Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Vi tester TCL X2

TCL undergraver konkurrenterne med et billigt QLED-fjernsyn, der tilbyder næsten det hele.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det er altid rart når nye konkurrenter melder sig på banen, og rusker lidt op i den etablerede status quo. Det gælder for særligt for forbrugerelektronikkens diverse markeder, hvor kun få, store producenter dominerer. Vi befinder os dog netop i sådan en situation nu, hvor en ny spiller melder sig på banen med et produkt de håber kan cementere et godt rygte, som ultimativt kan give dem en plads ved de store drenges bord.

Præcis samme situation stod vi i med et nyt fjernsyn fra Toshiba for få måneder siden, der også tilbød noget nær det samme som konkurrenterne, men til en lavere pris, og nu er vi her igen.

Firmaet hedder TCL, og lad os få det nu åbenlyse af vejen først - her er faktisk slet ikke tale om "ny spiller", men snarere et firma med dybe rødder i produktionen af forbrugerelektronik. De har hovedsageligt opereret i det asiatiske, og ikke bare det, de står også bare en række andre virksomheder som BlackBerry. Nu går de dog efter det europæiske marked, og via en ny flagskibsmodel håber de på at rykke lidt på den etablerede orden.

TCL X2

Fjernsynet hedder X2, og er en videreudvikling af det kurvede X, som skabte stor røre og opmærksomhed på diverse tech-messer for et par år siden. X2 tilbyder QLED, Quantum Dot-teknologi der ligner Sonys Triluminous-koncept, indbyggede højtalere fra JBL, HDR10-understøttelse og et Android 6.0-styresystem. Så langt så godt, en række af de forventninger som den moderne fladskærmskunde leder efter er til stede her, og til en pris på omkring 11.000 alt efter forhandler, så er det et af de billigste af denne kaliber fjernsyn på markedet, særligt taget i betragtning at et Sony AF8 koster 21.000, og et Samsung Q9 koster 22.990.

Dette er en annonce:

Så langt så godt, målt nøgternt på hvad hvilke teknologier der tilbydes for pengene, så lader X2 allerede til at være en ganske god handel, og det bliver så sandelig ikke værre af billedekvaliteten. Med 800 nits skabes ganske betagende farvekontraster, og QLED-panelet fra Samsung, der i øvrigt også benyttes i det dyrere Q9 og det gamle Q7, er stadig fortrinligt. Ikke bare det, kaster man sig over spil og benytter Xbox One X-konsollens indbyggede skærmtest, så er det et af de eneste paneler vi har testet sammen med konsollen, hvor samtlige parametre godkendes. Naturligvis er det muligt at finde fjernsyn til en billigere penge, men set i det perspektiv at mange af delene kommer fra veletablerede partnere, og tilbyder et præcis lige så skarpt billede som størstedelen af konkurrenterne, så har TCL positioneret sig ganske smart med X2.

TCL X2

Hvad der dog uden tvivl vil skabe kontroverser er fjernsynets design, og det er så sandelig ikke alle der var lige vilde med det. Hvis du synes at et fjernsyn først og fremmest skal være anonymt, med ny-nordiske rene linjer, så vil du sandsynligvis synes at X2 er en kende for krom, en kende for udadvendt. Det er på grænsen til at være lidt kikset. Selve foden, der er to separate metalstænger der fastgøres i hver side er der som sådan ikke noget i vejen med, og fjernsynet er en af de letteste at klargøre som vi har testet, men det er JBL-højtalernes tydelige placering midt i det børstede metal i bunden som har fået folk her på kontoret til at trække på smilebåndet.

Stadig, selvom højtalerne ikke er blevet placeret på kønneste vis, så giver de X2 en tydelig fordel på lydsiden. Hvorimod konkurrenter som Samsung har placeret ganske kummerlige højtalere i både Q7 og Q9, så er der en dybde, en bund i X2 takket være de i alt fire højetalere.

Dette er en annonce:

X2 bruger Android 6.0, og det betjenes af to fjernbetjeninger, som efterhånden også er gået hen og er blevet standard. Én er lille, kompakt og i metal, hvorimod den anden er stor, sort, besværlig og har flere funktioner. Selve dualiteten er der som sådan ikke noget i vejen med, og der er den forventede Netflix-knap på begge. Ligefrem af høj kvalitet er de ikke, og tager man i mente at Sony tager 20.000 for fjernsyn med en både grimmere og mindre funktionel fjernbetjening, så ser man mere tilgivende på X2's to styks. Desværre er alt ikke fryd og gammen på software-siden, for hvorimod en række større producenter benytter sig af Android-software, så TCL's implementering absolut blandt de værste. Selve opstarten varer 25 sekunder... hver gang som allerede der er uacceptabelt, og ikke bare det, applikationer har det med at gå ned. Naturligvis er det muligt at installere egne apps, at styre fjernsynet med sin telefon eller tablet og tilgå et hav af indstillinger - så meget forventes så sandeligt også fra forbrugeren, men det er de små ting der betyder noget her - få sekunders forsinkelser der ødelægger brugeroplevelsen, og med TCL X2 er der nogle få ofringer at foretage.

Til syvende og sidst står det dog klart, at TCL lykkedes på spektakulær vis med at ruske lidt i den der førnævnte status quo, og levere et produkt der godt nok er lidt ufint i kanten til tider, men samlet set giver dig en stor oplevelse for en langt mindre pris.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold