Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Philips Momentum 559M1RYV

Philips har i samarbejde med Xbox skabt en ret vild monitor.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Microsoft har i en årrække nu kørt et officielt licensprogram hos diverse skærmproducenter, hvor der stilles en række specifikke krav til specifikationer på displayet, og så får det et slags "Made for Xbox" label. Det er en strategi der er blevet brugt før, og det fungerer som sådan egentlig okay, eftersom det er let at forestille sig en forbruger, der ikke helt ved hvilke unikke specifikationer man bør gå efter.

HQ

Philips har lavet et par stykker, de har sågar lavet 55 tommer versioner af de her før, som nok nærmere kvalificere dem til at være fjernsyn. Ja, vi har sågar anmeldt et for ikke alt for lang tid siden, hvor vi dog kritiserede den specifikke model for ret markant lightbleed og ringe, ujævn kantbelysning også.

Philips Momentum 559M1RYV

Den nye model hedder Momentum 559M1RYV, og ved første øjekast er stort set alle ankepunkter forsvundet som dug for solen. Vi snakker igen 55 tommer, 4K-opløsning, 144Hz refresh-rate, Adaptiv-Sync, 1200 NITS peak som giver adgang til et udvidet HDR-spektrum, en indbygget soundbar og Hue-lys bagpå også.

Naturligvis er der, udover DisplayPort, også HDMI 2.1, så monitoren kan drage fordel af Xbox Series X, og udover de 144Hz, er der også 144 zoner full-array bagbelysning, som gør kontrasten en del skarpere end den var før. Faktisk har de også sikret DisplayHDR 1000, en ganske sjældent certificering blandt skærme. Desuden er der også 10-bit farver, over 100% DCI-P3 dækning og en respons på cirka 4ms (GtG), så det hele faktisk uhyre fornuftigt.

Dette er en annonce:

Bowers & Wilkins soundbaren er decideret glimrende, og både tuning, tyngde og bredde er bedre end dine gennemsnitlige PC-højtalere. Den er 2.1-konfigureret med op til 40 watt, og særligt bassen er en hel del dybere end man umiddelbart skulle tro.

Hue-funktionaliteten, eller undskyld; "Ambiglow", er faktisk ikke en gimmick, men har en ret subtil men effektiv måde at forbedre indlevelsen. Vi har før udtalt os i positive vendinger om Light Strips fra Hue, som man sætter bagpå skærme og fjernsyn, og her får du det hele foræret.

Det her er en relativt subtil opdatering af et produkt vi allerede har anmeldt, så vi skal spare jer for romanen. Den primære problem er fortsat prisen, for ja du får usandsynligt meget for dine penge her, særligt med både lys og lyd inkluderet. Men den pris er stadig høj, som i noget der ligner 10.000, og her bliver det pludselig muligt at eksempelvis investere i LG's C2 OLED på 48 tommer. Faktisk kan du få et G1 fra sidste år på 55 tommer for 8888 kroner i skrivende stund i Elgiganten.

Philips Momentum 559M1RYV
Dette er en annonce:

Det siger måske lidt om hvor meget Philips tager for VA-panel, og selvom at OLED-problemer i PC-regi måske kan stå overfor potentielt burn-in, så det er ikke rigtig et problem med konsollerne, så prisen er bare virkelig, virkelig høj for noget der hverken er OLED, eller MiniLED for den sags skyld.

Når det så er sagt, så får du størrelsen, gørelsen, lyden, lyset, der er virkelig det hele den her gang, og Momentum 559M1RYV er relativt let at anbefale til enhver der gør og leder efter den ultimate, gigantiske konsolskærm.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold