet alle, og særligt ikke lidt ældre titler som netop Fallout 4, hvor der var der op til 50fps forskel, og op til 50% forøgelse i fps - men igen stærkt afhængig af hvilket spil der blev benyttet. Hvem sagde at PC-komponentindkøb skal være nemt?

Vi siger tak for konstante årlige opdateringer af deres sokkelsystemer, således at der konstant er nye generationer med forskellige sokler at holde styr på, selv når det er samme fabrikant. Det gør noget forholdsvist komplekst med både pris, ydelse og inter-komponent-afhængighed endnu værre, særligt nu med Ray Tracing der måske, måske ikke, bliver det nye sort.

Og når vi nu er færdige med at være sure gamle mænd der er irriterede over den stigende kompleksitet i forbindelse med en købsbeslutning, så lad os kigge på noget ret afgørende:

Gigabyte Aorus Geforce RTX 2070 Xtreme 8G

Prisen

Kortet kan nu fås til (opdateret forår 2019) 4750 kroner. Det er cirka 1.000 kroner mere end et almindeligt RTX 2070-kort fra en konkurrent, men samme pris som andres highend RT X2070-kort. Og hvis jeg ikke husker helt forkert, samme prisniveau som mange GTX 1070 kort lå på i lang tid. De er til gengæld ikke blevet tilpas billige til at de reflekterer at de nu er gamle kort, og hoppet mellem GTX 1070 og RTX 2070 er forsvindende lille. Til gengæld har de løbende prisreduktioner på kortet siden det kom frem gjort det væsentligt mere konkurrencedygtigt, særligt med tanke på det lave støjniveau og de lave temperaturer.

Er Aorus RTX 2070 Xtreme et godt kort? - Ja. Er det et godt køb? - Måske. Skal man som i dette eksempel have skiftet eller opdateret sit system, så giver det god mening at opgradere GPU'en til samme niveau (XX70) medmindre at man pludselig har enormt mange penge, eller pludselig vil spille i 4K. For 1440p-spillere eller under giver RTX 2070 serien lige nu mest mening. Prisen kan synes høj, men i forhold til markedet generelt, så er det desværre ikke tilfældet. Grundet den manglende SLI-mulighed skal man dog være opmærksom på at man ikke bare kan købe et nyt kort i fremtiden, der skal permanent opgraderes hvis det er den vej man vil gå. Det er lidt synd for Gigabyte, for de dele der er at kritisere har de ingen indflydelse på.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold