Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Test: Samsung T240HD

Er det en monitor eller et tv? Spørgsmålet er mere relevant end nogensinde, for Samsungs nyeste serie af PC-monitorer minder ufatteligt meget om deres fladskærme i designet, og har desuden indbygget TV-tuner og medfølgende fjernbetjening.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Designet er holdt i sort pianolak, en vinrød kant i bunden og en klar kant hele vejen rundt. Det passer godt til tiden, og vil se godt ud både på kontoret og børneværelset. T240HD er som navnet antyder, en skærm på 24", og har en imponerende høj opløsning på 1920 x 1200 pixels. Det betyder at den egner sig særdeles godt til både film og spil, og takket være de mange indgange på bagsiden, er der også gode muligheder for at sætte eksternt udstyr til. Der er både analog og digital indgang til computeren, Scart, HDMI og komponent, samt analoge og digitale ind- og ud-gange til lyden. Det er ganske meget for en PC-monitor, og ikke noget vi ser hver dag. I siden af skærmen finder vi desuden endnu en HDMI-port, udgang til hovedtelefoner samt et CI-slot.

HQ

Jeg har primært brugt skærmen til almindeligt kontorbrug, og her er det skønt med så stor en skærm med så høj en opløsning. Vinduer og ikoner flyver rundt på skærmen, og der er god plads til det hele. Når man så slutter en Blu-ray afspiller ser man igen hvad den høje opløsning kan præstere, og med spil er det ligeledes en fornøjelse. Farverne står generelt flot, og sortniveauet er tilfredsstillende.

Overordnet set har jeg været ganske tilfreds med T240HD, og kun få ting har irriteret mig og trukket ned i bedømmelsen.

Først og fremmest savnede jeg noget mere ergonomi i foden. Modellen her kan drejes, takket være en plade i bunden, og tiltes en lille smule frem og tilbage. Der er ingen mulighed for at justere i højden og man må i stedet ty til at sætte den på en stak ord- eller telfon-bøger.

Det andet punkt jeg vil nævne, burde som sådan ikke betyde noget for en PC-monitor, men eftersom vi snakker et hybrid-produkt med TV-tuner, skal de lige have lidt kritik med på vejen. Almindelige fladskærmstv er alle (stort set) udstyret med nogle huller på bagsiden, så man kan montere et beslag og hænge det op på væggen. Disse huller har bestemte standardiserede mål, det man kalder VESA-standarder, og gør at du kan gå ud og købe et hvilket som helst beslag, så længe det passer til den VESA-standard dit TV understøtter. Der er ikke nogen huller på bagsiden af T240HD og du kan dermed IKKE hænge det op på væggen.

Dette er en annonce:

Den høje opløsning, de mange indgange og det pæne design, gør dog alligevel dette til en særdeles alsidig og anbefalelsesværdig skærm.

Samsung T240HDSamsung T240HD
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Designet, de mange indgange
-
Ingen huller til vægmontering, dårlig ergonomi
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Test: Samsung T240HD

Test: Samsung T240HD

GADGET-TEKST. Skrevet af Mikael Hansen

Er det et tv eller en monitor? Samsungs nye serie af PC-skærme kan bruges til begge dele, men er de noget værd?



Indlæser mere indhold