Magnus har leget med Sonos Play:5 og PlayBar

At finde den rigtige højtalerløsning til hjemmet er utrolig svært. Ikke bare er der et hav af prisklasser at navigere igennem, der er også tonsvis af dygtige, respekterede producenter, der alle står klar med den ene lækre, designerhøjtaler efter den anden, og de har alle nogenlunde samme auditive løsning til dit hjem. Vi her på Gamereactor har testet en god portion af dem, og der er sågar ret mange af dem vi har testet vi synes ganske fint om, lige fra Harman Kardon til Marshall. Det er i sandhed et tætpakket marked, men i forhold til at ramme den rene, brugervenlige og kvalitetsbevidste balance imellem udseende og lyd, så har vi nu fat i en af de helt store drenge. Vi har fat i Sonos, og deres stadig relativt unikke opsætning, hvor højtalere på tværs af rum kan tale med hinanden, og benyttes individuelt eller sammen direkte fra ens telefon.

Vi har har specifikt haft en PlayBar og Play: 5, der tilsammen udgør lidt af en luksusløsning der tilsammen koster omtrent 10.000 kroner. Ja, Sonos har i den grad positioneret sig selv som en producent til kendere, og til dem der, i stil med Apple, ønsker at tilslutte sig en bevægelse af design- lige så vel som kvalitetsbevidste forbrugere. Sonos er et brand, et mærke der har stærke associationer, men hvordan er produkterne egentlig hvis man ser bort fra denne hype, og det gode ry? Ja, det har vi tænkt os at finde ud af.

Først og fremmest er det værd at starte med produkternes udseende. Sonos har formået at iscenesætte sig selv på ganske genial vis, som en moderne lydløsning i hjemmet med rene linjer, anonymt design og en let brugerflade, og kigger man nærmere på både PlayBar og Play: 5 er det let at se hvorfor. Særligt Play: 5, der vitterligt ikke gør meget væsen af sig oser af kvalitet og visuel bevidsthed. Den er stor, mørk og tilnærmelsesvis klassisk med et gitter i let aluminum. Egentlig, selvom Sonos selv ville mene at deres design er yderst moderne, er "old school" det første ord der danser ind på nethinden. Her menes der ikke virkelig old school, som Marshall forsøger sig med, der skal lede tankerne hen på forstærkere fra de pragmatiske 70'ere, nej, her taler vi om de store sorte kasser fra 90'erne, Sony-højtalerne der gjorde væsen af sig, og ikke var bange for at ligne højtalere. Den ser fabelagtig "ærlig" ud næsten, men det skal dog nævnes, at i en verden hvor BeoPlay, Harman Kardon og JBL laver højtalere der ligner de er designet af Hay, så kan Sonos' Play: 5 fremstå en kende gammeldags, og selvom den er anonym, så er den tyk og tung.

PlayBar derimod er ment som en soundbar du enten kan bruge foran fjernsynet, eller tilslutter til din større kæde af højtalere, der tilsammen udgør et surround sound-system i hele hjemmet. I stedet for at fortsætte det bastante udtryk dækker en form for mesh hele fronten og toppen af den aflange højtaler, og den er sågar lidt tyndere end andre barer på markedet. Den gør med andre ord mindre væsen af sig, og kan ganske anonymt ligge foran fjernsynet, og ser ganske endemisk ud. Den hører til der.

Dog, ligesom med Play: 5, er det muligt at finde mere visuelt imponerende højtalere på markedet, og sågar også til en billigere pris, så selvom begge højtalere uden tvivl er produceret efter alle kunstens regler, så er de ikke en skulptur i sig selv, som nogle lignende produkter kan bryste sig med.

Dog er det vigtigste trods alt lyden, og det er da også grunden til at Sonos har positioneret sig selv som de har. Og lyden er her hvor den høje pris og tykkelsen på Play: 5 begynder at give ganske god mening. Jeg har i min tid hos Gamereactor testet et hav af højtalere, og jeg har endda været rundhåndet med de karakterer jeg blandt andet har givet til Marshall Woburn og Harman Kardons Soundsticks Wireless, men jeg er aldrig stødt på et sæt trådløse højtalere der kan levere samme dybde i lydbilledet som disse to, og det gør sig særligt gældende når de spiller sammen. Særligt Play: 5's tykkelse kommer lyden til gode, hvor bassen har plads i kabinettet til at runge, uden at den skratter unødigt. Selvom der naturligvis ikke kommer ægte surround sound ud af en enkelt højtaler, selvom producenter har det med at påstå at det sagtens kan lade sig gøre, så gør dybden netop at lyden føles omsluttende, som om der afspilles fra mere end én side. Denne dybde er hørt før, og flere konkurrenter tilbyder en lignende lydoplevelse med deres dyreste lydsystemer, men i Sonos Play: 5 er der bare en ekstra dimension, en bredde man bare ikke oplever andetsteds, og de ord tager jeg ikke let på.

PlayBar er derimod designet til at komplimentere et fjernsyn, og give en bred, men derimod også mere overfladisk lyd, og leder man efter en soundbar, er der andre løsninger til billigere penge. Lyden er noget nær dårlig, tvært imod, med en til pris på omtrent 6000 kroner er det en høj pris for noget der ikke er storslået på samme måde som Play: 5.

Men, vi er faktisk slet ikke nået til det som Sonos bryster sig med, det som adskiller det fra konkurrenterne, og som er med til at retfærdiggøre prisen. Når du for første gang sætter en Sonos-højtaler op skal du downloade en applikation på enten Android eller iOS, og denne guider dig igennem opsætningen. Her giver du højtaleren et navn, fortæller appen om højtalerens formål, og du skal sågar scanne området omkring højtaleren der gerne skulle hjælpe med at 3D-kortligge omgivelserne. Via din applikation, der i øvrigt kan trække på din lokale musik samt diverse streaming-tjenester, kan du afspille forskellige sange fra de diverse højtalere omkring i hjemmet, eller lade alle højtalere hjælpe til på samme sang. Det hele er simpelt og elegant, og føles så sandelig rart for brugeren at have fuld kontrol over musikken i hjemmet.

Til trods for at Play: 5 og PlayBar måske ikke ligefrem fremstår som de mest elegante højtalere, kan begge levere fabelagtig lyd til dit hjem, og har du råd, jamen så er den solid løsning, selv på et proppet marked.